Tilsyn med arbejde med epoxy og isocyanat

1. Emne og baggrund

Formålet med denne instruks er at sikre effektiv og ensartet håndhævelse af Arbejdstilsynets regler om arbejde med epoxy og isocyanat.

Arbejdstilsynets regler om arbejde med epoxy og isocyanat fremgår af bilag 3 til bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer.

Instruksen indeholder en kort baggrundsviden om epoxy og isocyanaters anvendelse, helbredseffekter og branchemæssig udbredelse. Denne baggrundsviden kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du skal se efter epoxy og isocyanat, når du er på tilsyn.

Dernæst indeholder instruksen et tjekskema, som du kan bruge, når du er på tilsyn og har konstateret arbejde med epoxy og isocyanat. Tjekskemaet kan hjælpe dig med at huske alle reglerne om arbejde med epoxy og isocyanat, og give dig anvisninger i forhold til at finde reglerne.

2. Hvilke produkter indeholder epoxy og isocyanat?

Epoxy og isocyanat er kemiske forbindelser, der indgår i produkter, der fx anvendes til overfladebehandling, eller som maling, fugemidler og lim. De kan også indgå i produkter, der kan danne skum eller plast, eller have en funktion, når man skal have beton til at hærde.

Fælles for epoxy og isocyanat er, at de er små kemiske byggesten, som anvendes i produkter på grund af deres særlige evne til at danne lange kæder, når de blandes sammen med en komponent, der sætter denne reaktion i gang. Denne evne betyder, at de fx kan gøre et produkt i stand til at hærde hurtigt op, eller give det stor modstandsdygtighed overfor fx stort slid, kraftig vindpåvirkning, høj varmepåvirkning m.m.

Derfor indgår epoxy og isocyanat som regel i produkter, der består af to eller flere komponenter, der blandes sammen umiddelbart inden anvendelsen. Komponenterne omfatter en harpiks og en hærder. I epoxyholdige produkter indgår epoxy i harpiksen. I isocyanatholdige produkter indgår isocyanat i hærderen.

Du kan læse mere om epoxy og isocyanat i AT-vejledning om epoxyharpiks og isocyanat.

3. Hvilke helbredseffekter kan man få af kontakt med epoxy og isocyanat?

Epoxy og isocyanat kan give hudirritation og eksem. Eksem viser sig som rødme, kløe, småknopper og væskefyldte blærer. Ved kraftig eksem svulmer huden op og væsker.

Isocyanat kan irritere slimhinderne. Det kan vise sig ved røde og irriterede øjne, hoste, vejrtrækningsbesvær, trykken for brystet og astma.

Du kan læse mere om helbredseffekterne af epoxy og isocyanat i AT-vejledning om epoxyharpikser og isocyanater.

4. Hvilke brancher arbejder med epoxy og isocyanat?

Anvendelsen af epoxy- og isocyanatholdige produkter er mest udbredt i følgende brancher, men kan også forekomme andre steder:

• Bygge-/anlægsbranchen, bl.a. udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning
• Vindmølleindustri
• Overfladebehandling af metal
• Fremstilling af plastprodukter, bl.a. emballage, plader, ark, rør og slanger
• Fremstilling af kemiske produkter, bl.a. maling, lak og lign. overfladebehandlingsmidler
• Autobranchen
• Reparation og vedligeholdelse af skibe og både
• Fremstilling af andre møbler, som fx madrasser
• Limning og støbning af komponenter i elektronikindustri

5. Instruks

Når du har konstateret arbejde med epoxy- eller isocyanatholdige produkter, som er omfattet af Arbejdstilsynets regler om arbejde med epoxy og isocyanat (se pkt. 1.1.1-1.2.2. i bilag 3 til bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer), skal du sikre dig, at arbejdet er tilrettelagt og foregår efter reglerne.

Som det første skal du spørge ind til virksomhedens arbejde med at finde substitutionsalternativer til de epoxy- og isocyanatholdige produkter. Du kan stille følgende spørgsmål med henblik på en dialog med virksomheden om substitution:

• Har I overvejet, om produkterne kan erstattes af nogle uden epoxy og isocyanat?
• Hvordan har I undersøgt substitutionsmuligheder?
• Har I forslag til, hvordan I kan arbejde videre med substitution?

Du skal som tilsynsførende skrive en vejledning til virksomheden, hvis du vurderer, at der er en arbejdsmiljøeffekt at opnå for virksomheden ved at udvikle deres substitutionsarbejde. Det kan fx være i retning af at arbejde systematisk med kemikaliestyring. I vejledningen skal der stå, at I har drøftet substitution, og der skal være en henvisning til reglerne om substitution.

Du skal som tilsynsførende afgive påbud om substitution, hvis der er konkret viden om, at man i en bestemt branche eller indenfor et bestemt område kan erstatte et produkt med en anden arbejdsproces eller med mindre farlige stoffer eller materialer. Hvis virksomheden ikke er enig i, at der eksisterer et alternativ, skal du afgive et undersøgelsespåbud om substitution.

Du skal kombinere undersøgelsespåbuddet med et rådgiverpåbud, hvis produktet er:

• Akut toksiske i kategori 1, 2 og 3, eller
• specifik målorgantoksiske i kategori 1 efter en enkelt eksponering (STOT SE 1) eller
• som kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionstoksisk i kategori 1A og 1B.

Som det andet skal du sikre dig, at arbejdet foregår i overensstemmelse med reglerne i bilag 3 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer.

Ved valg af øvrige reaktioner henvises til kvalitetsprocedure G-201 om reaktioner til virksomheden.

Tjekskemaet, som er bilag til denne instruks, indeholder en oversigt over de forhold, som du skal kontrollere.

Du skal desuden være opmærksom på, at sprøjtning med epoxy- og isocyanatholdige produkter udenfor lukkede systemer, sprøjtekabine- eller boks er forbudt. Undtaget fra forbuddet er de typer af sprøjtearbejder- og områder, der er nævnt i bilag 3, punkt 4.2.4.- 4.2.11. Virksomheden skal dog anmelde disse typer arbejde til Arbejdstilsynet.

Du kan læse mere om epoxy og isocyanat her:

• AT-vejledning om epoxyharpikser og isocyanater
• AT-vejledning om sekundær udsættelse for isocyanater
• Bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (bilag 3).

Tjekskema ved arbejde med epoxy og isocyanater

Nedenstående angiver fokuspunkter for tilsyn. Fokuspunkterne er listet op efter Arbejdstilsynets forebyggelsestrappe