Jobcentre

Brancheundervisningsnotat om jobcentre

OBS: Udtrykkene Risikobaseret tilsyn og Detailtilsyn anvendes ikke mere til beskrivelse af, hvordan Arbejdstilsynet gennemfører tilsyn. I stedet anvendes udtrykkene Grundtilsyn og Specialtilsyn.

Resume

Dette er et kort resumé af BUN om jobcentre. Bemærk: Et BUN beskriver kun særlige og
branchespecifikke AMP’er.

Psykisk arbejdsmiljø

  • Stor arbejdsmængde: overholdelse af lovkrav i forhold til tidsfrister.
  • Høje følelsesmæssige krav: borgere, som befinder sig i en vanskelig situation – socialt, helbredsmæssigt eller økonomisk og som er psykisk påvirkede. Borgere med psykiatriske lidelser og/eller misbrug. Borgere med anden etnisk baggrund, som kan være traumatiserede (sproglige og/eller kulturelle barrierer).
  • Vold, trusler og traumatiske hændelser: arbejde med ikke arbejdsparate ledige, psykisk syge og misbrugere. Opmærksomhed på frontmedarbejdere fx i reception/modtagelse/jobbutik.
    Psykisk førstehjælp.
  • Mobning.

Muskel- og skeletbesvær

  • Skærmarbejdspladser.

Støj

  • Storrumskontor.

Indeklima

  • Varme, kulde, træk, belysning, luftkvalitet mv.

Jobcentre – brancheundervisningsnotat

Dato og versionsnummer Udarbejdet af Godkendt af TG-chef, dato Ændring
Januar 2014 (1) Rikke Askholm og Lis Legardt, TC Syd, TG3 samt Jens Klug Albertsen, TC Nord Thomas N. Christensen, TC Nord, TG3 d. 30/12-2013  
August 2015 (2) Mette Bomholt, TC Nord Thomas N. Christensen, TC Nord Generel revidering

Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete vurderinger af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN’et.

Introduktion til branchen jobcentre (hører under branchegruppe 17)

Branchen tilhører branchegruppen for offentlige kontorer. Det anbefales at man fra besøgets start forsøger at tilrettelægge dagsordenen, så det under besøget bliver muligt at tale med et repræsentativt udsnit af de ansatte herunder nøglepersoner som arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter samt den øverste ledelse. Vær opmærksom på, at jobcentre kan være registeret under et kommunalt rådhus og således være uden eget p-nummer.

Arbejdspladser som er registrerede som jobcentre kan fx være:

  • Administrative arbejdspladser, hvor der foregår sagsbehandling – både administrativt og med borgersamtaler - ofte kombineret med modtagelse/jobbutik, hvor man kan komme ind fra gaden uanmeldt og søge råd og vejledning.
  • Ydelsesafdelinger, hvor der udbetales ydelser i henhold til sagsbehandlingen foretaget på den administrative enhed.
  • Aktivering og beskæftigelsesprojekter. På projekterne kan man møde: Tømrer, maler, metal/-værksteder, større lagerfaciliteter samt en række socialpædagogisk funderede opgaver (f.eks. arbejde med at skrive ansøgninger og konventionel undervisning).
  • Der kan være private udbydere på markedet, da de offentlige jobcentre kan udlicitere ydelser til private udbydere.

Jobcentre arbejder efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats og formålet er at få ledige i job. De henvender sig til ledige på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og personer med begrænset arbejdsevne.

Medarbejderne på de fleste jobcentre er inddelt i teams og derudover har flere jobcentre en række afdelinger, som f.eks. arbejder med flex-job, sygedagpenge, pensionssager, integration, unge samt kontanthjælp. Selve udbetalingen af ydelser håndteres af andre medarbejdere end sagsbehandlerne.

Arbejdsmiljøproblemer

Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
Stor arbejdsmængde og tidspres

Funktioner, hvor dette er i spil, kan være i forhold til:

  • At overholde tidsfrister i forbindelse med afholdelse af samtaler med ledige.
  • At nå opgaver, som er udadrettede fx. i forhold til virksomheder og samarbejdspartnere.
  • At nå skriftlig opfølgning og registrering i sagsbehandlingen.
  • At nå arbejdsopgaver, fordi IT-systemer ikke understøtter sagsbehandling, og der er mange nedbrud.
  • Er der klare retningslinjer for prioritering af arbejdsopgaver, understøttet af en fortløbende ledelsesmæssig støtte og opfølgning. I denne prioritering kan bl.a. indtænkes retningslinjer i forhold til akutte og planlagte opgaver.
  • Fastsættes der realistiske målsætninger i forhold til arbejdet så dette modsvarer rammer og vilkår for arbejdet. Fx hvor meget skal en ressourceprofil på en borger indeholde.

Er der alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser som følge af stor arbejdsmængde og tidspres og har det stået på over en længere periode.

Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved stor arbejdsmængde og tidspres.
Efter konkret vurdering
Fysisk og/eller psykisk vold og traumatiske hændelser

Er der en risiko for at blive udsat for fysisk og/eller psykisk vold og traumatiske hændelser, og hvor det samtidig vurderes, at virksomhedens forebyggelse er utilstrækkelig.

Fokus på medarbejdere, som betjener ikkearbejdsparate ledige samt frontmedarbejdere fx i reception/modtagelse/jobbutik. Voldsrisiko kan også opstå i forhold til andre bedre borgere. Der kan blandt borgerne være psykisk syge og misbrugere.

Det enkelte jobcenter skal, afhængigt af risikoen, have et beredskab, der modsvarer voldsrisikoen.

Er der fx:

  • Foretaget ”risikovurdering” af kendte, potentielt voldsomme borgere.
  • Er der en plan for psykisk førstehjælp.
Påbud eller strakspåbud om at forebygge risikoen for fysisk og/eller psykisk vold i forbindelse med arbejdet.
Efter konkret vurdering

Påbud eller strakspåbud om etablering af psykisk førstehjælp.
Efter konkret vurdering
Følelsesmæssige krav i arbejdet Fokus på høje følelsesmæssige krav i arbejdet for sagsbehandlere, herunder om der er kontakt med borgere, som befinder sig i en vanskelig situation – socialt, helbredsmæssigt eller økonomisk – og som er psykisk påvirket.
Endvidere fokus på kontakt til borgere, der kan have forskellige psykiatriske lidelser eller misbrug.
Der kan også være borgere med anden etnisk baggrund som kan være traumatiserede, eller hvor sproglige eller kulturelle barrierer kan gøre kontakten meget følelsesmæssigt krævende.

Opmærksomhed på, hvilke muligheder sagsbehandlerne har for at drøfte følelsesmæssigt krævende sager med kolleger og ledelse (sparring, feedback o.l.). Desuden fx opmærksomhed på, hvorvidt sagsbehandlerne kan dele sager med hinanden eller om de udelukkende sidder med ”egne” borgere. Dette kan være en fordel, fordi det åbner op for flere muligheder for drøftelser sagsbehandlerne imellem. Herved kan den følelsesmæssige belastning i arbejdet mindskes.
Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved følelsesmæssige krav i arbejdet.
Efter konkret vurdering
Mobning Forekommer der mobning mellem medarbejdere eller mellem medarbejdere og ledere. Er der udarbejdet en mobbepolitik og virker den. Påbud og rådgivningspåbud. Ved mistanke: Påbud efter §21.
Efter konkret vurdering

Muskel- og skeletbesvær (MSB)

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
Muskel- og skeletbesvær (MSB) Er der medarbejdere som regelmæssigt og en ikke ubetydelig del af arbejdstiden arbejder ved en skærm og er arbejdspladsen i så fald indrettet efter skærmbekendtgørelsen. Påbud efter konkret vurdering

Støj

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
Støj Opmærksomhed på eventuelle gener ved at arbejde i storrumskontor. Ligeledes opmærksomhed på akustikforhold f.eks. ved telefonsamtaler. Påbud om generende støj eller dårlig akustik.
Efter konkret vurdering

Indeklima

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
Indeklima Arbejdsmiljøemner til vurdering kan være varme, kulde, træk, belysning, luftkvalitet mv. Påbud og eventuelt rådgivningspåbud. Ved mistanke: Påbud efter §21.
Efter konkret vurdering

Ordliste

Ord/fagterm Det betyder:
Sagsstamme På administrative enheder er det set, at den enkelte sagsbehandler har sin egen sagsstamme. Sagsstammen er de borgere, den enkelte medarbejder skal betjene. Det kan være organiseret på forskellig vis, men ofte er det ud fra CPR-numre. Sagsstammerne kan variere meget i antal og tyngde. Arbejdstilsynet har ikke en holdning til, hvor mange sager en sagsbehandler må have, men kigger på den samlede arbejdsbelastning.
Rettidighed Tidsfristerne kaldes rettidighed i sagsbehandlingen. Det betyder, at der i sagsbehandlingen er indlagt forskellige frister for f.eks. opfølgende samtaler med borgerne i sagsstammen.
Til at støtte sig i arbejdet med at overholde rettidighed og skabe struktur i sagsbehandlingen anvendes IT-systemet.
Ressourceprofil Profilen er et arbejdsredskab, der bruges til at vurdere, hvilke muligheder den enkelte borger har for beskæftigelse og til at vurdere, om borgeren er berettiget til et fleksjob eller revalidering. Ressourceprofilen er borgerens garanti for medinddragelse og retssikkerhed.

1 – Påbud om at sikre en tilstrækkelig voldsforebyggelse