Hospitaler 

Brancheundervisningsnotat om hospitaler

OBS: Udtrykkene Risikobaseret tilsyn og Detailtilsyn anvendes ikke mere til beskrivelse af, hvordan Arbejdstilsynet gennemfører tilsyn. I stedet anvendes udtrykkene Grundtilsyn og Specialtilsyn.

Resumé

Dette er et kort resumé af BUN om hospitaler

Krav til egenindsats:

  • TrivselsOp og evt. IPL-kort

Psykisk arbejdsmiljø:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres: Krav i arbejdet, herunder dokumentation, observation og medicingivning, omfanget af akutte- og elektive arbejdsopgaver, fordeling af plejetyngden, arbejdstempo. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: De ansatte mangler tid til at imødekomme pleje, observations og dokumentationskrav.
  • Høje følelsesmæssige krav: Reaktioner fra patienter og pårørende, alvorlig og uhelbredelig sygdom bl.a. blandt børn. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Plejepersonalet har kontakt til patienter og pårørende med udadregerende adfærd og som kan være i krise.
  • Fysisk og psykisk vold og traumatiske hændelser: Udadreagerende patienter og pårørende. Pludselig død og trafikuheld. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Plejepersonalet kan være udsat for vold udadreagende adfærd fra patienter og pårørende.
  • Mobning: Kommunikationen mellem faggrupper. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: De ansatte kan være udsat for mobbehandlinger i arbejdet.

Ergonomi:

  • Løft og forflytning af personer: Risiko for pludselig overbelastning, plejeopgaver med tunge/bariatriske borgere, hjælp efter fald på gulv. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Personforflytning (fx arbejdssituationer, hvori der foregår forflytninger i og omkring seng, hvor der ikke anvendes de anviste tekniske hjælpemidler, eller hvor forflytningen af anden grund ikke foregår på hensigtsmæssig måde).
  • Skærmarbejde og arbejdsstillinger: skærmarbejde på kontorer og på mobile arbejdsstationer og i pleje og operationssituationer.
  • Ensidigt belastende arbejde: Pipettering, fx på biokemiske afdelinger eller laboratorier. Afpropning af flasker eller åbning af pakninger.
  • Løft, træk, skub og bæring: Håndtering af fx melsække, rørekedler, patientsenge, bure med affald, kasser med operationsudstyr, bæring af urindunke.
  • Instruktion, oplæring og tilsyn: Er de ansatte instrueret i arbejdet og fører ledelsen tilsyn med arbejdet?

Ulykkesrisici:

  • Fald og snublen i samme niveau: Våde, fedtede, glatte gulve i køkken, hensatte genstande, ledninger eller rod og uorden på færdselsveje, ulykkesrisiko ved blanding af kørende og gående trafik, stikskader. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Fare for akut fysisk overbelastning ved manuel håndtering (fx ved forflytning, plejearbejde og ”redning” af faldende patient). Fare for fald og snublen i samme niveau (fx ved bæring eller væske på gulve).

Støj:

  • Sengevaskermaskiner, CT-scanner eller elektronisk udstyr på operationsstuer. Impulsstøj ved sammenstød af hårde kanter fx i opvasken. Patienter der råber højt. Akustik i personalerum. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Der kan være støj fra bippende alarmer og ringende telefoner.

Kemi:

  • Sundhedsskadelige stoffer der ikke håndteres i lukkede systemer, blanding af antibiotika, håndtering af formalin under transport af vævsprøver.

Biologi:

  • Håndtering af beskidt tøj fra operationsstuer, affald fra kanylebokse, urin og blodprøver.

Indeklima:

  • Varme, kulde, træk fx i receptioner og ved vareindlevering.

Vådt arbejde:

  • Anvendes der handsker? AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Vådt arbejde kan belaste huden.

 

Hospitaler – brancheundervisningsnotat

Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete vurderinger af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN’et.

Introduktion til branchen hospitaler (hører under branchegruppe 33)

Hospitaler, med undtagelse af privat hospitaler, er organisatoriske enheder forankret med regionerne som den juridiske enhed. Typisk er hospitalerne organiseret i en form for søjlestruktur. Organiseringen kan fx bestå af en stor produktionsenhed opdelt i flere søjler kaldet centre, som fx abdominal-, neuro- og diagnostisk center mv. Centrene er opdelt i større eller mindre afdelinger typisk tilknyttet de lægefaglige specialer, diagnostiske samt administrative funktioner. Afdelingerne kan så yderligere være opdelt i klinikker, afsnit fx sengeafsnit, ambulatorier, daghospital mm.

Hospitalerne er groft skitseret typisk organiseret ved 4 niveauer

  1. Direktion
  2. Centerniveau (fx kirurgi-, medicin-, diagnostiskcenter og administration mv.)
  3. Klinik- eller afdelingsniveau (lægefaglige specialer fx: ortopædkirurgi, neurologi, medicinsk, pædiatri, gynækologisk, obstetrisk, reumatologisk mm. samt tværgående funktioner: røntgen, fysio- og ergoterapi, portør, køkken)
  4. Afsnitsniveau (sengeafsnit, ambulatorier, dagsafsnit tilknyttet de lægefaglige specialer og tværgående funktioner)

Hospitaler har typisk etableret en arbejdsmiljøorganisation med tilknyttede arbejdsmiljøkonsulenter. Det kan være hensigtsmæssigt at træffe aftale om, at dialogen med hospitalet primært foregår gennem en kontaktperson i arbejdsmiljøorganisationen.
Den tilsynsførende bør være opmærksom på, at p-enheden kan have satellitafdelinger, som kan være fysisk placeret på en anden geografisk lokalitet end p-enhedens hovedadresse.

Arbejdsmiljøproblemer

Krav til egen indsats

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Krav til egen indsats APV, fx TrivselOP, udarbejdes typisk for hele regionen samtidigt. IPL-kort anvendes på nogle hospitaler, som handleplan på de enkelte afdelinger/afsnit. Påbud
Efter en konkret vurdering

Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Stor Arbejdsmængde og tidspres

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Stor arbejdsmængde og tidspres kan forekomme mange steder på et hospital, fx i medicinske, ortopædkirurgiske sengeafsnit, intensiv- og akutafsnit, klinisk-kemisk laboratorier, føde- og barselsafsnit m.v. Arbejdspres kan forekomme blandt fx sygeplejerser, social- og sundhedsassistenter (SOSU), læger, portører, lægesekretærer og andet administrativt personale m.v.

  • Hvad er kerneydelserne i arbejdet, fx i forbindelse med patienternes diagnoser/traume og kompleksitet?
  • Er der højt arbejdstempo, fx på grund af plejetyngde, patient flow og overbelægning på afdelingen?
  • Hvad betyder omfanget af akutte- og elektive arbejdsopgaver, samt afbrydelser i arbejdet for muligheden for at løse opgaverne?
  • Hvad er kravene i arbejdet? fx i form af dokumentation i elektronisk patientjournal/sundhedsplatform, indlæggelses-, overflytnings-, og udskrivelses-dokumentation, ajourføring af patienttavle, tryksårs- og ernæringsscreening, registrering i væskeskema, medicingivning, mobilisering af patienter, observation af patienter, fx i forbindelse med sondeernæring, triagering, kontakt til og vejledning af patienter og pårørende evt. i krise, telefonbetjening, svare patientklokker, kontakt til primær sektor/egen læge eller kommune vedr. videre forløb i eget hjem mv.
  • Er kvalitetsniveauet i arbejdet fastsat af ledelsen eller fastsat af ansatte?

Ansatte kan i nogle tilfælde stille høje faglige krav til sig selv og derfor på eget initiativ udføre flere arbejdsopgaver end planlagt. Det ses eksempelvis ved effektiviseringer, hvor de ansatte har det svært med at ændre på service- eller kvalitetsniveau.

Vær opmærksom på servicefunktioner og/eller afdelinger, der i deres arbejdsfunktion går på tværs af andre afdelinger. Det stiller krav til samarbejdet på tværs og kan medføre uklare/ modstridende krav for ansatte, da de udover krav fra egen ledelse/afdeling også ofte mødes med krav fra ledelse/ansatte på de afdelinger, de skal samarbejde med.
Det er vigtig at afdække de arbejdsmæssige konsekvenser af stor arbejdsmængde og tidspres, som fx kan være:

  • Er der medicin, der ikke bliver givet eller ikke bliver givet til tiden som kan forværre patienters tilstand?
  • Plejeplaner, der ikke bliver fulgt?
  • Er der mobilisering, der ikke bliver foretaget?
  • Er der tryksårs- og ernæringsscreeninger, der ikke bliver udført, som kan resultere i udvikling af tryksår og manglende vægtforøgelse hos patienter?
  • Er der væske, der ikke bliver givet, som kan resultere i dehydrering?
  • Er der dokumentation, der ikke udføres, som fx kan resultere i påtale i forbindelse med akkreditering, andet tilsyn eller anmærkninger fra ledelse?
  • Er der observation, der ikke bliver udført?
  • Er der patientklokker, der ikke bliver besvaret eller besvaret med lang ventetid, som fx kan resultere i mundtlige eller skriftlige klager fra patienter og pårørende?
  • Er der manglende kontakt til primærsektor, fx så patienter udskrives uden, at primærsektor er varslet og derfor ikke har truffet fornødne foranstaltninger?

Spørg ind til forebyggelsen, fx i form af frekvens af mødeaktivitet, fx tavlemøder, sygeplejerske- og lægekonference, udmeldelse af serviceniveau til patienter og pårørende, prioritering af arbejdsopgaver mv. Hav fokus på forebyggelsen i alle vagtlag herunder dag-, aften-, natte- og weekendvagt, samt for vikarer.
AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • De ansatte mangler tid til at imødekomme pleje, observations og dokumentationskrav.
Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved stor arbejdsmængde og tidspres.
Efter en konkret vurdering.
Høje følelsesmæssige krav

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Høje følelsesmæssige krav er et vilkår i arbejdet for stort set alle ansatte i hospitalsbranchen, der har kontakt til patienter og pårørende, som fx kan være i krise. I nogle områder er de følelsesmæssige krav særligt høje så som onkologiske afdelinger, neurologiske afdelinger, i palliative teams, intensiv afdelinger, akutmodtagelser, traumeintensive afdelinger, føde- og børneafdelinger. Her kan der være et stort flow af patienter med alvorlig livstruende sygdom og terminale patienter mv. Især kontakten til yngre personer og børn kan give følelsesmæssige påvirkninger. De ansatte kan forestå svære samtaler med patienter med alvorlig eller livstruende sygdom. fx til inoperable cancerpatienter og patienter og pårørende i krise.
Det er væsentligt at afdække:

  • Hvad er karakteren af patienternes lidelser/traumer?
  • Forekommer der følelsesmæssige og neurologiske reaktioner fra patienter?
  • Hvad er karakteren af pårørende samarbejdet og omfanget af fx konflikter og klager?
  • Hvilken forebyggelse er etableret i form af formelle fora så som planlagt mødeaktivitet, supervision, pauser mv og uformelle fora så som ad.hoc. kollegial støtte og mulighed for at støtte fra ledelsen?

Vær opmærksom på de grupper af medarbejdere, der nogle gange bliver overset på hospitalerne ift. forebyggelse af høje følelsesmæssige krav, eks. Portører, rengøringspersonale eller andet servicepersonale, der også har en kontakt med patienterne.
Tidpres kan have indflydelse på belastningen af høje følelsesmæssige krav i arbejdet, fx hvis de ansatte går fra det ene belastende patientforløb til det næste og har omfattende kontakt til patienter og pårørende i krise. Vær opmærksom på, om forebyggelsen fungerer i praksis, fx om de ansatte har mulighed for at benytte eventuelle forebyggelsestiltag i forbindelse med tidspres.

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Pejepersonalet har kontakt til patienter og pårørende med udadregerende adfærd og som kan være i krise.
Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet.
Efter en konkret vurdering.
Fysisk og psykisk vold

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Der kan forekomme fysisk og psykisk vold på hospitaler i forbindelse med, at patienter og pårørende, som kan reagere i afmagt eller i krise, reagerer som følge af demens, kognitive- eller neurologiske forstyrrelser, eller fordi de har en psykisk lidelse. De ansatte er ofte frontpersonale og kan udsættes for udadreagerende adfærd, fx i forbindelse med, at patienter eller pårørende er utilfredse med kvaliteten af behandlingen eller personalets ageren.
Udadreagerende og truende adfærd kan også opleves i kontakten til patienter eller pårørende med relationer til kriminelle miljøer, herunder tilhørsforhold til bander. Pårørende kan møde op i større grupper og evt. agere truende eller voldeligt. Vær opmærksom på akutafdelinger og de sengeafsnit, hvor disse patienter typisk indlægges afhængigt af, hvor de skydes/stikkes, fx ortopæd. eller mavetarm-kirurgisk afdeling. Vær opmærksom på, at der skal være klare og kendte retningslinjer for, hvordan personalet skal forholde sig i disse situationer. Kultur og sprogbarriere mellem personale og patienter og pårørende kan ligeledes resultere i frustrationer, utilfredshed og/eller verbale udfald over for de ansatte.
På skadestuer og akutmodtagelser modtages bl.a. berusede/påvirkede patienter især i weekender (aften/nat). Disse kan være utilregnelige og udadreagerende over for de ansatte.

  • Hvor ofte forekommer udadreagerende adfærd, og hvilken karakter har den?
  • Hvordan er muligheden for at tilkalde hurtig og effektiv hjælp i tilfælde af betydelig fare?

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Plejepersonalet kan være udsat for vold udadreagende adfærd fra patienter og pårørende.
Påbud eller strakspåbud om at forebygge risikoen for fysisk og/eller psykisk vold i forbindelse med arbejdet.
Påbud eller strakspåbud om at forebygge arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
Påbud om eller strakspåbud om at forebygge arbejdsrelateret vold i arbejdet og uden for arbejdstid.
Påbud om vejledning af ansatte i hensigtsmæssig håndtering af vold uden for arbejdstid.
Efter en konkret vurdering
Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser.

Der er mange områder på hospitaler, hvor der må vurderes at være en særlig risiko for traumatiske hændelser, fx på akutafdelinger, skadestuer, fødeafdelinger, operationsafdelinger mv. Spørg ind til konkrete eksempler på traumatiske hændelser, så som trafikuheld mv. og procedure for psykisk førstehjælp. Vær opmærksom på om proceduren fungerer i praksis, og om der har været iværksat psykisk førstehjælp ved traumatiske hændelser, og om der er sikret adgang til psykisk førstehjælp i alle vagtlag. Aften-, natteog weekendvagt kan være sårbar.

Påbud om at træffe foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp.
Strakspåbud om at iværksætte psykisk førstehjælp.
Efter en konkret vurdering.
Mobning og seksuel chikane

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Arbejdet i hospitalsbranchen præges ofte af en hierarkisk organisering og der er krav om, at mange faggrupper skal samarbejde for at få kerneopgaverne afviklet, herunder i akutte og tilspidsede situationer. Det betyder, at tonen kan blive hård, og der kan opstå konflikter mellem personer, faggrupper og hele afsnit.

  • Hvordan er samarbejdet og kommunikationen mellem faggrupper? Fx mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere eller mellem sygeplejersker og læger.
  • Er arbejdsopgaver og arbejdsprocesser klart defineret?
  • Er der taget hånd om at løse konflikter, så de ikke udvikler sig til mobning?

(Sex-)Chikane kan forekomme på tværs af faggrænser, ledelsesniveau og
anciennitet, hvilket kan påvirke muligheden for at sige fra.

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • De ansatte kan være udsat for mobbehandlinger i arbejdet.
Påbud om at sikre, at arbejdet ikke medfører risiko for helbredsforringelse som følge af mobning samt påbud om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at bistå med at efterkomme påbuddet. Ved mistanke: §21 påbud og rådgivningspåbud.
Efter en konkret vurdering.

Ergonomi

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Løft og forflytning af personer

(OBS: indgår i fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Forflytning af patienter i og omkring seng, samt fra seng til operationsleje, kørestol, toilet m.v., samt i forbindelse med mobilisering forekommer hyppigt. Ligeledes forekommer forflytning af patienter med traumer/svær sygdom, der kan vanskeliggøre forflytningen, samt forflytning af patienter, der er i narkose eller i bevidstløs tilstand.

  • Er der beskrivelser/procedurer for, hvordan patienterne håndteres og anvendes der egnede hjælpemidler?
  • Er der foretaget risikovurdering ved forflytning af patienter, herunder patienter med svingende ressourcer/funktion i løbet af døgnet?
  • Hvordan sikres det, at forflytning med brug af patientens egen (stand)funktion udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt?
  • Er der fortaget risikovurdering vedr. risiko for pludselige belastninger i forbindelse med patienter, der skal have en hånd for at komme op at stå eller har behov for støtte ved gang?
  • Er der risiko for pludselige belastninger under håndtering af personer i arbejdet?
  • Hvordan håndtereres patienter, som skal hjælpes op efter fald?
  • Hvordan planlægges og håndteres plejeopgaver med meget tunge/bariatriske eller bevidsthedspåvirkede patienter?

Hvordan er samarbejdet mellem de ansatte i forbindelse med forflytning af personer, og hvordan er kulturen for brug af tekniske hjælpemidler, fx i forbindelse med tidspres?

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Personforflytning (fx arbejdssituationer, hvori der foregår forflytninger i og omkring seng, hvor der ikke anvendes de anviste tekniske hjælpemidler, eller hvor forflytningen af anden grund ikke foregår på hensigtsmæssig måde).
Påbud og evt. rådgivningspåbud eller strakspåbud.
Efter en konkret vurdering.
Skærmarbejde og arbejdsstillinger

Uhensigtsmæssigt arbejde ved skærmterminal kan forekomme, fx:

  • På personalekontorer eller i receptioner, hvor skærmarbejdspladser, der benyttes af skiftende personale, er etableret på borde, der ikke kan indstilles i højden eller på patientstuer, hvor skærmarbejdspladsen er fast monteret på væggen.
  • På operationsstuer, hvor en eller flere skærme kan være placeret for højt, hvilket kan resultere i bagoverbøjet nakke.
  • Ved mobile dokumentationssystemer (WOW) der ikke kan indstilles til den enkelte eller ikke giver mulighed for støtte af hænder og underarme.
  • Hvor arbejdet foregår på bærbar PC

Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger kan også forekomme i fx centralkøkkener fx ved borde, der ikke kan indstilles i højden og som benyttes af flere ansatte eller på operationsstuer i forbindelse med længerevarende operationer, så som fx rygoperationer eller operationer, hvor legemsdele skal holdes statisk over operationslejet over længere tid.

Påbud.
Efter en konkret vurdering
Ensidig belastende arbejde (EBA)

Ensidigt belastende arbejde kan forekomme i forbindelse med pipettering, fx på biokemiske afdelinger eller i laboratorier eller i forbindelse med afpropning af flasker eller åbning af pakninger, fx i forbindelse med blodprøvetagning.

  • Hvad er omfanget og belastningen for den enkelte ansatte?

Pipettering indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BFA, jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7.

Påbud.
Efter en konkret Vurdering.
Løft, træk, skub og bæring

Tunge løft kan forekomme i fx centralkøkkener i forbindelse med løft af rørekedler, mel-, salt, sukkersække og kødkasser eller håndtering af affald.
Træk og skub kan forekomme, fx i forbindelse med håndtering af patientsenge, som fx kan have defekte hjul, bure med vasketøj, affaldscontainere, kørestole og gulvlifte.
Hav fokus på omfang af løft af kasser med operationsudstyr, fx pakket og håndtereret i sterilcentralen og transporteret til operationsgang i vogne med hylder under knæhøjde og over skulderhøjde.
Servicemedarbejdere/piccoliner kan foretage bæring af prøver og urindunke, fx båret i plastikkurve mellem etager.

  • Hvad er omfanget og belastningen for den enkelte ansatte?

Træk og skub indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BFA jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7.

Påbud og evt. rådgivningspåbud eller strakspåbud.
Efter en konkret vurdering.
Instruktion, oplæring og tilsyn
  • Er de ansatte instrueret og oplært i arbejdet? fx portører eller servicepersonale, som kan tilkaldes og forestå eller bistå i forflytninger af patienter på forskellige afdelinger.
  • Bliver der ført effektivt tilsyn med arbejdet? Spørg gerne nyansatte og vikarer.
Påbud.
Efter en konkret vurdering

Ulykkesrisici

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Ulykkesrisici

(OBS: indgår i fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Hvordan arbejdes der med forebyggelse af ulykker i virksomheden?
Gennemgås eventuelle ulykker med henblik på læring og fremtidig
forebyggelse? Fokus på følgende risikoområder:

  • Er der risiko for fald og snublen på fx våde, fedtede og glatte gulve?
    Fx i opvasken i centralkøkkenet eller på afdelinger som følge af
    lækage fra spritbeholder eller urinpose?
  • Er der risiko for fald og snublen som følge af hensatte genstande, ledninger eller rod og uorden? Fx i forbindelse med at maskiner eller diverse emner er placeret på færdselsveje? eller at ledninger og slanger på operationsstuer er placeret hen over færdselsveje fra operationsleje til apparatur.
  • Er der risiko for fald og snublen som følge af for lidt belysning, telefonbetjening, bæring eller fald og snublen på udendørs arealer som følge af fx ujævnt underlag, uhensigtsmæssigt fodtøj eller vejrforhold?
  • Er der ulykkesrisiko i forbindelse med arbejde med maskiner? Fx en sengevaskermaskine i forbindelse med rengøring eller korrigering, trucks mv.
  • Er der ulykkesrisiko i forbindelse med blanding af kørende og gående trafik? Fx i tunneler under hospitalet, hvor der kan foregå kørsel med sengeskubber, madvogne, bure, trucks mv samtidig med, at der er gående trafik. Der kan fx være blanding af kørende og gående trafik, fordi ansatte benytter omklædningsrum i kælderen, i ambulatoriegange, hvor ansatte, patienter og gæster til hospitalet færdes sammen med sengeskubbere eller postvogne.
  • Forekommer der manuel håndtering (ikke personrelateret) af fx hospitalsudstyr?
  • Er der risiko for akut overbelastning i forbindelse med forflytning?
  • Forekommer der stikskader, som følge af fx håndtering af kanyler mv. og hvordan forebygges stikskader?

Hav fokus på tidspres som forværrende faktor for ulykker.
Gennemgå gerne konkrete ulykker for at vurdere, hvordan virksomheden analyserer og forebygger hændelser.

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Fare for akut fysisk overbelastning ved manuel håndtering (fx ved forflytning, plejearbejde og ”redning” af faldende patient).
  • Fare for fald og snublen i samme niveau (fx ved bæring eller væske på gulve).
Påbud og evt. rådgivningspåbud eller strakspåbud
Efter en konkret vurdering.

Støj

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Støj

(OBS: indgår i fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Støjbelastninger, herunder impulsstøj i form af spidsbelastninger over grænseværdier, er ikke særligt almindelige. Støj på hospitaler drejer sig i de fleste tilfælde om generende støj samt manglende akustisk regulering, fx i personalerum. Unødig generende støj på hospitaler ses i forskellige sammenhænge i alt fra operationsstuer til venteværelser i  mbulatorier.

  • Forekommer der støj? Fx fra maskiner så som sengevaskermaskiner, elektronisk udstyr på fx operationsstuer, CT-scannere eller fra alarmer.
  • Forekommer der impulsstøj, når emner støder sammen eller rammer hårde kanter? Fx i opvasken i centralkøkkener, hvor der typisk er hårde overflader i forbindelse med, at service og glas støder sammen.
  • Forekommer der støj som følge af at patienter råber højt?

Støj kan være en forværrende faktor i relation til belastninger i det
psykiske arbejdsmiljø.

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Der kan være støj fra bippende alarmer og ringende telefoner
Påbud og evt. rådgivningspåbud eller strakspåbud
Efter en konkret vurdering.

Kemi

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Kemi

På laboratorier kan der arbejdes med en lang række forskellige kræftfremkaldende stoffer, fx dichlormethan, chloroform og formaldehyd, organiske opløsningsmidler og ligeledes reproduktionsskadende stoffer.

  • Anvendes sundhedsskadelige stoffer og materialer i lukket anlæg, herunder stinkskab, hvor der foretages sporgasanalyse og årlig flowmåling eller med procesventilation ved manglende eller utilstrækkelig ventilation?
  • Foregår der blanding af antibiotika i laboratorier og medicinrum i ikke-lukkede-systemer? Er der processug?
  • Foregår der håndtering, herunder håndtering under transport, af vævsprøver eller lignede i formalin? Som fx kan forestås af piccoliner eller servicepersonale.
  • Anvendes procesventilation i forbindelse med brug af fx lattergas på fødeafdelinger.

På biokemisk afdelinger/laboratorier kan der desuden forekomme
lugtgener i form af fx medicinlugt.

Påbud og evt. rådgivningspåbud eller strakspåbud
Efter en konkret vurdering.

Biologi

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Biologi

Sundhedsskadelig påvirkning kan forekomme ved håndtering af fx beskidt tøj fra operationsstuer eller fra affald fra kanylebokse/spanden eller ved håndtering af fx urin og blodprøver, hvilket også kan medføre lugtgener.

  • Hvordan håndteres affald og beskidt tøj fra operationsgange?

Afdelinger kan være mere belastet af lugtgener, fx gastrologiske afdelinger og afdelinger, som behandler mennesker med åbne sår.

Påbud eller strakspåbud.
Efter en konkret vurdering.

Indeklima

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Indeklima
  • Er der problemer med varme i arbejdsrum? Fx som følge af vinduer, der vender mod syd, øst eller vest, som ikke er afskærmet fra sollys eller som følge af varmeudvikling fra maskiner eller anlæg.
  • Er der problemer med kulde? fx i dårligt isolerede arbejdsrum med store vinduesflader og utilstrækkelige varmekilder.
  • Er der problemer med træk? Fx som følge af utætte vinduer og døre eller som kommer fra ventilationsanlæg eller aircondition.
  • Er der problemer med kulde og træk i receptioner eller fra porte i forbindelse med vareindlevering?
Påbud og evt. rådgivningspåbud eller strakspåbud
Efter en konkret vurdering.

Vådt arbejde

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Vådt arbejde

(OBS: indgår i fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Der er vådt arbejde i stort set alle områder på hospitaler.

  • Anvendes der handsker i forbindelse med vådt arbejde, og hvad gør virksomheden for at minimere det våde arbejde så meget som muligt?

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Vådt arbejde kan belaste huden.
Påbud.
Efter en konkret vurdering.

Ordliste

Ord/fagterm Det betyder:
TrivselOP APV materiale
IPL-kort Identifikation, Prioritering, Løsning – en APV handleplan på afsnitseller
afdelingsniveau
Sundhedsplatform It-system, der samler informationer om patienten i én elektronisk
journal
WOW Workstation on Wheel
Triagering Vurdering af patientens tilstand i fx rød/gul/grøn ved ankomst
EWS-score Early Warning Signs – vurdering af ændring i pt. Tilstand
Adominal Vedrører maveregion - Bughule og bækkenhule
Onkologi Vedrører kræft - Læren om svulster
Gastro Vedrører sygdomme i mave-tarmsystemet.
Bariatriske patienter Svært overvægtige patienter