El-installatører

Brancheundervisningsnotat om el-installatører

OBS: Udtrykkene Risikobaseret tilsyn og Detailtilsyn anvendes ikke mere til beskrivelse af, hvordan Arbejdstilsynet gennemfører tilsyn. I stedet anvendes udtrykkene Grundtilsyn og Specialtilsyn.

Resume

Resumé af BUN om El-installatører.
Bemærk: Et BUN beskriver kun særlige og branchespecifikke AMP’er.

Psykisk arbejdsmiljø:
AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres, da elektrikeren ofte er sidste mand på pladsen
  • Psykisk 1. hjælp ved særligt farligt arbejde
  • Mobning

Muskel- og skeletbesvær (MSB):

  • Trækning af kabler
  • Stigearbejde
  • Arbejde i trange rum som fx krybekældre m.m.
  • Arbejde med bøjet nakke ved fx afprøvning af alarmer

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR:

  • Løft og bæring af kabelruller, tavler og andre materialer
  • Arbejde over skulderhøjde ved fx opsætning af kabelbakker

Ulykkesrisici:

  • Elektrisk stød, hvis der arbejdes med spænding
  • Arbejde i brønde uden at de nødvendige forholdsregler er taget

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR:

  • Stigearbejde fx ”gås” der med stigen
  • Nedstyrtningsfare fra fx lift, stillads, bygningskonstruktioner, tag m.m.
  • Fald og snublen i samme niveau pga. rod og uorden
  • Skæreulykker

Støj:

  • Brug af rillefræser og slagboremaskiner
  • Afkortning af kabelbakker med vinkelsliber

Kemi:

  • Brandtætning med PU-skum
  • PCB i kondensatorer i lysstofrør

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR:

  • indvendig og udvendig asbestarbejde, herunder boring, skæring, slibning mv. i bygningsdele og rørinstallationer
  • Støv fra fx asbestlofter, mineraluld, kabelbakker m.m.

El-installatører – brancheundervisningsnotat

2. februar 2017

Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete vurderinger af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN’et.

Introduktion til branchen El-installation

En autoriseret el-installatør er den person der har ansvaret for det el-sikkerhedsmæssige overfor Sikkerhedsstyrelsen (SIK). En el-installatør virksomhed kan være alt fra en enkeltmands virksomhed og op til 500 ansatte. Hvis virksomheden har ansatte, er størrelsen på virksomheden typisk 5-20 mand.

El-installatøren eller overmontøren sætter elektrikere, svende og lærlinge, i arbejde, fører tilsyn og instruerer. Elektrikere har ud over almindeligt installationsarbejde områder som:

  • Alarmer
  • Brandalarmer, her kræves særlig uddannelse
  • Dataforbindelser
  • Køleanlæg
  • Ventilation
  • Solceller med mere
  • Fejlfinding på installationer.
  • Maskininstallationer

Man kan opdele arbejdet i to grupper:

  • Det vi oftest møder er lavspændingsarbejde som er under 1000 V. Det er primært boliger, erhverv, industri, gadebelysning med mere.
  • Højspænding over 1000 V er primært på forsyningssiden fx transformerarbejde og højspændingsledninger.

Der kan udføres arbejde på flere forskellige arbejdssteder:

Nybyg: Hvor elektrikeren kan være med i opstartsfasen til at trække forsyningskabler og byggestrøm. Senere trækkes installationskabler i selve byggeriet. Til slut monteres afbrydere, stikkontakter, lampesteder med mere og tilsluttes tavlen. Det er typisk faste sjak, der går på nybyg. De kan være på akkord.

Renovering: Som dækker over alt fra total renovering til mindre renoveringer. Her skal der typisk demonteres gamle installationer og sættes nye op. Opgavens omfang kan være meget varierende.

Spjæld: Det er typisk små opgaver, som at sætte lamper op, skifte afbrydere/stikkontakter, trække strøm til det nye komfur, sætte en ny gruppe op, fejlfinde på dørtelefon anlæg, m.m. Elektrikeren har 5-7 arbejdssedler (opgaver) med fra morgenstunden, og kunderne er typisk ”hr. og fru Hansen”, boligselskaber, erhverv herunder landbrug. Opgaverne tager typisk fra en time til en dag.

Industri: På større industrivirksomheder findes tit 1-2 elektrikere, som vedligeholder og reparerer produktionsudstyret løbende. Der er meget programmerings arbejde med styringerne, ændring af følere m.m. De arbejder tit i sjak med andre håndværksgrupper så som smede og VVS’ere.

SKS: Alle autoriserede el-installatører er af SIK underlagt reglerne om SKS (Sikkerheds Kvalitetsstyrings System). SKS er et system hvor el-installatøren skriftligt har taget stilling til punkter som:

  • Den autoriseredes ledelsesmæssige beføjelser.
  • Delegering af ansvar og beføjelser vedrørende instruktion og tilsyn.
  • Skriftlige procedurer og/eller instruktioner.
  • Tage stilling til de enkelte medarbejderes kompetencer og planer for efteruddannelse.
  • Procedure ved el-sikkerhedsmæssige fejl.
  • Eftersyn af værktøj og stiger.

El-installatøren har audit af 3. part hvert 2. år for at opretholde sin autorisation.

Ved undersøgelse af el-ulykker skal SIK inddrages, hvis der er tvivl, om der er fejl i installationen. I øvrige tilfælde kan SIK inddrages i ulykkesundersøgelsen. Alle el-ulykker skal anmeldes til SIK.

Arbejdsmiljøproblemer

Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Traumatiske
hændelser

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR:

Psykisk førstehjælp

Ved arbejde som indebærer en særlig risiko for traumatiske hændelser, og hvor alvorlige ulykker, på trods af effektive sikkerhedsforanstaltninger, ikke kan udelukkes, og virksomheden ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp.

Påbud med frist hvis der ikke er truffet foranstaltninger vedr. psykisk førstehjælp.
Efter en konkret vurdering.
  Ved konkret ulykke (traumatisk hændelse) med tilsyn inden for 24 timer efter ulykken, hvor vidner eller skadelidte er påvirkede eller stærke reaktioner må forventes, og der ikke er tilbudt psykisk førstehjælp. Strakspåbud, hvis ikke virksomheden har iværksat/tilbudt psykisk førstehjælp ved ulykke.
Efter en konkret vurdering.
Stor arbejdsmængde
og tidspres
Elektrikeren er ofte blandt de sidste håndværkere på byggepladsen, da den sidste montering af afbrydere, stikkontakter m.m. skal foregå når malingen er tør. Det kan give overarbejde og sene timer op til aflevering.

Hvis stor arbejdsmængde og tidspres finder sted over længere tid og der samtidig forekommer arbejdsmæssige konsekvenser i form af fx overarbejde, fejl, forsinkelser, uløste opgaver o. lign., kan der være tale om en påbudssituation.
Strakspåbud, påbud med frist.
Efter en konkret vurdering.
Mobning og seksuel chikane: Forekommer der mobning mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og ledere? Lærlinge, nyansatte og kvinder kan være særligt udsatte. Kan forekomme internt i virksomheden, men også på byggepladsen fra andre håndværkere. Påbud med frist samt rådgivningspåbud.
Efter en konkret vurdering. Evt. § 21 påbud med rådgivningspåbud ved mistanke eller uenighed.
  Mobning/chikane mellem medarbejdere fra forskellige virksomheder behandles som psykisk vold. Påbud med frist.
Efter en konkret vurdering.

Muskel- og skeletbesvær (MSB)

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Trækning af kabler

Arbejdet med trækning af kabler kan være meget kraftbetonet arbejde.

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR:

Strakspåbud eller påbud efter en konkret vurdering.
Løft og bæring af kabelruller og andre materialer Bærer elektrikeren alle materialer og værktøj på en gang for at undgå at gå flere gange, når der arbejdes i etageejendomme ? Det kan betyde, at der bæres mange kg.
Vær opmærksom på at der på hjemmeadressen bæres fra leveringssted til lager, fra lager til anvendelsessted samt ved bortskaffelsen.
Afgørelserne beror på en konkret vurdering.
Strakspåbud / forbud og påbud med frist.
Løft og bæring af tavler Store mandshøje tavler bliver båret ned i kældre og løftet ind på plads. Anvendes der hjælpemidler - Nogle bruger ruller og løftestænger hvor det er muligt og hvis de har dem. Vægten er typisk mellem 80-160 kg. Løft og bæring af tavler
Arbejdsstillinger: Obs ved påbud om arbejdsstillinger er vurderingen afhængig af hvor ofte og hvor længe ad gangen, der arbejdes i belastende arbejdsstillinger. Efter en konkret vurdering påbud med frist eller strakspåbud, kun i forbindelse med materielt påbud.
Arbejde i trange rum Elektrikeren arbejder ofte i trange rum, krybekældre
eller lignende.
 
Stigearbejde Elektrikeren har tit meget stigearbejde og kan arbejde fra stige det meste af en arbejdsdag, hvilket kan være belastende for kroppen. De bruger ikke så ofte rullestillads, da de tit ikke har det med i bilen.  
Arbejde med bøjet nakke. Problemet er især konstateret ved alarmvirksomheder, som afprøver diverse alarmsystemer, idet installatøren går på gulvet med et langt rør hvorpå der sidder en ”potteskjuler”, som sættes over censoren i loftet – præcisionsarbejde – dernæst aktiveres censoren med røg eller damp. Dette arbejde udføres ofte kun af en mand og i flere dage.  
Arbejde over skulderhøjde

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR:

En hel del arbejde forgår med armene over skulderhøjde: Monteringsarbejde, arbejde med kabelbakker med mere.

Instruktion

  • Ved manglende eller mangelfuld instruktion i det udførte arbejdet.

Tilsyn

  • Ved mangelfuld eller manglende tilsyn af det udførte arbejde.
 

Ulykkesrisici

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Elektrisk stød

98 % af alt arbejde kan og skal udføres spændingsløst, men elektrikeren tager ind i mellem chancer. Arbejdet bliver udført med spænding på grund af flere ting:

  • Dårlig planlægning. Man har fx ikke fået adviseret beboere i en opgang om, at strømmen slukkes og så arbejder man med spænding på.
  • Elektrikeren vil nødig være til gene. I kontorlandskabet arbejder han så med spænding på, så kontorpersonalet ikke skal undvære strøm.
  • Arbejde under spænding udføres forkert uden den rette beskyttelse og uden at reglerne for LAUS arbejde overholdes. Se L-AUS under ordlisten nedenfor.

NB! Fejlfinding foregår altid med strøm på ellers kan
fejlen ikke findes!

Afgørelser beror på en konkret vurdering.

Generelt for de nævnte AMP´er gælder at der gives strakspåbud / forbud eller påbud med frist.
Brønde Det sker, at der skal udføres opgaver i brønde. Det kan være regulering af niveau følere, ”tyre nosser”. Det kan ske, at man ikke foretager måling af luften, inden der kravles ned, og/eller ikke bruger en trefod hvor wiren bliver styret af et spil oppefra af en makker.  
Nedstyrtningsfare

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR:

Stiger

Stiger er en meget anvendt teknisk hjælpemiddel, hvor der sker en del ulykker i anvendelsen.

  • Stigearbejde på etagedæk ud til atriumgårde i bygninger, hvor der anvendes stige tæt på etagerækværk, hvor der kan ske fald ud over etagerækværket.
  • Der ses manglende fastholdelse af stige, når stige anvendelse som adgangsvej fra et niveau til et andet niveau. Der kan ligeledes mangle håndfæste muligheder ved stigeadgangsvejen.
  • Forkert anvendelse af stige. Ofte for korte stiger.
  • Anvendelse af stige hvor den ikke er egnet, fx pga. - der arbejdes over lang tid, mere end 3 timer på en arbejdsdag. Eller der anvendes værktøjer der skal betjenes med begge hænder.
    Eller arbejder der kræve en hvis kraftanstrengelse, som fx anvendelse af slagboremaskine og rillefræser. Eller ved trækning af tunge kabler.

Etagedæk

  • Arbejde ved installationsskakte, hvor åbninger i skakte kan have en størrelse som kan medføre nedstyrtningsfare.

Stilladser / rullestilladser
Der kan være manglende viden om reglerne for brug af
stilladser og manglende kendskab til brugsanvisning
for sikker montage af stilladser.

  • Ved anvendelse af stilladser / rullestilladser, fx mangler i rækværker, eller manglende lås af hjul. Adgangsvej til rullestillads kan foregå af løst opstillet stige ved siden af rullestilladset, som kan vælte ved færdslen mellem stige og
    stillads.

Tagarbejde
Arbejde på tage forekommer ind imellem. Der er de
senere år kommet mere tagarbejde ved montage af
solceller. Der er en del, som ikke er bekendt med
reglerne for arbejde på tage.

  • Tagarbejde – nedstyrtningsfare, pga. manglende sikringer ved tagkanter, gavle. Derudover kan adgangsvejen til taget være af en løst opstillet stige.
 
Fald og snublen i samme niveau
  • Det sker ofte, at der sker færdsel og arbejde i områder hvor der er rod og uorden, pga. manglende oprydning.
 
Skæreulykker
  • Brug af forkerte skæreværktøjer, eller forkert anvendelse, fx anvendelse af vinkelsliber til skæreopgaver.
  • Brug af forkerte skæreværktøj, ved skæring af kabler, anvendes ofte alm. Stanley kniv, hvor der kan anvendes mere egnede specielle skæreværktøj til kabler. (som bl.a. en Kabelfix, som er vist i nedenstående ordliste).
 

Støj

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Rillefræser Næsten som en vinkelsliber, bare med 2 skiver, så man kan skære en rille i for eksempel murværk. Kablerne lægges i rilles og der mures op igen, så kablerne ikke ses.
Udvikler en voldsom støj og støver, også selvom der bruges støvsuger, så undersøg om der anvendes maske, briller og høreværn.
Oftest strakspåbud – altid en konkret vurdering.
Afkortning af kabelbakker Foretages ofte med vinkelsliber eller i bedste fald en afkorter. Hvis de ikke kan klippe kabelbakkerne, så skal det ske i et separat lydisoleret rum eller udendørs, og der skal anvendes høreværn og briller.  
Slagboremaskiner Er et problem, når der bores i beton.  

Kemi

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Asbest

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA-BA:

Arbejdsprocesserne ift. indvendig og udvendig asbestarbejde, herunder boring, skæring, slibning mv. i bygningsdele og rørinstallationer indeholdende asbest.

Udsættelse for støv fra asbest, mineraluld mm. som ligger i kabelbakkerne/ krybekældere/loftrum/ skunke

Strakspåbud eller påbud med frist efter en konkret vurdering.
Brandtætning med PUskum Øvrige punkter:
For at opretholde bygningens brandceller, skal gennemføringer der bryder brandceller, lukkes forsvarligt igen. Til dette benyttes tit ”brandhæmmet 1-komponent polyuretanskum”. Arbejde med produkter der indeholder isocyanater eller epoxy kræver uddannelse og særlige velfærdsforanstaltninger. Der er også særlige krav til bortskaffelse af affald fra dette arbejde.
Generelt for de nævnte AMP´er gælder at der gives strakspåbud / forbud eller påbud med frist - beror på en konkret vurdering.
Støv El-installatørerne kan blive udsat for respirabelt kvartsstøv fx ved brug af rillefræsere og ved boring.  
PCB Kondensatorerne i lysstofrør, lamper m.m. kan være fyldt med PCB. Intakte kondensatorer er tilladte, men hvis kondensatorerne lækker kan PCB-værdierne blive meget høje, hvis disse fx opbevares i et lagerrum. (Se instruks 3/2011 om PCB i bygninger).  

Andre AMP’er

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
El-ulykker Hvad sker der med kroppen ved el-ulykker?
Når kroppen udsættes for strøm ved en el-ulykke, kan der ske skade, der viser sig i forbindelse med ulykken eller ganske kort efter. Der kan også opstå skader, der først viser sig senere.

Skadernes omfang og alvorlighed afhænger af den afsatte energi i kroppen. Dermed kommer skaderne også til at afhænge af spændingen, strømstyrken og varigheden af strømstødet. Om det er vekselstrøm eller jævnstrøm kan også betyde noget – især for påvirkningen af hjertet. Vekselstrøm kan påvirke hjertet mere end jævnstrøm.

Der findes ikke nogen ”sikker” strømstyrke eller spænding, og der er rapporteret alvorlige helbredsskader selv ved lav spænding eller strømstyrke
Taget fra http://www.sik.dk/Professionelle/El/Styr-paastroemmen/Styrpaa-stroemmen
”Her og Nu” skader

”Her og Nu” skader

  • Hjertet kan påvirkes af strømstødet. Der kan optræde hjertestop og rytmeforstyrrelser, hvor hjertet slår for hurtigt. Endvidere kan EKG (elektrokardiografi = måling af hjerterytme) vise, at hjertet er belastet af strømstødet
  • Huden kan blive forbrændt i forbindelse med et kraftigt strømstød. Ofte kan et lille brandsår dække over en større skade. Der kan ses ”marmoreringer” i huden (vekslende hvid- og rødfarvning af huden), som udtryk for forstyrrelser i hudblodkarrenes gennemstrømning
 
Senfølger ved elskader

Skader, der opstår ”over tid”
Der er en del usikkerhed omkring de skader, der opstår ”over tid”. De fleste af disse skader opstår indenfor et år efter ulykken, men kan også opstå flere år efter ulykken. Mange af disse skader kan også forårsages af andre sygdomme, eller opstå uden kendt årsag, hvilket gør det vanskeligere at sammenkæde dem med ulykken.

  • Hjertet – muligvis øget risiko for blodpropper i hjertet og måske en øget risiko for forstyrrelser i hjerterytmen
  • Hjernen – der kan ses vedvarende dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær og ændring af humør og personlighed. Det kan være så udtalt, at det påvirker arbejdsevnen.
  • Blodkar – hvis der sker en ødelæggelse af forsyningskarrene, kan det påvirke de nerver og muskler, der forsynes fra karrene. Det kan bevirke dårligere funktion i den berørte arm/ben
  • Nerver – kan også ødelægges direkte af strømmen. En ødelagt nerve kan ikke styre muskler og bevægelser, og dermed kan funktionen i nervens område ødelægges.
 

Ordliste

Ord/fagterm Det betyder:
Flerkorede kabler Består af et større antal tyndere tråde, kaldet korer. Disse korer ligger direkte op imod hinanden, og er således i indbyrdes elektrisk kontakt – set "udefra" udgør de således stadigvæk én samlet leder og er derfor fleksible.
Gravsten Grå/grøn boks med sikringer, der står ude ved vejen og forsyner flere huse eller lejligheder. Det er typisk 25 eller 35 A sikringer der sidder i gravstenen
Jordspyd For at opnå en korrekt jordforbindelse, anvendes et jordspyd, som bankes ned i jorden og beskyttelseslederen tilsluttes denne i jorddåsen. Støbemassen er for at forhindre korrosionen mellem jern og kobber.
Kabelbakker Føringsvej af metal, som ligger oppe under loftet. Der kan ligge mange kabler, stærkstrøm, data med mere.
Kabelfix Er en kabelafbarker, som sikkert skærer i den hårde kabel kappe. I stedet for at bruge en kniv som tit smutter på det runde kabel med snitskader til følge.

Kabelfix
Kabler Der findes mange former for kabler, dem vi oftest møder er:

Installationskabel, som består af en plast kappe en inder kappe og til sidst de isolerede ledere i stiv kobber. Kablet er beregnet til brug i faste installationer og må ikke bruges til byggestrøm.

Installationskabel

Byggestrømskabler, hvor de mindst skal være af typen H07RN-F, er gummikabler med ekstra svær kappe. Typen står på kablet. Lederne er flerkorede og dermed mere fleksible.

Byggestrømskabler
Klemkasse Er typisk af træ og er overmalet eller tapetseret. Der hvor ledningerne i gamle huse og lejligheder løber ude i gangen oppe rundt i loftet. Her er samlingerne gemt, de sidder i klemmer.
Kan også være en klemkasse på en motor, der hvor klemmerne sidder.
L-AUS Lavvolts Arbejde Under Spænding. Det vil sige arbejde på anlæg under 1000 V volt, hvor man arbejder med spænding på. Her kræves en særlig uddannelse, som skal vedligeholdes årligt, og der skal bruges særligt værktøj. Se link til SIK.
L-AUS værktøj Særligt isolerende værktøj som skal bruges ved arbejde på anlæg med spænding på. Se link til SIK.
Tavler

Der hvor forsyningen kommer ind og der har sikringer og HPFI-relæer sidder. Dækker alt fra tavlen ude i bryggerset og til mands høje tavler der står skulder ved skulder, så langt øjet rækker.

Eltavle

Tyre nosser Niveau følere i for eksempel brønde, hvor følerne hænger ned i snore og styrer hvornår pumpen arbejder. Typisk er der 2 følere som hænger i et par.

Andre materialer

Navn Beskrivelse/link
AT-vejledninger AT- vejledning D.3.1 om løft, træk og skub.
AT- meddelelse 4.05.3 om vurdering af arbejdsstillinger
At-vejledning D.6.1 om støj
At-vejledning B.3.1.1 om brug af stiger
At-vejledning C.2.2 om asbest
At-vejledning C.0.7 Epoxyharpikser og isocyanater
At-vejledning 2.4.1 om fald fra højden på byggepladser
At-vejledning 2.4.2 om fald fra højden ved arbejde på tage
At-vejledning 45.1 om stilladsopstillerens ansvar
At-vejledning D.4.2 Marts 2002 om mobning og seksuel chikane
AT-intern instruks At-intern instruks IN-4-4 om psykisk førstehjælp
At-intern instruks IN-9-3 om PCB i bygninger
At-intern instruks IN-5-1 om høreskadende støj
Vejviser Nr. 3, Færdiggørelse af byggeri
BAR materialer Faktablad om, Beredskabsplan ved alvorlige ulykker og traumatiske hændelser
L-AUS håndbogen. Den findes også på tysk og engelsk.
Branchevejledning om arbejde i krybekældre.
Opstilling og nedtagning af stilladser
Færdsel på byggepladsen – adgangs- og transportveje
Fugning med epoxy og PU-skum fra lukkede emballager
Øvrige links: SIK videoer om hvor galt det kan gå. Start med ”kortslutning og konsekvenser” for at forstå faren ved en kortslutning.

Bilag

Bilag 1 - 03 Færdiggørelse af byggeri