Psykiatriske centre

Brancheundervisningsnotat om psykiatriske centre

OBS: Udtrykkene Risikobaseret tilsyn og Detailtilsyn anvendes ikke mere til beskrivelse af, hvordan Arbejdstilsynet gennemfører tilsyn. I stedet anvendes udtrykkene Grundtilsyn og Specialtilsyn.

Resumé

Kort resumé af BUN om psykiatriske centre

Krav til egenindsats:

  • TrivselsOp og evt. IPL-kort

Psykisk arbejdsmiljø:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres: Tidspres ifm. krav i arbejdet, spidsbelastninger og sygefravær. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Plejepersonalet mangler tid til at imødekomme observations og dokumentationskrav.
  • Høje følelsesmæssige krav: Reaktioner fra patienter og pårørende, alvorlig psykisk sygdom bl.a. blandt børn. Verbal udadreagerende adfærd. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Plejepersonalet har kontakt til patienter og pårørende med udadregerende adfærd og som kan være i krise.
  • Fysisk og psykisk vold: Udadreagerende patienter og pårørende ifm. psykisk sygdom og misbrug. Fokus på bl.a. alarmer, alenearbejde, flugtveje, udkørende funktioner. Traumatiske hændelser: Selvmordsforsøg.. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Plejepersonalet kan være udsat for vold udadreagende adfærd fra patienter og pårørende.
  • Mobning: Kommunikation mellem faggrupper eller mellem vagtlag, patienter udøver ’splitting’. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: De ansatte kan være udsat for mobbehandlinger i arbejdet.

Ergonomi:

  • Løft og forflytning af personer: Risiko for pludselig overbelastninger, plejeopgaver på fx Gerontopsykiatrisk afdeling. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Personforflytning (fx arbejdssituationer, hvori der foregår forflytninger i og omkring seng, hvor der ikke anvendes de anviste tekniske hjælpemidler, eller hvor forflytningen af anden grund ikke foregår på hensigtsmæssig måde).
  • Skærmarbejde: Skærmarbejde på kontorer, ved bærbare computere og på mobile arbejdsstationer.
  • Løft, træk, skub og bæring: Håndtering af vasketøj eller patientsenge.
  • Instruktion, oplæring og tilsyn: Er de ansatte instrueret i arbejdet og fører ledelsen tilsyn med arbejdet?

Ulykkesrisici:

  • Ulykker i forbindelse med udadreagerende adfærd fra patienter, fald og snublen i samme niveau ifm. våde gulve, hensatte genstande, ledninger eller rod og uorden på færdselsveje, stikskader. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Fare for akut fysisk overbelastning ved manuel håndtering (fx ved forflytning, plejearbejde og ”redning” af faldende patient). Fare for fald og snublen i samme niveau (fx ved bæring eller væske på gulve).

Støj:

  • Patienter der råber højt. Akustik i personalerum. AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Der kan være støj fra bippende alarmer og ringende telefoner.

Indeklima:

  • Varme, kulde, træk fx i receptioner eller personalerum.

Biologi:

  • Håndtering af beskidt tøj og affald fra kanylebokse.

Vådt arbejde:

  • Anvendes der hansker? AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA: Vådt arbejde kan belaste huden.

 

Psykiatriske centre – brancheundervisningsnotat

Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete vurderinger af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN’et.

Introduktion til Psykiatriske Centre (hører under Hospitaler branchegruppe 33)

Psykiatriske Centre er organisatoriske enheder forankret med regionerne som den juridiske enhed. De psykiatriske centre er typisk inddelt i afdelinger eller afsnit, såsom akutmodtagelse (PAM)/ skadestue, intensiv, lukkede og åbne afsnit, gerontopsykiatrisk, retspsykiatri og afsnit for mennesker med dom til behandling, rehabiliteringsafsnit, distriktspsykiatri, OP-teams, oligofreniteams, neurorehabiliteringsteam.
I psykiatrien er der typisk etableret en arbejdsmiljøorganisation med tilknyttede arbejdsmiljø-konsulenter. Det kan være hensigtsmæssigt, at træffe aftale om, at dialogen med hospitalet primært foregår gennem en kontaktperson i arbejdsmiljøorganisationen.
Den tilsynsførende bør være opmærksom på, at p-enheden kan have satellitafdelinger, som kan være fysisk placeret på en anden geografisk lokalitet end p-enhedens hovedadresse.

Arbejdsmiljøproblemer

Krav til egen indsats

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
  APV, fx TrivselOP, udarbejdes typisk for hele regionen samtidigt. IPL-kort anvendes på nogle psykiatriske centre, som handleplan på de enkelte afdelinger/afsnit. Påbud.
Efter en konkret vurdering.

Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
Stor Arbejdsmængde og tidspres

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Stor arbejdsmængde og tidspres kan forekomme på psykiatriske centre fx blandt læger, især yngre læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, psykoterapeuter mv.

  • Forekommer der tidspres i forbindelse med kerneydelsen? Fx i forbindelse med krav til samtaler eller observation, dokumentation i elektronisk patientjournal/sundhedsplatform, indlæggelses-, overflytnings-, og udskrivelsesdokumentation, ajourføring af patienttavler, medicingivning, kontakt til og vejledning af patienter og pårørende, kontakt til primær sektor/egen læge eller kommune vedr. videre forløb i eget hjem mv.
  • Er der sikkerhedsforhold som er tidskrævende at overholde?
  • Er der højt arbejdstempo fx på grund af patient flow, overbelægning på afdelingen?

Vær opmærksom på om kvalitetsniveauet i arbejdet fastsættes af ledelsen eller af de ansatte. I nogle tilfælde kan de ansatte stille høje faglige krav til sig selv og derfor på eget initiativ udføre flere arbejdsopgaver end planlagt. Det kan eksempelvis ses ved effektiviseringer eller i forbindelse med ændringer i service- eller kvalitetsniveau.

Det er vigtig at afdække de arbejdsmæssige konsekvenser af stor arbejdsmængde og tidspres, som fx kan være:

  • Er der medicin der ikke bliver givet eller ikke bliver givet til tiden, som kan forværre patienters tilstand?
  • Plejeplaner eller BVS-scorer, der ikke bliver fulgt?
  • Går de ansatte på kompromis med sikkerheden på grund af tidspres?
  • Er der dokumentation, der ikke udføres, som fx kan resultere i påtale i forbindelse med akkreditering, andet tilsyn eller anmærkninger fra ledelse?
  • Er der observation eller risikovurderinger, der ikke bliver udført?
  • Er der manglende kontakt til primærsektor, så patienter udskrives uden at primærsektor er varslet, og derfor ikke har truffet fornødne foranstaltninger?

Spørg ind til forebyggelsen fx i form af frekvens af mødeaktivitet fx tavlemøder, sygeplejerske- og lægekonference, udmeldelse af serviceniveau til patienter og pårørende, prioritering af arbejdsopgaver mv. Hav fokus på forebyggelsen i alle vagtlag, herunder dag-, aften-, natte- og weekendvagt, samt for vikarer.

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Plejepersonalet mangler tid til at imødekomme observations og dokumentationskrav.
Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved stor arbejdsmængde og tidspres.
Efter en konkret vurdering
Høje følelsesmæssige krav

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Høje følelsesmæssige krav er et vilkår i arbejdet for stort set alle ansatte i psykiatrien, der har kontakt til patienter og pårørende. Her kan der være et stort flow af patienter med alvorlige psykiske lidelser, patienter med voldsomme livsforløb med fx omsorgssvigt, tab, misbrug, kriminalitet og patienter der ikke kan helbredes for deres psykiske sygdom. Patienternes sygdom kan komme til udtryk i appellerende, manipulerende eller splittende adfærd. Især kontakten til yngre personer og børn kan give følelsesmæssige påvirkninger. De ansatte kan forestå svære samtaler med patienter og pårørende i krise.
Høje følelsesmæssige belastninger kan også forekomme i forbindelse med, at patienter kontakter ansatte i civilsamfundet eller på de sociale medier uden for arbejdstid.

Det er væsentligt at afdække:

  • Hvad er karakteren af patienternes psykiske lidelser og hvordan kommer de til udtryk?
  • Er der patienter med dobbeltdiagnose, herunder misbrug?
  • Forekommer der følelsesmæssige reaktioner fra patienter og hvilken karakter har de?
  • Forekommer der udadreagerende adfærd fx i form af personrettede og krænkende udtalelser og fysisk vold?
  • Er der patienter der praktiserer splitting og spiller de ansatte ud imod hinanden?
  • Hvad er karakteren af pårørendesamarbejdet og omfanget af fx konflikter og klager?
  • Hvilken forebyggelse er der etableret med sigte på, at de ansatte får forberedt sig på patientkontakter (fx ved journalgennemgang og, overlevering ved vagtskifte) og får bearbejdet de følelsesmæssige belastninger? I form af formelle fora, såsom planlagt mødeaktivitet, supervision, pauser mv. og uformelle fora såsom kollegial støtte og mulighed for at få støtte fra ledelsen?

Tidpres kan have indflydelse på belastningen af høje følelsesmæssige krav i arbejdet fx, hvis de ansatte går fra det ene belastende patientforløb til det næste, og har omfattende kontakt til patienter og pårørende i krise. Vær opmærksom på om forebyggelsen fungerer i praksis. Fx om de ansatte har mulighed for at benytte eventuelle forebyggelsestiltag i forbindelse med tidspres.

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Plejepersonalet har kontakt til patienter og pårørende med udadregerende adfærd og som kan være i krise..
Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet.
Efter en konkret vurdering
Fysisk og psykisk vold

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Der kan forekomme fysisk og psykisk vold på psykiatriske centre fra patienter eller pårørende, fx som følge af psykiske lidelser, såsom paranoid skizofreni, psykoser, manier, personlighedsforstyrrelser, demens, kognitive eller neurologiske forstyrrelser eller i forbindelse med at patienter føler afmagt eller er i krise. Fysisk og psykisk vold kan ligeledes forekomme i krav og tvangssituationer.

Patienterne kan have dobbeltdiagnoser i form af psykisk lidelse og samtidigt misbrug. Misbruget kan gøre patienters adfærd svær at beregne, og dermed bliver uforudsigelighed i højere grad en del af arbejdsmiljøet. De ansatte kan udsættes for fysisk udadreagerende adfærd i form af slag, spark, riv, bid, spyt eller kast med genstande mv. De ansatte kan blive verbalt overfuset, hvilket kan have en personrettet karakter, så som ’jeg ved hvor du bor’ mv, fx i forbindelse med, at patienter er psykotiske eller at patienterne korrigeres eller begrænses i deres handlemuligheder eller som følge af at pårørende er utilfredse med kvaliteten af behandlingen eller personalets ageren.

Hvordan er forebyggelsen af vold og trusler organiseret:

  • Har virksomheden en voldspolitik og er den kendt af de ansatte?
  • Hvordan risikovurderes patienter?
  • Registres episoder med vold og trusler, herunder interne registreringer? Hvad er retningslinjerne for registrering og bliver de anvendt i praksis?

Vær opmærksom på virksomhedens muligheder for at tilkalde hurtig og effektiv hjælp fx i forbindelse med alarmeringssystemer:

  • Hvordan er muligheden for at tilkalde hurtig og effektiv hjælp i tilfælde af betydelig fare?
  • Er der et alarmeringssystem og hvordan fungerer det?
  • Er der alarmtryk på enhederne eller skal der tastes et nummer, eller tastes flere gange før alarmen aktiveres?
  • Angiver alarmen signal om, hvorfra alarmen er aktiveret?
  • Bærer alle ansatte alarmer?
  • Er der nok alarmer til alle?
  • Bærer fx rengøringspersonale eller servicepersonale alarmer?
  • Hvor ofte bliver alarmerne testet?
  • Hvor lang er responstiden?
  • Er der udarbejdet en plan for, hvem der løber til alarm?
  • Er ansatte instrueret i og klædt på til at løbe til alarm?

Vær opmærksom på forekomsten af arbejde uden direkte auditiv eller visuel kontakt til andre ansatte i situationer med betydelig fare for voldsom udadreagerende og uforudsigelig adfærd fra patienter, hvor de ansatte, fx som følge af overfald, ikke har mulighed for at aktivere alarmen og tilkalde hjælp.

Vær opmærksom på om forebyggelsen af voldsrisikoen er tilstrækkelig på afsnit som rummer patienter, der er visiteret til at være på andre afsnit. Fx kan det forekomme, at patienter, der er visiteret til at skulle indlægges på lukkede afsnit indlægges på åbne afsnit på grund af lange ventetider til eller overbelægning på de lukkede afsnit.

Patienter i retspsykiatrien adskiller sig fra øvrige psykiatriske patienter ved at have en dom til behandling. Dommen er afsagt på baggrund af, at patienten har begået kriminalitet. Der behøver ikke at være tale om personfarlig kriminalitet, men det kan være tilfældet.

I akutmodtagelser på psykiatriske skadestuer, er der risiko for vold bl.a. fordi patienterne er i den akutte fase, når de kommer ind. De kan være påvirkede af stoffer eller alkohol, de kan være i affekt, vrede og opkørte. Når patienter henvender sig, er de desuden ikke altid kendt i systemet, og de kan potentielt medbringe våben i form af knive eller andre genstande. Vær opmærksom på forebyggelsen af voldsepisoder fx ved etablering af sluser, aflåste døre og samarbejde med politiet, som i nogle tilfælde kan være til stede i modtagelsen under visitation af patienter og efterfølgende følge patienter til de respektive afsnit. 

I forbindelse med visitation af patienter i akutmodtagelsen eller i forbindelse med patienters udgang og terrænfrihed, kan våben eller våbenlignede genstande være medbragt. Vær opmærksom på etablering af flugtveje i visitationsrum og samtalerum:

  • Er der flugtveje fx i visitations- og samtalerum?
  • Hvor mange ansatte deltager i visitation?
  • Hvordan er de ansatte instrueret i forbindelse med visitation?
  • Hvordan er de ansatte instrueret i hvordan de placerer sig i rummet under visitation og i forbindelse med samtaler i forhold til flugtveje?
  • Forekommer det, at der findes våben eller våbenlignende genstande under visitation?
  • Hvordan håndteres våben eller våbenlignende genstande som findes under visitation eller ved rundgang i afsnittet?

Vær opmærksom på, hvordan overflytning/transport af patienter mellem psykiatriske matrikler eller til somatiske hospitaler foregår.

  • Hvordan risikovurderes patienter i forbindelse med overflytning?
  • Hvordan fastsættes antallet af ansatte der skal deltage i overflytningen?

Vær opmærksom på virksomhedens forebyggelse i forbindelse med vold uden for arbejdstid. Der kan være patienter eller pårørende, der kontakter ansatte på vej til og fra arbejde eller møder op på deres hjemadresse.

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Plejepersonalet kan være udsat for vold udadreagende adfærd fra patienter og pårørende.
Påbud eller strakspåbud om at forebygge risikoen for fysisk og/eller psykisk vold i forbindelse med arbejdet.

Påbud eller strakspåbud om at forebygge arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.

Påbud om vejledning af ansatte i hensigtsmæssig håndtering af vold uden for arbejdstid.

Efter en konkret vurdering
Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser

Der er særlig risiko for traumatiske hændelser på psykiatriske centre i forbindelse med fysisk og psykisk udadreagerende adfærd fra patienter og pårørende, eller patienter som forsøger eller som begår selvmord.

  • Er der konkrete eksempler på traumatiske hændelser?
  • Er der en procedure med de nødvendige foranstaltninger for psykisk førstehjælp på plads (indhold fastlagt, udpeget personer, der skal stå for førstehjælpen, oplæring af disse mv.)?
  • Fungerer proceduren i praksis og har der været iværksat psykisk førstehjælp ved traumatiske hændelser?
  • Er der sikret adgang til psykisk førstehjælp i alle vagtlag? Aften-, natte- og weekendvagt samt vagter i ferieperioder?
Påbud om at træffe foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp.
Strakspåbud om at iværksætte psykisk førstehjælp.
Efter en konkret vurdering.
Mobning og seksuel chikane

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Vær opmærksom på, hvordan samarbejdet og kommunikationen er mellem faggrupper eller mellem vagtlag? Fx mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere og læger.

  • Er arbejdsopgaver og arbejdsprocesser klart defineret?
  • Er der taget initiativ til at løse eventuelle konflikter, så de ikke udvikler sig til mobning?
  • Er der taget hånd om patienter, som har en splittende adfærd, der fx forsøger at spille de ansatte ud om hinanden?
  • Er der konkrete eksempler på, at ansatte regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis - er blevet udsat for mobbehandlinger eller uønskede seksuelle handlinger? Har de ansatte haft mulighed for at sige fra?

(Sex-)Chikane kan forekomme på tværs af faggrænser og anciennitet, hvilket kan påvirke muligheden for at sige fra.
AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • De ansatte kan være udsat for mobbehandlinger i arbejdet.
Påbud om at sikre, at arbejdet ikke medfører risiko for helbredsforringelse som følge af mobning samt påbud om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at bistå med at efterkomme påbuddet. Ved mistanke: §21 påbud og rådgivningspåbud.
Efter en konkret vurdering.

Ergonomi

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
Løft og forflytning af personer

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Forflytning af patienter i psykiatrien kan forekomme i forbindelse med, at fysisk plejekrævende patienter behandles for psykiske lidelser fx ældre patienter på gerontoafsnit. Der kan forekomme forflytninger i og omkring seng, forflytning fra seng til kørestol, toilet mv, samt i forbindelse med mobilisering.

  • Er der forflytningsbeskrivelser/procedurer for, hvordan patienterne forflyttes og anvendes der egnede hjælpemidler? Det kan være nødvendigt, at disse tager stilling til udadreagerende adfærd under forflytninger.
  • Er der foretaget risikovurdering ved forflytning? Fx risikovurdering af patienter med svingende ressourcer/funktion i løbet af døgnet?
  • Hvordan sikres det, at forflytning med brug af patientens egen (stand)funktion udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt?
  • Er der risiko for pludselige belastninger under håndtering af personer i arbejdet.
  • Hvordan håndteres patienter, som skal hjælpes op efter fald?
  • Hvordan planlægges og håndteres plejeopgaver med meget tunge/ bariatriske eller udadreagerende patienter?
  • Forekommer ergonomiske belastninger i situationer med tvang? Vær opmærksom på indretningen af arbejdspladsen, pladsforhold og instruktion.

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Personforflytning (fx arbejdssituationer, hvori der foregår forflytninger i og omkring seng, hvor der ikke anvendes de anviste tekniske hjælpemidler, eller hvor forflytningen af anden grund ikke foregår på hensigtsmæssig måde).
Påbud og evt. rådgivningspåbud eller strakspåbud.
Efter en konkret vurdering.
Skærmarbejde Uhensigtsmæssigt arbejde ved skærmterminal kan forekomme fx på personalekontorer, hvor der arbejdes på bærbare computere eller der er etableret skærmarbejdspladser, der benyttes af skiftende personale, på borde, der ikke kan indstilles i højden. Påbud.
Efter en konkret vurdering.
Løft, træk, skub og bæring Tunge løft kan forekomme i forbindelse med håndtering af vasketøj, affald eller inventar.
Træk og skub kan forekomme fx i forbindelse med håndtering af patientsenge, som fx kan have defekte hjul.
Træk og skub indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BFA, jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7.
Påbud og evt. rådgivningspåbud eller strakspåbud.
Efter en konkret vurdering.
Instruktion, oplæring og tilsyn
  • Er de ansatte instrueret og oplært i arbejdet?
  • Bliver der ført effektivt tilsyn med arbejdet? Spørg gerne nyansatte og vikarer.
Påbud.
Efter en konkret vurdering.

Ulykkesrisici

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
Ulykkesrisici

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

De fleste ulykker i psykiatrien sker i forbindelse med vold og trusler om vold og desuden ved fald og snublen.

Hvordan arbejdes der med forebyggelse af ulykker i virksomheden? Gennemgås eventuelle ulykker med henblik på læring og fremtidig forebyggelse?

Fokus på følgende risikoområder:

  • Er der risiko for ulykker i forbindelse med udadreagerende adfærd fra patient? Fx i forbindelse med tvangssituationer?
  • Er der risiko for fald og snublen på fx våde, fedtede og glatte gulve? Fx som følge af lækage fra spritbeholder?
  • Er der risiko for fald og snublen som følge af hensatte genstande eller rod og uorden fx i forbindelse med maskiner eller diverse emner, der er placeret på færdselsveje?
  • Er der risiko for fald og snublen som følge af for lidt belysning, telefonbetjening, bæring eller fald og snublen på udendørs arealer, som følge af fx ujævnt underlag, uhensigtsmæssigt fodtøj, manglende belysning eller vejrforhold? Herunder stillingtagen til risikoen, når der løbes til alarm.
  • Er der ulykkesrisiko i forbindelse med blanding af kørende og gående trafik? Fx i forbindelse med kørsel med madvogne, bure, løbehjul mv., samtidig med, at der er gående trafik.
  • Forekommer der manuel håndtering (ikke personrelateret) af fx inventar eller udstyr?
  • Er der risiko for akut overbelastning i forbindelse med forflytning?
  • Forekommer der stikskader, som følge af fx håndtering af kanyler mv., og hvordan forebygges stikskader?

Hav fokus på tidspres som forværrende faktor for ulykker. Gennemgå gerne konkrete ulykker for at vurdere, hvordan virksomheden analyserer og forebygger hændelser.
AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Fare for akut fysisk overbelastning ved manuel håndtering (fx ved forflytning, plejearbejde og ”redning” af faldende patient).
  • Fare for fald og snublen i samme niveau (fx ved bæring eller væske på gulve).
Påbud og evt. rådgivningspåbud eller strakspåbud.
Efter en konkret vurdering.

Støj

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
Støj

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Støj kan komme fra patienter som råber højt og vedvarende. Støj kan være en forværrende faktor i relation til belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Der kan være problemer med akustikken i fx personalerum.
AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Der kan være støj fra bippende alarmer og ringende telefoner.
Påbud eller strakspåbud.
Efter en konkret vurdering.

Indeklima

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
 
  • Er der problemer med varme i arbejdsrum, herunder personalerum eller receptioner? Fx som følge af vinduer, der vender mod syd, øst eller vest, og som ikke er afskærmet fra sollys eller som følge af varmeudvikling fra maskiner eller anlæg.
  • Er der problemer med kulde? Fx i dårligt isolerede arbejdsrum med store vinduesflader og utilstrækkelige varmekilder.
  • Er der problemer med træk? Fx som følge af utætte vinduer og døre, ventilationsanlæg eller aircondition.
Påbud og evt. rådgivningspåbud eller strakspåbud.
Efter en konkret vurdering.

Biologi

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
 

Sundhedsskadelig påvirkning kan forekomme ved håndtering af fx beskidt tøj eller affald fra kanylebokse/spanden eller ved håndtering af fx urin.

  • Hvordan håndteres affald og beskidt tøj?
Påbud eller strakspåbud.
Efter en konkret vurdering.

Vådt arbejde

Arbejdsmiljøproblem (APM) Fokus Reaktionsniveau
Vådt arbejde

(OBS: indgår i fokuserings- og koordinerings-initiativet med BAR - jf. aftale om styrket arbejdsmiljøindsats initiativ 7)

Anvendes der handsker i forbindelse med vådt arbejde, og hvad gør virksomheden for at minimere det våde arbejde så meget som muligt?
AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BFA:

  • Vådt arbejde kan belaste huden.
Påbud.
Efter en konkret vurdering.

Ordliste

Ord/fagterm Det betyder
TrivselOP APV materiale
IPL-kort Identifikation, Prioritering, Løsning – en APV handleplan på afsnits- eller afdelingsniveau
Sundhedsplatform It-system der samler informationer om patienten i én elektronisk journal
Triagering Vurdering af patientens tilstand i fx rød/gul/grøn ved ankomst
Geronto Ældre mennesker
OP Opsøgende psykiatri
OPUS Psykiatrisk behandlingstilbud for unge med debuterende psykose
Oligofreni En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau
Skærmede enheder En del af et åbent afsnit, hvor der kan foregå en intensiv observation og behandling af akut sindslidende
Bariatri Problematikker omkring svært overvægtige
BVC Brøset Violence Checklist – redskab til risikovurdering af voldelig adfærd