Hjemmepleje og plejehjem

Brancheundervisningsnotat om hjemmepleje og plejehjem

OBS: Udtrykkene Risikobaseret tilsyn og Detailtilsyn anvendes ikke mere til beskrivelse af, hvordan Arbejdstilsynet gennemfører tilsyn. I stedet anvendes udtrykkene Grundtilsyn og Specialtilsyn.

Resume

Dette er et kort resumé af BUN om hjemmepleje og plejehjem

Krav til egenindsats:

  • APV i borgerens hjem.

Psykisk arbejdsmiljø:

  • Stor arbejdsmængde: fordeling af plejetyngden, spidsbelastninger og sygefravær.
  • Høje følelsesmæssige krav: arbejde med svære borgere og pårørende.
  • Vold, trusler og traumatiske hændelser: borgere med komplekse og/eller blandede diagnoser, udadreagerende/voldelig., pårørende, døde, fejlmedicinering som har alvorlige konsekvenser, alvorlige ulykker i trafikken og håndtering af pårørende i krise. Psykisk førstehjælp.
  • Mobning

Den koordinerede indsats mellem BFA og AT:

  • Pleje-, støtte- og behandlingspersonalet oplever tidspres, når de udfører plejeopgaver og giver omsorg på plejehjem og i borgernes hjem.
  • Pleje-, støtte- og behandlingspersonalet skal forholde sig til mennesker, som er handicappede/syge/demente, og borgere, der befinder sig i en sårbar situation eller har særlige behov for støtte.
  • Vold og trusler udført af beboere, borgere og pårørende.

Ergonomi:

  • Arbejdsstillinger: pleje i sengen, stol, badesituation, spisning, rengøring.
  • Løft og forflytning af personer: risiko for pludselige belastninger; borger tilbage i kørestol, løft af overkrop, ben, skub/løft af stol, plejeopgaver med meget tunge/bariatriske borgere, hjælp efter fald på gulv.
  • Løft, træk og skub: løft af sække, varer, røreskåle mv. i køkkenet. Flytning af møbler ved rengøring. Løft af hjælpemidler, skub af manuel kørestol.

Den koordinerede indsats mellem BFA og AT:

  • Forflytning, plejearbejde, "redning" af faldende borger.
  • Forflytninger i og omkring seng, herunder instruktion og tilsyn med arbejdet.

Ulykkesrisici

  • Fald og snublen: trafik/glatføre.
  • Manuel håndtering (– ikke personrelateret) samt stikskader, og borgere der reagerer uforudsigeligt.

Den koordinerede indsats mellem BFA og AT:

Fald og snublen:

Indendørs:

  • På trapper og på grund af rod og spildte væsker
  • Ofte samtidig med bæring af ting og fortravlet adfærd.

Udendørs:

  • På trapper, p-pladser, flisegange og fortov, fx på grund af is, vand, blade ujævnheder og grus på belægningen.
  • Ofte samtidig med manglende lys.

Indeklima

  • Røg i borgerens hjem Biologi.
  • Ikke rengjorte hjem.

 

Hjemmepleje og plejehjem – brancheundervisningsnotat

November 2017

Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete vurderinger af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN’et.

Introduktion til branchen hjemmepleje og plejehjem (hører under branchegruppe 32)

”Hjemmepleje og plejehjem” dækker primært større offentlige kommunale virksomheder. En stor del af virksomhederne er:

  • Plejecentre med boliger og administration – evt. med større køkken, træningsafsnit og dagcenter/dagtilbud – evt. har disse eget p.-nr.
  • Hjemmepleje/udekørende del, som udøver service til borgere i eget hjem, hvilket kan være organiseret i geografiske enheder med en base, som fungerer som mødested/kontor.

Ud over det sundhedsfaglige personale, som tæller sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og –hjælpere og evt. træningsterapeuter, kan der også være pædagoger, køkkenpersonale, aktivitetsmedarbejdere, gårdmænd og/eller rengøringspersonale. Nogle kan være ansat i virksomheden (p-enheden), mens andre kan være ansat et andet sted, fx centralt i kommunen. Hjemmesygeplejersker kan være tilknyttet virksomheden.

Det kan forekomme, at arbejdsmiljørepræsentanten under tilsynsbesøget ikke er til stede, da vedkommende fx kan være ude at køre eller indgå i aften-/nattevagtholdet. I så fald følges som normalt proceduren for det risikobaserede tilsyn vedr. medarbejderrepræsentation. Da branchen har nogle rimelig faste døgnrytmer i forhold til arbejdsopgaverne, kan disse indtænkes i tilsynet. Ved ønske om observation af plejearbejde foregår det fx ofte om morgenen/først på formiddagen og ved middag/først på eftermiddagen. Hjemmeplejen og plejehjem har forskellige forudsætninger for at planlægge arbejdet. Hjemmeplejen har transporten mellem de enkelte hjem som opgave, mens arbejde i plejehjem kan give mulighed for god fleksibilitet, da arbejdet er samlet i et center. Hensigten med observationerne kan være fokus på ergonomi og psykiske risikofaktorer. Det kan være en god idé at fokusere på, hvordan systematik og praksis hænger sammen for fx at kunne vurdere om generelle retningslinjer i organisationen er lokalt forankret – fx. voldspolitik.

Arbejdsmiljøproblemer

Formelle krav

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
APV

Den enkelte borgers hjem:

  • Er der foretaget risikovurdering og udarbejdet APV?
  • Hvem udfører og følger op på APV’en og hvilken systematik er der omkring udførsel af APV?
  • Hvem løser evt. problemer i APV-handlingsplanen i borgerens hjem?
  • Er handlingsplan ajourført?
  • Er der udarbejdet APV for fællesarealer?
Påbud efter konkret vurdering

Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau

Stor arbejdsmængde og tidspres

Indgår i den koordinerede indsats mellem BFA og AT

  • Har man fordelt plejetyngde ligeligt i gruppen eller
    afdelingen?
  • Hvordan håndteres spidsbelastninger og sygefravær i gruppen?
  • Har man klare prioriteringer og/eller retningslinjer for hvilke opgaver der skal udføres og til hvilken kvalitet.
  • Arbejdes der i højt tempo?
  • Er der overarbejde? Og kan det afspadseres?
  • Er der alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser som følge af stor arbejdsmængde og tidspres og har det stået på over en længere periode?

Vær opmærksom på, at tidspres også kan give højt arbejdstempo og dermed øge risikoen for ulykker.

Den koordinerede indsats mellem BFA og AT:

  • Pleje-, støtte- og behandlingspersonalet oplever tidspres, når de udfører plejeopgaver og giver omsorg på plejehjem og i borgernes hjem.
Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved stor arbejdsmængde og tidspres.
Efter konkret vurdering.

Høje følelsesmæssige krav

Indgår i den koordinerede indsats mellem BFA og AT

Ansvar for de ældre. Skal være på forkant med situationen og have overblik. Skal kunne håndtere egne og andres følelser.

  • Er der mulighed for ledelsesmæssig/ kollegial sparring eller supervision eller støtte i forbindelse med følelsesmæssigt belastende episoder?
  • Er der borgere med særlige behov, fysiske eller socialt. Fx psykisk syge, demente, borgere der har fået konstateret en alvorlig lidelse eller borgere med misbrug?
  • Er der en fælles tilgang til opgaverne?
  • Sker der en faglig opkvalificering med hensyn til arbejde med borgerne svære borgere (fx gennem gerontopsykiatri eller VISO som er et offentligt rådgivningstilbud)?
  • Hvis der er behov for faglig hjælp og støtte til arbejdet, ved man så hvor man skal henvende sig for at få hjælp?
  • Er der tidspres som forværrer de følelsesmæssige krav?
  • Er der en klar forventningsafstemning i forhold til ’serviceydelser’ over for borgere og pårørende samt om hvem, der håndterer evt. ”svære samtaler” eller konflikter?

Den koordinerede indsats mellem BFA og AT:

  • Pleje-, støtte- og behandlingspersonalet skal forholde sig til mennesker, som er handicappede/syge/demente, og borgere, der befinder sig i en sårbar situation eller har særlige behov for støtte.
Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet.
Efter konkret vurdering.

Fysisk og/eller psykisk vold

Indgår i den koordinerede indsats mellem BFA og AT

  • Er der en risiko for at blive udsat for fysisk og/eller psykisk vold og traumatiske hændelser, og hvor det samtidig vurderes, at virksomhedens forebyggelse er utilstrækkelig?
  • Fysisk og psykisk vold kan opstå hvis der er ældre (fx demente) som reagerer udadrettet?
Påbud eller strakspåbud om at forebygge risikoen for fysisk og/eller psykisk vold i forbindelse med arbejdet.
Efter konkret vurdering.

 

Traumatiske hændelser kan opstå ved beboeres alvorlige sygdom eller død.

Den koordinerede indsats mellem BFA og AT:

  • Vold og trusler udført af beboere, borgere og pårørende.
Påbud eller strakspåbud om etablering af psykisk førstehjælp. Efter konkret vurdering.

Mobning

  • Forekommer der mobning mellem medarbejdere eller mellem medarbejdere og ledere?
  • Er der udarbejdet mobbepolitik og virker den?
Påbud og rådgivningspåbud. Ved mistanke: Påbud efter §21.
Efter konkret vurdering.

Ergonomi

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau

Arbejdsstillinger

  • Er der udarbejdet arbejdsbeskrivelse hos den enkelte borger når der fx. arbejdes med pleje i sengen? Se gerne denne og sammenlign med den praktiske udførsel ved at observere arbejde eller få det demonstreret.
  • Er medarbejderne instrueret i den faktiske opgave og sørger ledelsen for at der bliver ført tilsyn med dette?
  • Er der tilstrækkelig plads til at kunne arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger?
  • Arbejdes der med foroverbøjede arbejdsstillinger? Evt. med vrid i ryggen ved seng, stol, badesituation, spisning og lignende flere gange dagligt. Situationerne skal være sammenlignelige og varigheden skal have en vis udstrækning.
  • Er der situationer hvor borger modarbejder eller hvor der skal tages særlige hensyn?
  • Rengøring i private hjem. Er opgaven beskrevet og planlagt hensigtsmæssigt? Har man mange rengøringer i træk og anvendes der egnede redskaber?
Påbud efter konkret vurdering

Manuel håndtering af personer.

Indgår i den koordinerede indsats mellem BFA og AT

  • Er der forflytningsbeskrivelser/procedurer for, hvordan borgere forflyttes og anvendes der egnede hjælpemidler?
  • Er der foretaget risikovurdering ved løft af evt. borgere med svingende ressourcer i løbet af døgnet?
  • Er medarbejderne instrueret og sørger ledelsen for at der bliver ført tilsyn med dette?
  • Konstateres der løft i det daglige plejearbejde og i så fald i hvilke situationer?
  • Er der risiko for pludselige belastninger under håndteringer af personer? Spørg ind til og undersøg følgende:
    • Løftes borger tilbage i kørestol.
    • Løftes overkrop, ben eller andet ved pleje i seng.
    • Skubbes/løftes stol med borger ind til bord.
    • Er der 2 personer, der løfter sammen.

Vær opmærksom på ”små usynlige” løft ved ovenstående.

Hvordan sikrer man at evt. hverdagsrehabilitering/”Aktiv i eget
hjem” udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt? Hvis
plejepersonale arbejder/træner med at gøre borgerne mere
selvhjulpne i eget hjem, kan det give risici for ulykker, hvis
personalet ikke er hensigtsmæssigt oplært/instrueret i hvordan
træningen gennemføres.

Hvordan planlægges og håndteres plejeopgaver med meget
tunge/bariatriske borgere?

Hvordan og hvem håndterer beboere, som skal hjælpes op efter
fald?

Den koordinerede indsats mellem BFA og AT:

  • Forflytning, plejearbejde, "redning" af faldende borger.
  • Forflytninger i og omkring seng, herunder instruktion og tilsyn med arbejdet.
Påbud efter konkret vurdering

Strakspåbud kan gives efter konkret vurdering. Særligt ved konkret og akut ulykkesrisiko

Løft, træk og skub

Forekommer der andre løft i det daglige arbejde, såsom:

  • Løft af sække, kasser, røreskåle fra gulv i køkkenet?
  • Flyttes der rundt på møbler mv. under rengøring.
  • Løft af hjælpemidler: Fx kørestol over dørtrin eller andre ujævnheder.
  • Skub af manuelle kørestole på ujævne eller hældende
    arealer udendørs.
Påbud efter konkret vurdering

Ulykkesrisici

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau

Indgår i den koordinerede indsats mellem BFA og AT

Hvordan arbejdes der med forebyggelse af ulykker på stedet? Gennemgås eventuelle ulykker med henblik på læring og fremtidig forebyggelse.

Fokus på følgende risikoområder:

  • Fald og snublen med særlig opmærksomhed på:
    • Fald og snublen udgør ca. 25 % af arbejdsulykkerne.
    • 1/3 af ulykkerne sker uden for virksomheden
    • Færdsel mellem arbejdssteder udgør ca. 15 % af arbejdsulykkerne for hjemmehjælpere.
  • Fald og snublen , indendørs:
    • På trapper og på grund af rod og spildte væsker. Ofte samtidig med bæring af ting og fortravlet adfærd.
  • Fald og snublen , udendørs:
    • På trapper, p-pladser, flisegange og fortov, fx på grund af is, vand, blade ujævnheder og grus på belægningen.
      Ofte samtidig med manglende lys.
  • Borgere, der reagerer uforudsigeligt
  • Manuel håndtering (– ikke personrelateret)
  • Inddrag efter behov tidspres som øger risikoen for ulykker

Brug af frivillig arbejdskraft og vikarer: Har man risikovurderet de frivillige og vikarernes opgaver?

Den koordinerede indsats mellem BFA og AT:
Fald og snublen:

  • Indendørs: På trapper og på grund af rod og spildte væsker.
    Ofte samtidig med bæring af ting og fortravlet adfærd.
  • Udendørs: På trapper, p-pladser, flisegange og fortov, fx på grund af is, vand, blade ujævnheder og grus på belægningen. Ofte samtidig med manglende lys.
Påbud efter konkret vurdering.

Arbejdsgiver har ansvar for transport/kørsel i arbejdstid og fra anvist parkering (cykel/bil) og for fodgængere: fra fortovskant.

Instruktion, oplæring og tilsyn

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau

Instruktion, oplæring og tilsyn

  • Er medarbejderne instrueret i arbejdet og sørger ledelsen for at der bliver ført tilsyn med dette.

Spørg gerne nyansatte og vikarer. Husk materielt påbud.

Påbud eller strakspåbud om instruktion eller tilsyn såfremt der er en materiel overtrædelse.
Efter konkret vurdering

Indeklima

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau

Indeklima

  • Lugter der af røg i fælleslokaler?
  • Hvordan overholdes aftaler om udluftning inden besøg fra hjemmeplejen?
Se Rygeinstruks hvis der bliver røget jævnligt i lokalet og det giver gener for medarbejdere.
Påbud efter konkret vurdering

Biologi

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau

Biologi

Bliver medarbejdere udsat for sundhedsskadelige påvirkninger. Fx ved arbejde i ikke rengjorte hjem, hvor personalet skal udføre pleje.

Påbud efter en konkret vurdering

 

Bilag

1 - Strakspåbud om at forflytning af borger foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og uden risiko for pludselig belastning
2 - Strakspåbud om at forflytning af borger udføres forsvarligt og uden risiko for pludselig belastning
3 - Påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet på plejecentret ikke forringer medarbejdernes sundhed
4 - Påbud om at forebygge og håndtere risikoen for vold og trusler om vold i arbejdet på demensafsnittet