Vejgodstransport 

Brancheundervisningsnotat om vejgodstransport

OBS: Udtrykkene Risikobaseret tilsyn og Detailtilsyn anvendes ikke mere til beskrivelse af, hvordan Arbejdstilsynet gennemfører tilsyn. I stedet anvendes udtrykkene Grundtilsyn og Specialtilsyn.

Resumé

Dette er et kort resumé af BUN om vejgodstransport. Bemærk: Et BUN beskriver kun særlige og branchespecifikke AMP’er.

Krav til egenindsats:

  • Certifikater.
  • Lovpligtige eftersyn.

Psykisk arbejdsmiljø:

  • Vold og traumatiske hændelser i arbejdet, når der blandt andet køres med gods, som har stor værdi.
  • Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser såsom alvorlige arbejdsulykker, voldsepisoder og personpåkørsler.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres især hos speditørerne og chaufførerne på grund af opgaver med deadlines kombinerede med overholdelsen af færdselsloven og køre/hviletid.

Muskel- og skeletbesvær (MSB):

  • AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR: Tunge løft; herunder løft af såvel gods som materialer ved blandt anden læsning og losning af biler.
  • AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR: Træk og skub; her under ved transport af gods på manuelle palleløfter, bure eller sækkevogne.
  • Bæring; herunder håndtering af såvel gods som materialer ved blandt anden læsning og losning af biler.
  • Arbejdsstillinger; herunder ved
    • dyretransport med grise i flere lag.
    • kørsel med el-hunde/stablere baglæns langvarigt.
    • kranarbejde ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Ulykkesrisici:

  • AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR: Fald til lavere niveau ved
    • klatring på gods / lastbiler.
    • spring ned fra ramper og lad.
    • arbejde på bagsmæklifte og ramper.
  • AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR: Fald og snublen i samme niveau på grund
    • arbejde og færdsel omkring selve køretøjet. Faren omhandler færdsel om bag materialer, strøer, paller is og sne.
    • transport / færdsel ind til virksomheden. Faren omhandler is og sne, materialer på adgangsvejen, belysning ved levering om natten og rod og uorden på byggepladser.
  • AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR: Påkørselsrisiko ved af- og pålæsning af gods, hvor der er en væsentlig fare for påkørsel af den enkelte – herunder blandt andet på offentlig vej samt
    områder med tæt trafik.
  • AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR: Ramt af nedfaldende genstande ved fx udskridning af gods, ukorrekt anhugning eller manglende sikkerhedsafstand til personer ved brug af tekniske hjælpemidler.
  • Øvrige områder:
    • Intern færdsel.
    • Lys.
    • Oppumpning af dæk.
    • To-håndbetjente wirehejs.
    • Stigearbejde.

Støj og akustik:

  • Kørsel med fx el-hunde ud og ind på terminaler/containere og på større pakkesorteringsanlæg.
  • På værksteder og terminaler, hvor der er mange forskellige støjkilder og mange hårde overflader.

Kemi:

  • Luftvejsbelastninger ved fx manuel vask af biler ved brug af højtryksrenser uden åndeværn.
  • Udstødningsgas / dieselos fra kørsel med biler på værkstedet.
  • Håndtering / kontrol af kemi som der køres med.

Indeklima:

  • Støv generelt på terminaler fra pap eller andet på grund af manglende rengøring.

Andre AMP’er:

  • Værnemidler generelt. Har chaufførerne fx de rigtige værnemidler i forhold til det konkrete arbejde, der bliver udført som fx hjelm ved kranarbejde.
  • Værnefodtøj ved fx manglende brug af fastsiddende fodtøj ved ind og
    udstigning af biler.

Vejgodstransport - brancheundervisningsnotat

28. januar 2016

Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete vurderinger af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN.

Introduktion til branchen Vejgodstransport.

Branchen vejgodstransport hører under branchegruppe 29.

Virksomhederne vil oftest være at finde under følgende branchekode:

  • 494100 Vejgodstransport. Tæt på 90 procent af virksomhederne har under 10 ansatte.

Branchen omfatter alle typer af vejgodstransport.

Der er typisk tale om en lastbil/trækker med sættevogn m/u containere, hænger, tanke, lad med/uden kran, tip lad, specialtransporter med mere. Godstyperne kan spænde meget vidt. Eksempler kan være pakketransport enten løst pakket, på slip sheets eller på paller, byggematerialer som grus/sten, benzin/olie/diesel eller andre væsker, maskiner, dyr, farligt gods.

Nogle virksomheder har specialiseret sig på transport af bestemte typer gods, mens andre virksomheder har spredt deres transportaktiviteter ud over mange typer af gods. Mange lastbiler med kran anvendes til montageopgaver på byggepladser, herunder til betonelementmontage, opsætning af spær mv.

Virksomhederne kan, foruden en materialeplads og parkeringsplads, have et større eller mindre værksted. Nogle virksomheder har en godsterminal, hvor godset kommer ind, omfordeles og derefter køres videre ud af egne chauffører eller andre transportfirmaer. På disse terminaler er der typisk også ansat terminal- eller lagerpersonale. Her er særligt intern færdsel, sikkerhedsfodtøj, løft, bæring samt træk og skub fokuspunkter. Nogle af virksomhederne har desuden speditører og kontoransatte.

Transportvirksomhedernes kunder kan være andre virksomheder, andre vognmænd og privatkunder og transporten kan både være i indland og udland. Arbejdstilsynet fører kun tilsyn med det arbejde, der foregår i Danmark. Som oftest er der kun en chauffør på hver lastbil.

Det er en branche med stor variation i mange arbejdsforhold:

  • Chaufførerne kan møde ind på virksomheden eller have lastbilerne med hjemme.
  • Chaufførerne kan komme hjem hver dag eller overnatte i bilerne ude.
  • Chaufførerne kan køre med samme type gods hver dag eller have mange forskellige godstyper, de skal håndtere.
  • Chaufførerne kan selv, helt eller delvist, være med til at læsse/losse godset eller de kan blot sikre surring af godset.

Kendetegn for branchen er lange arbejdsdage som planlægges efter køre/hviletidsreglerne. Køre- og hviletidsreglerne er regler der bestemmer hvor lang tid en chauffør må køre og hvornår der skal holdes pauser og hvil. Disse regler kontrolleres og håndhæves af politiet og er ikke et tilsynsområde i sig selv, men kan være et emne i forhold til tidspres. Køre/hviletiden registreres oftest ved hjælp af en tachograf.

På samme måde er ADR reglerne (transport af farligt gods på vej) ikke en del af arbejdsmiljølovgivningen, men chaufførerne skal være uddannet til at køre med farligt gods.

Chaufførerne er oftest meget selvtilrettelæggende og løser de udfordringer, der kommer på egen hånd. Instruktion og særligt tilsyn med arbejdet kan være en udfordring, da opgaverne udføres langt fra virksomhedens adresse og mange vognmænd ikke ser deres chauffører så tit. Oftest er kommunikationen omkring arbejdsopgaverne via telefon eller mails.

Gennemførelse af tilsynet

Ved tilrettelæggelsen af risikobaseret tilsyn kan det være hensigtsmæssigt at undersøge om virksomheden har en hjemmeside og her orientere sig om typen af gods og om virksomheden har værksted og terminal, da dette kan have stor betydning for, hvordan tilsynet kan gennemføres.

I de mindre virksomheder vil vognmanden, ofte selv være chauffør og vil derfor sjældent være at træffe hjemme, hvorefter tilsynsførende, efter telefonisk kontakt til ejer hvis muligt, må tage en vurdering af hvorvidt tilsynet kan gennemføres på dagen eller må anmeldes pr. brev.

En mulighed for at gennemføre tilsynet, selvom der ikke er nogen på virksomhedsadressen, er at få oplyst hvor man evt. kan møde en/flere chauffører på dagen og så aftale et nyt besøg for at afklare det formelle med vognmanden på del af risikobaseret tilsyn.

Arbejdsmiljøproblemer

Krav til egenindsats

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau

Lovpligtige eftersyn

Fx kraner, trucks, el pallevogne, lifte, porte,
pallereoler, stropper og kæder med mere. Se
leverandørens brugsanvisning.
Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret
vurdering.
Certifikater Til kran, truck og stabler mm.
Såfremt der er tale om udenlandske chauffører
skal vi sikre os at certifikater erhvervet i udlandet har fået deres kvalifikationer og certifikater anerkendt af Arbejdstilsynet forud for arbejdets start. Se bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet.
Strakspåbud

Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau

Tidspres

Speditørerne og chaufførerne kan opleve et stort pres for at nå dagens opgaver med deadlines, sikre den bedste økonomi ved ikke at køre med tomme transporter og samtidig skulle overholde færdselsloven og køre/hviletid.
Spørg ind til langvarige belastninger, tegn på
personlige og arbejdsmæssige konsekvenser fx
stress symptomer, deadlines der skrider, mange
skader på bilerne, trafikuheld og overskridelse af fartgrænser samt køre/hviletidsreglerne. Spørg ind til hvilke retningslinjer og handlemuligheder chaufførerne og speditører har. Se spørgeguide under Andre materialer sidst i dokumentet.
Strakspåbud/påbud med frist efter konkret vurdering.
Psykisk førstehjælp.

Virksomhederne kan have opgaver, hvor der ved en konkret vurdering, er en særlig risiko for
traumatiske hændelser, såsom alvorlige arbejdsulykker, voldsepisoder og personpåkørsler og desuden dækker de oftest over store geografiske områder.

Fx kan der være en særlig risiko for påkørsel på
fragtcentraler, når personer bevæger sig rundt på kørselsarealet, ikke bærer synlig beklædning og hvis arbejdet bliver udført om natten eller hvis arbejdet udføres på en særlig risikabel måde.

Psykisk førstehjælp er ikke et fokuspunkt, hvis der alene er tale om risikoen for trafikulykker, når det handler om at afgive påbud med frist.
Derimod giver det god mening at fokusere på, hvis der er sket en alvorlig ulykke og der ikke er
iværksat psykisk førstehjælp.

Ved ulykkes undersøgelser strakspåbud, hvis virksomheden ikke har iværksat/tilbudt psykisk førstehjælp og der er tydelige tegn på påvirkning.

Påbud med frist kan gives i forbindelse med et
strakspåbud, hvor der er særlig risiko, lav forebyggelse og ingen tiltag ift. psykisk førstehjælp.

Vold og traumatiske
hændelser.
Vær særligt opmærksom på sikkerheden for
chaufføren ved gods med høj værdi og let
omsættelighed og chauffører, der læsser og losser alene på øde steder om natten (fx ved
dagligvarebutikker). Ved ophold på rastepladser
uden overvågning kan der være øget risiko for
røveri/overfald og gasning af chauffører.
Strakspåbud/påbud med frist efter en konkret vurdering.

Muskel- og skeletbesvær (MSB)

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau

Løft og bæring

AMP fra fokuserings- og  koordineringsinitiativet med BAR:
Der forekommer mange løft og ofte også bæring ved læsning/losning af lastbilerne af såvel gods som materiel, når godset ikke er på paller eller læsses/losses med andet teknisk hjælpemiddel. De samme løft og bæring kan forekomme på terminalerne ved omfordeling og ved udbringning til kunderne. Her kan det være relevant at vurdere på enkeltløft, samlet daglig løftemængde samt bæring.

Anvend At-intern instruks nr. 3/2010 til vurdering af tunge løft og At-vejledningen D.3.1 Løft, træk og skub

Forbud, strakspåbud/ påbud med frist efter en konkret vurdering af vægt, rækkeafstand og
forværrende faktorer.
Træk/skub

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet
med BAR:
Transport af godset på manuelle palleløftere, bure eller sækkevogne. Ujævnt underlag fx småsten, huller, trapper samt stejle/stærkt skrånende ramper og adgangsveje. Vægten af godset i sig selv kan også være et fokuspunkt. Det er vigtigt at kunne beskrive den konkrete arbejdsstilling samt den fysiske belastning – her er et billede god dokumentation.

Vurderingen tager udgangspunkt i Atvejledningen D.3.1 Løft, træk og skub.

Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.

Arbejdsstillinger

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau

Dyretransport

Ved transport af fx grise, hvor der er flere lag i
traileren, kan der ved læsning og losning
forekomme arbejdet med stærkt foroverbøjet ryg i længere tid.

Ved dyretransport til udlandet skal dyrene gerne
ud og ind ved grænsen, foruden læsning ved
landmanden samt losning ved slagteri.

Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.
Kørsel på elhunde/stablere Ved langvarig kørsel baglæns på el-hunde/stablere udsættes de ansatte for vrid i nakke og ryg. Påbud med frist efter konkret vurdering.
Kranarbejde

Der kan være uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for ryg, nakke, skuldre og arme under kranarbejde.

Alle arbejdsstillinger vurderes ud fra Atmeddelelse 4.05.3 Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser.

Påbud med frist efter konkret vurdering.

Ulykkesrisici

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau

Arbejde i højden

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR:
Nedstyrtningsfaren sker ved:

  • Klatring på gods/lastbiler.
  • Spring ned fra ramper og lad.
  • Arbejde på bagsmæklifte og ramper.

Der er især en risiko for nedstyrtning i fire
situationer:

  1. Surring af presenninger og gods tilrettelægges ikke, så chaufføren kan udføre det fra jorden, men må klatre op på gods/bil.
  2. Lastbilen er ikke indrettet med faste lejdere og platforme, hvis det er nødvendigt, at chaufføren arbejder i højden. Stilles de samme krav til lejede lastbiler og trailere? Undgå brug af stiger.
  3. Fodtøj der ikke sidder fast på foden – fx
    træsko – når der arbejdes på ladet.
  4. Pallegodset vendes ikke på ladet, men køres baglæns ud på liften. Bagsmæklift er ikke tilstrækkelig lang – især ved brug af elpallevogne.

Derudover kan være fare for nedstyrtning ved
bagsmæklifte, der under læsning, ikke er
tilstrækkeligt understøttet af rampen.

Der reageres i forhold til faren uanset faldhøjden efter konkret vurdering.

Ved bagsmæklifte vær opmærksom på om
brugsanvisningen følges.

Fald og snublen i sammen niveau.

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet
med BAR:
Fald og snublen sker ved:

  • Arbejde og færdsel omkring selve
    køretøjet. Faren omhandler færdsel om bag materialer, strøer, paller is og sne.
  • Transport/færdsel ind til virksomheden.
    Faren omhandler is og sne, materialer på
    adgangsvejen, belysning ved levering om natten og rod og uorden på byggepladser.

Der er især en risiko for fald og snublen i fire
situationer:

  1. Når der er snublegenstande på arbejdsstedet, samtidig med at chaufføren har opmærksomheden på det arbejde der udføres. Ulykkens konsekvenser øges, hvis der ved fald er fare for at ramme ind i genstande, der volder stor skade, fx kanter.
  2. Når der er snublegenstande, samtidig med at der bæres på genstande. Genstande der tager udsynet til terræn eller påvirker balancen. Risikoen for skader øges, hvis chaufføren ikke kan ”tage fra” med hænderne, fordi han bærer.
  3. Når der er snublegenstande, herunder trin og trapper, samtidig med at chaufføren har løstsiddende fodtøj på fødderne, fx træsko og træsko uden hælkapper.
  4. Når der er snublegenstande, samtidig med at det er mørkt eller dårlig belysning, så snublegenstandene ikke kan ses tydeligt.
Konkret vurdering. Ved bæring af gods kan der også forekomme påbud ift. ergonomi.
Påkørselsrisiko – ved læsning og aflæsning

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet
med BAR:
Påkørselsrisiko sker ved af- og pålæsning af gods, hvor der er en væsentlig fare for påkørsel af den enkelte herunder blandt andet på offentlig vej, samt områder med tæt trafik.

Der er især risiko for påkørsel i 6 situationer:

  1. Når lastbilen er placeret, så chaufføren
    risikerer at blive påkørt af andre trafikanter under aflæsning.
  2. Når der ikke holdes afstand til trucks,
    andre trafikanter mv.
  3. Når det ikke sikres, at køretøjet er
    afbremset, fx ved aflæsning og tilkobling
    af trailere.
  4. Når der tages chancer ved bakning. Bak
    ind og kør forlæns ud, brug ’vinkemand’ til at guide chaufføren eller forsyn køretøjet med bakkamera eller lignende.
  5. Når der ikke spørges ind til, om der er
    færdselsregler på ’fremmede’ læssesteder – også de uskrevne.  Herunder blandt andet kørsel med løfte og transportredskaber på terminaler.
  6. Når der ikke bruges synlig advarselsbeklædning.
Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.
Ramt af nedfaldne genstande

AMP fra fokuserings- og koordineringsinitiativet med BAR:
Risiko for at blive ramt sker ved genstande i
bevægelse.

Der er især en risiko for at blive ramt af genstande i fire situationer:

  1. Når der ikke holdes sikker afstand til
    personer under godshåndtering og ved
    brug af tekniske hjælpemidler.
  2. Når godset ikke sikres mod udskridning
    inden der løftes og transporteres gods.
  3. Når underlaget ustabilt og ujævnt.
  4. Når brugsanvisningen for tekniske hjælpemidler og for håndteringen af byggekomponenter ikke følges.

Derudover kan der være fare for at blive ramt af
nedfaldende genstande ved:

  • Gods der ikke er placeret forsvarligt på
    pallereoler og hvis vanger og ben er
    påkørt/beskadiget.
  • Ukorrekt anhugning ved kranarbejde, hvis kran/støtteben ikke er korrekt opstillet og ved dårlig vedligeholdelse af
    kran/støtteben – herunder revner i
    støtteben.
 

Øvrige ulykkesområder

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Intern færdsel Risiko for påkørsel ved sammenblanding af kørende færdsel med faste arbejdspladser eller gående trafik på terminaler, p-pladser og opmagasineringspladserne. Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.
Hop fra lad og førerhus Der er risiko for ankelforstuvninger og meniskskader ved gentagne hop fra lad og førerhus. Kig eventuelt på tilstanden af trapper op til førerhus samt mulige adgangsveje til lad. Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.
Lys Lysforholdene ved aflæsning aften, nat og tidlig morgen er ofte dårlige og er vigtigt information i forhold til ulykkesrisiko for fald og snublen samt nedstyrtning ved arbejde på bagsmæklift/rampe og ved færdsel på terræn hvis det er ujævnt. Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.
Oppumpning af dæk Der er risiko for personskade ved oppumpning af dæk uden brug af pumpebur. Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.
To-håndsbetjente wirehejs Nogle biler er indrettet med to-håndsbetjente
wirehejs, der reelt kan betjenes med én hånd.
Dette medfører en risiko for, at chaufføren kan placere sig i fareområdet og blive klemt.
Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.
Stigearbejde Stiger i denne branche kan være i meget dårlig
stand blandt andet fordi, de ofte opbevares udenpå førerhuset og ikke efterses. Hvis stigen anvendes som adgangsvej til hænger/lad, er der risiko for udskridning. Vær opmærksom på om arbejdet må udføres fra stige, og om der er andre mere egnede tekniske hjælpemidler til opgaven.
Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.

Støj

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Støj På terminalerne ved kørsel på fx el-hunde ud og
ind af trailerne/containerne og ved større pakkesorteringsanlæg.
Påbud med frist. Evt. strakspåbud om midlertidige foranstaltninger.
Akustik På værksteder og terminaler, hvor der er mange
forskellige støjkilder og mange hårde flader på
loft/vægge.
Påbud med frist.

Kemi/biologi

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Lufvejsbelastninger Ved manuel vask af biler ved brug af højtryksrens
uden åndedrætsværn. Indhent data på
højtryksrenser, hvor ofte der vaskes, eventuelt
brug af sæbe.
Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.
Udstødningsgas/dieselos Fra kørsel med lastbilerne på værkstedet. Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.
Håndtering/kontrol af kemi. Er de nødvendige værnemidler tilstede hvis chaufførerne skal udføre arbejde med/foretage kontrol af farlige stoffer og materialer mv. som de kører med. Strakspåbud/ påbud med frist efter konkret vurdering.

Indeklima

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Støv På terminalerne kan der være en del støv fra
pap og andet, hvis der ikke er ordentlig rengøring. Støv kan også forekomme ved aflæsning af visse godstyper fx korn.
Strakspåbud/påbud med frist efter en konkret vurdering.

Andre AMP’er

Arbejdsmiljøproblem (AMP) Fokus Reaktionsniveau
Værnemidler Chaufførerne skal have alle relevante værnemidler i forhold til det arbejde de udfører og den type gods, de leverer. Det kan være veste, handsker, briller, støvmasker, hjelm mm. Strakspåbud/påbud med frist efter en konkret vurdering.
Værnefodtøj Der er risiko for at falde ved ind- og udstigning af lastbilerne, hvis chaufførernes fodtøj ikke sidder ordenligt fast på foden. Der er mange der vrider om på fødderne, når de anvender træsko m/u hælkappe. Krav hvor der er risiko for påkørsel, fx på terminalerne. Strakspåbud/ påbud med frist efter en konkret vurdering.

Ordliste

Ord/fagterm Det betyder:
ADR Regler for transport af farligt gods på vej.
El-hund Selvkørende palleløfter med/uden trinplade
Slip sheet  Et stykke pap, der kan bruges ved transport i containere for at undgå brugen af paller, men giver mulighed for anvendelse af tekniske hjælpemidler ved tømning.
Sættevogn, hænger Vognen bag på lastbilen
Tachograf Digital kontrolenhed til køre/hviletid.
Trækker Selve lastbilen

Andre materialer

Navn Beskrivelse Link/placering
Tjeklister    
At-vejledning D.3.1 Løft, træk og skub http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdetsudforelse/d-3-1-loft-traek-og-skub.aspx
  B.2.1.1-2 Kranførercertifikat http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/k/b-2-1-1-kranforercertifikat.aspx
  F.0.7 Forebyggelse af ulykkes risici ved intern færdsel på virksomheder. http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/ovrigeomrader/f-0-7-forebyggelse-ulykke-intern-faerdsel.aspx
  D.3.4 Arbejdsrelateret muskelog skeletbesvær. http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdetsudforelse/d-3-4-muskel-og-skeletbesvaer.aspx
  D.5.4 Åndedrætsværn http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdetsudforelse/d-5-4-aandedraetsvaern.aspx
  D.5.6 Værnefodtøj http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdetsudforelse/d-5-6-vaernefodtoj.aspx
  D.5.3 Advarselsklæder http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdetsudforelse/d-5-3-advarselsklaeder.aspx
  D.2.20 Brug af vandtryk til rengøring, afrensning og skæring mv. http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdetsudforelse/d-2-20-brug-af-vandtryk.aspx
  At-meddelelse 4.05.3 Vurdering af arbejdsstillinger http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/v/4-05-3-vurdering-af-arbejdsstillinger.aspx
Interne instruks IN 3-5 Vurdering af tunge løft http://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/interne-instrukser-ogkvalitetsprocedurer-mv/at-interne-instrukser-mv/muskel-ogskeletbesvaer/2010-vurdering-af-tunge-loeft.aspx
  IN 4-4 Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet. http://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/interne-instrukser-ogkvalitetsprocedurer-mv/at-interne-instrukser-mv/psykisk-arbejdsmiljoe/2012-psykisk-foerstehjaelp.aspx
  IN 17-12 Tilsyn i branchen Transport af gods. http://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/interne-instrukser-ogkvalitetsprocedurer-mv/at-interne-instrukser-mv/instrukser-om-flerearbejdsmiljoeemner/2008-transport-af-gods.aspx
  IN 1-2 Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte. http://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/interne-instrukser-ogkvalitetsprocedurer-mv/at-interne-instrukser-mv/krav-til-egenindsats/2012-arbejdsgivers-pligt-til-instruktion.aspx
Vejviser Arbejdsmiljøvejviser nr. 29 Transport af gods. http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdspladsvurdering/arbejdsmiljovejvisere/2009-29-transport-af-gods.aspx
BAR materialer www.bartransportogengros.dk Brancheorganisationen har lavet en lang række gode generelle og mere godsspecifikke vejledninger. Nedenstående er blot et lille udpluk.
  Jeg kører varer og gods i bil under 3500 kg. http://www.bartransportogengros.dk/Files//Billeder/BAR%20Transport/pdf/Jeg%20koerer%20varer%20og%20gods%202013.pdfplacering
  Jeg kører med levende dyr. http://www.bartransportogengros.dk/Files/Billeder/BAR%20Transport/pdf/Jeg-koerer-levende_2010.pdf
  Jeg kører eksport og langtur. http://www.bartransportogengros.dk/Files/Billeder/BAR%20Transport/pdf/jeg_korer_export_langtur.pdf
  Eksportchaufførers sikkerhed. http://www.bartransportogengros.dk/Files/Billeder/BAR%20Transport/pdf/Eksportchauff%C3%B8rer_2009.pdf
  Førerpladsens indretning. http://www.bartransportogengros.dk/Files/Billeder/BAR%20Transport/pdf/Foererpladsens-indretning_2011.pdf
  Hvilken finger får du? Trafiksikkerhed http://www.bartransportogengros.dk/Files/Billeder/BAR%20Transport/pdf/Erhvervschauf-Trafiksikkerhedf_2013.pdf
  Distribution af varer. http://www.bartransportogengros.dk/Files/Billeder/BAR%20Transport/pdf/Distribution-af-varer-2011.pdf
  Bliv køreklar igen – efter en voldsom oplevelse. http://www.bartransportogengros.dk/Files/Billeder/BAR%20Transport/PDF%20ARKIV/Bliv_koereklar.pdf
  Vejledning vedr. pallereoler fra foreningen lagerindretning og materialehåndtering www.flam.dk
Andet materiale: Spørgeguide til transport af gods – psykisk arbejdsmiljø. http://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/interne-instrukser-ogkvalitetsprocedurer-mv/kvalitetsprocedurer/generelt-for-tilsyn/g-401-sporgeguides-psykisk/~/media/at/at/03-tilsyn/03-tilpasset-tilsyn/sporgeguides/sporgeguidetransportafgods1pdf.ashx
  Faktaark – Sådan undgår I:  
  at personer bliver påkørt ved læsning og aflæsning. http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/transport/wwwgodsatdk/de-vigtigsteregler/kampagne-godstransport/paakoersel-af-personer-ved-laesning-ogaflaesning-af-gods.aspx
  alvorlige faldulykker, når I læsser gods og klargør lastvognen. http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/transport/wwwgodsatdk/de-vigtigsteregler/kampagne-godstransport/faldulykker-ved-laesning-og-aflaesning-aflastvogn.aspx
  alvorlige ulykker, hvor gods eller tekniske hjælpemidler styrter ned. http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/transport/wwwgodsatdk/de-vigtigsteregler/kampagne-godstransport/ulykker-med-gods-og-tekniske-hjaelpemidlerder-styrter-ned.aspx