Undersøgelse af trafikulykker

Bilag 8 til kvalitetsprocedure DT-11 om ulykkesundersøgelse

Formål

Formålet med dette notat er at beskrive, hvordan AT fører tilsyn med trafikulykker, herunder svare på:

  • Hvad undersøger AT på tilsyn?
  • Hvad giver AT påbud om?
  • Hvor går snitfladen mellem arbejdsmiljøloven og færdselsloven?

Notatet omfatter både kvoterede trafikulykker og akutulykker (herunder dødsulykker), da udfordringerne med at undersøge en ulykke og give påbud er den samme for begge typer trafikulykker.

Notat omfatter både erhvervskøretøjer og private køretøjer, som benyttes erhvervsmæssigt.

Dette notat er rettet mod tilsynsførende, og derfor indgår straf og grov overtrædelse ikke i notatet. Disse problemstillinger håndteres i den strafferetslige gruppe, hvis ikke de nuværende kvalitetsprocedurer er dækkende.

Der vil løbende blive arbejde videre med at udbygge notat med eksempler og erfaringer fra undersøgelse af trafikulykker.

Udvælgelse af trafikulykker til tilsyn

AT kan føre tilsyn med trafikulykker, som er anmeldt som arbejdsulykker. Trafikulykker, som ikke er dødsulykker, og som er anmeldt til AT, indgår i udvælgelsen til tilsyn på lige fod med andre arbejdsulykker. Udvælgelse af trafikulykker, som er dødsulykker, til tilsyn, foregår ud fra særlige kriterier, som er beskrevet i kvalitetsproceduren for udvælgelse af ulykker til tilsyn.

Tilsyn med trafikulykker

Politiet fører tilsyn med trafikulykken på ulykkesstedet. AT kan føre tilsyn med virksomheden på dennes adresse, hvis ulykken er udtaget til undersøgelse.

AT fører efter fast praksis ikke tilsyn med fx:

  • Køretøjets tilstand ift. bremser, ret, dæk osv.
  • Køretøjets indretning
  • Anvendelse af mobiltelefon under kørsel og overholdelse af fartgrænser
  • Alle forhold, der er omfattet til synspligt på køretøjer

AT kan fx føre tilsyn med fx:

  • Planlægning
  • Instruktion
  • Tidspres

Arbejdstilsynet kan eksempelvis reagere, hvis der er en ulykkesrisiko ved arbejdet og der ikke er givet fyldestgørende instruktion fx i forhold til, hvordan en varevogn skal lastes.

Arbejdstilsynet kan også reagere på tidspres, der kan øge risikoen for ulykker i trafikken. Hvis en arbejdsgiver fx ikke har planlagt arbejdet, så der er tilstrækkelig tid til kørsel og til, at medarbejderen kan nå sine arbejdsopgaver, vil Arbejdstilsynet vurdere forholdene efter arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet kan i forhold til vurderingen af en evt. overtrædelse af AML anvende oplysninger, der er konstateret af eller indhentet af andre myndigheder, men Arbejdstilsynet kan ikke lægge andre myndigheders lovgivninger og vurderinger til grund for et påbud eller en straffesag efter arbejdsmiljøloven. Det betyder, at en overtrædelse af fx færdselsloven ift. at køre for hurtigt, ikke alene kan lægges til grund for et påbud fra Arbejdstilsynet.

Det betyder, at fx undladelse af brug af sikkerhedsseler, brug af håndholdt telefon og/eller overtrædelse hastighedsgrænser ikke i sig selv kan lægges til grund for hverken et påbud eller en straffesag efter arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet kan dog anvende eventuelle oplysninger om overtrædelse af færdselslovgivningen i vurderingen af, om Arbejdsmiljølovens regler om fx tidspres eller planlægning er overholdt (vær opmærksom på særlige dokumentationskrav i forhold til eventuelle påbud om tidspres).

Politirapport

Ved trafikulykker afventer AT som hovedregel politirapport.

Arbejdsmiljøloven og færdselsloven

Arbejdsmiljøloven gælder for alt arbejde, der udføres på landjorden i Danmark, herunder arbejde i biler, busser og andre køretøjer. Arbejdsmiljøloven gælder både i forhold til det arbejde, der udføres af føreren af køretøjet samt i forhold til de øvrige personer, der måtte være beskæftigede med arbejde i køretøjet.

Helt generelt varetages færdselsområdet af transport- og færdselsmyndigheden og af politiet. Arbejdstilsynet har derfor valgt ikke at føre kontrol med de dele af køretøjet, der er omfattet af transport- og færdselsmyndighedens område, herunder krav til indretningen af køretøjers køre- og bremseegenskaber, rat, hjul, dæk, karrosseri, lys, afviserblink og sikkerhedsseler mv.

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder krav til indretningen af særlige arbejdspladser i transportmidler, der anvendes til fx biblioteksvirksomhed, kontor eller klinik. Med hensyn til disse arbejdspladser stilles der almindelige krav til rummelighed, inventar, installationer, udstyr og belysning samt krav til eventuelle sovepladser mv.

Der er også særlige krav i arbejdsmiljølovgivningen til udstyr på køretøjer, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med. Det gælder fx kraner og lifte mv. på køretøjer. Arbejdstilsynet fører endvidere tilsyn med arbejdsmiljøkrav på traktorer, primært krav til førerværnet.

Snitflade mellem færdselsloven og arbejdsmiljøloven

Når en medarbejder kører i virksomhedens bil under arbejdet, er han som fører ansvarlig for sin færden i trafikken efter færdselsloven. Føreren/ejeren af køretøjet er ligeledes ansvarlig for, at køretøjet er i overensstemmelse med reglerne om køretøjers indretning og udstyr, og er det ikke det, vil det være føreren/ejeren, der af politiet stilles til ansvar efter færdselsreglerne.

Færdselsloven og arbejdsmiljøloven har således forskellige strafsubjekter. Strafansvaret efter færdselsloven gælder for føreren af køretøjet, dvs. den ansatte, mens strafansvaret efter arbejdsmiljøloven som udgangspunkt påhviler arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdet udføres forsvarligt.

Som ovenfor anført, fører Arbejdstilsynet ikke tilsyn med, om køretøjer, der anvendes i arbejdsøjemed, og som er omfattet af færdselsloven, er i forsvarlig teknisk stand. Den praksis baserer sig på, at det er transport- og færdselsmyndigheden samt politiet, som både har en omfattende regulering og ekspertisen og kompetencen i forhold til reglerne for indretning, vedligehold og syn mv. af køretøjer.

Nanette Juhler