Tilsyn med trykbærende udstyr - under revision

Kvalitetsprocedure RT-9. Anvendelsesområde: Risikobaseret tilsyn. Ansvarlig enhed: AFC, 5. kontor. Ikrafttræden: 1. januar 2008. Senest redigeret: 1. januar 2012 . Aktuel for tilsynsførende

OBS: Udtrykkene Risikobaseret tilsyn og Detailtilsyn anvendes ikke mere til beskrivelse af, hvordan Arbejdstilsynet gennemfører tilsyn. I stedet anvendes udtrykkene Grundtilsyn og Specialtilsyn.

Den 1. oktober 2007 nedlagde Arbejdstilsynet specialtilsynet med trykbærende udstyr. Opgaverne blev overtaget af private Inspektionsorganer, der fremover udfører periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr, jf. bekendtgørelse 100/2007 om anvendelse af trykbærende udstyr.

Arbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med at virksomhederne får foretaget de periodiske undersøgelser. Tilsynet indgår som et element i det risikobaserede tilsyn.

Oversigt over indhold
1. Retningslinjer for tilsynsbesøg (risikobaseret tilsyn)
2. Terminer for undersøgelse af trykbærende udstyr
3. Definitioner på trykbærende udstyr
4. Eksempler på trykbærende udstyr
5. Trykbærende udstyr der skal føres tilsyn med under risikobaseret tilsyn
6. Brancheopdelt forekomst af trykbærende udstyr.

1. Retningslinjer for tilsynsbesøg (risikobaseret tilsyn)

Du skal som tilsynsførende ved tilsynsbesøget undersøge, om virksomheden har trykbærende udstyr, hvor der er krav om opstillingskontrol og periodisk undersøgelse af et Inspektionsorgan eller en Anerkendt sagkyndig.

Du behøver ikke kontrollere rørsystemer, men skal alene koncentrere dig om dampkedler og trykbeholdere.

Afsnit 6 indeholder en oversigt over brancher, hvor der kan være trykbærende udstyr, der skal kontrolleres.

Er der tale om en virksomhed med mange dampkedler og/eller trykbeholdere, kontrollerer du en passende stikprøve af udstyret.

Hvis virksomheden har trykbærende udstyr, hvor der er krav til opstillingskontrol og periodisk undersøgelse, skal du kontrollere følgende:

Trykbærende udstyr der er undersøgt efter den 15. februar 2007, kan være forsynet med et besigtigelsesskilt, der angiver hvornår udstyret er undersøgt og hvornår det næste gang skal undersøges. Hvis datoen for næste undersøgelse ikke er overskredet er forholdene ok.

Er udstyret ikke forsynet med et besigtigelsesskilt, noterer du udstyrets fabrikat, årgang og løbenummer op, og du kontroller det herefter i udstyrsjournalen.

Hvis udstyret har fået foretaget opstillingskontrol eller periodisk undersøgelse for mindre end 2 år siden for trykbeholdere og mindre end 1 år siden for dampkedler er forholdene ok.

Hvis ikke afgiver du et strakspåbud jf. bek. 100, § 9, stk. 1 (opstillingskontrol), § 17 og § 28 (periodiske undersøgelser).

Strakspåbuddet afgives på normal vis til arbejdsgiveren, med følgende undtagelse:

For trykbærende udstyr, der er lejet og hvor ansvaret for periodiske undersøgelser påhviler udlejeren, skal strakspåbuddet afgives til udlejeren, og virksomhedsrollen ved oprettelse af AMP ændres til: "ejer af elevator, kedel, beholder", hvilket betyder, at der ikke udløses en smiley i forbindelse med påbuddet. Lejet trykbærende udstyr kan fx være F-gastanke, der tilhører gasselskaberne.

Strakspåbuddet anses kun for efterkommet, hvis tilbagemeldingen indeholder en dato for, hvornår undersøgelsen foretages. Hvis undersøgelsen vil blive foretaget inden en måned efter, at påbuddet er afgivet vil det være acceptabelt, da inspektionsorganet/anerkendte sagkyndige skal have en rimelig frist til at kunne effektuere bestillingen af undersøgelsen.

Lyder tilbagemeldingen på en længere frist bør arbejdsgiveren/ejeren kontaktes for en nærmere forklaring.

Ved tilsynsbesøget skal du endvidere kontrollere, om virksomheden har udarbejdet en

1. at udstyret har en udstyrsjournal og en udstyrsliste.
2. at opstillingskontrol er foretaget for udstyr, der er opstillet for mindre end 2 år siden for trykbeholdere og mindre end 1 år siden for dampkedler.
3. at periodiske undersøgelser er foretaget for mindre end 2 år siden for trykbeholdere og mindre end 1 år siden for dampkedler. Tidspunktet for den efterfølgende periodiske undersøgelse er den kalendermåned, hvor det pågældende interval udløber. Den periodiske undersøgelse skal være udført senest 5 måneder efter den kalendermåned, hvor intervallet
udløber, medmindre intervallet er på under 1 år, hvor undersøgelsen skal være udført i den pågældende kalendermåned.

Udstyrsliste

hvor alt udstyr, hvor der er krav om periodisk undersøgelse, skal være opført på. Hvis ikke der er udarbejdet en liste, reagerer du med påbud, jf. bek. 100, § 20. Der gives normalt ikke påbud om udstyrsliste, hvis udstyrsjournalerne opbevares samlet og virksomheden har under 10 stykker udstyr.

Såfremt der konstateres indretningsmæssige (tekniske) mangler ved det trykbærende udstyr, så det ikke kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, eller kedelpasseren ikke er i besiddelse af relevant kedelpassercertifikat, reageres i henhold til At-cirkulæreskrivelse nr. 6 - 1988 Arbejdstilsynets kontrolfunktion.

2. Oversigt over terminer for undersøgelse af trykbærende udstyr

Trykbærende udstyr Normale terminer for undersøgelser
OBS!
Der kan forekomme andre undersøgelsesterminer end nedenstående.
De vil i så fald fremgå af inspektionsorganets
bemærkninger i udstyrsjournalen.
OBS!
Ved nyt udstyr regnes terminerne fra opstillingsdatoen, der fremgår af udstyrsjournalen.
Dampkedler
(tryk over 1 bar)
Lavtryksdampkedler
(tryk op til 1 bar)
Eftersyn
hver 12. måned

Besigtigelse
(indv./udv.) hver 48. måned (4. år)

Trykprøve
hver 96. måned (8. år)
Forfaldsmåneden må overskrides med maks. 5
måneder.

OBS!
Lavtryksdampkedler (tryk under 1 bar overtryk) er først omfattet af reglerne om undersøgelse efter 1.1.2010.

OBS!
Lavtryksdampkedler med produkttal op til
5.000 er undtaget for undersøgelser.
Trykbeholdere Eftersyn
hver 24. måned (2. år)'

Besigtigelse
(indv./udv.) hver 48. måned (4. år)
Forfaldsmåneden må overskrides med maks. 5
måneder.

OBS!
Ammoniak- og F-gasbeholdere skal kun besigtiges indvendigt hver 12. år.

OBS!
Vakuumisolerede beholdere med kryogene
væsker, beholdere med flydende CO2, pladevarmevekslere, samt beholdere i køleanlæg
skal ikke besigtiges indvendigt.

3. Definitioner på trykbærende udstyr

Definitioner Eksempler

Trykbærende udstyr
er udstyr, hvori der indeholdes
eller kan udvikles:


Dampe eller luftarter
med tryk større end 0,5 bar
overtryk

Dampe/luftarter
findes fx i:

Trykluftbeholdere
Hydroforer
Rørledninger der indeholder damp,

F-gas, ammoniak, nitrogen, ilt m.v. i gastilstand.
Væsker
med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar overtryk.
Damptryk større end 0,5 bar overtryk forekommer, når væsken har en temperatur højere end kogepunktet ved normalt atmosfæretryk. Fx vand over +110 C, ammoniak over -25C, propan (F-gas) over -33C
Væsker med damptryk
findes fx i:
Dampkedler,
Ammoniakbeholdere
F-gastanke (flaskegas),
Kryobeholdere (flydende nitrogen,
oxygen m.v.)
Indstillingstryk
Det højst tilladelige driftstryk.
Angives i bar (overtryk)
Er det tryk som udstyrets sikkerhedsventil er indstillet til. Indstillingstrykket er
lig med det røde mærke på udstyrets
trykmåler.
OBS!
Må ikke være højere end det tryk der er
angivet på udstyrets mærkeplade.
Hvis der ikke er et rødt mærke på trykmåleren antages indstillingstrykket at
være lig med det tryk der er angivet på
udstyrets mærkeplade.
Volumen
Indre volumen af udstyret.
Angives i liter
Volumen er angivet på udstyrets mærkeplade. Udstyr med flere kamre (fx en trykbeholder med varme/kølekappe) betragtes hvert kammer for sig.
Rørdiameter DN
En numerisk størrelsesangivelse, som er
fælles for alle komponenter i et rørsystem.
DN150 kan være lig med rørets indvendige diameter ø150 mm. 
Produkttal
Indstillingstryk i bar gange volumen i liter
En trykbeholder med indstillingstryk=8,0
bar og volumen=500 liter har et produkttal på 4.000 bar x liter.
Fluida
Alle gasser, væsker og dampe i
ren tilstand, samt blandinger
heraf.
Fluida gr. 1
=eksplosive, meget giftige, giftige,
yderst brandfarlige, meget brandfarlige,
brandfarlige (hvis maks. temperatur er
højere end flammepunkt), brandnærende(fx ilt) fluida.
Fluida gr. 2 =alle fluida som ikke er
nævnt under gr. 1.
Kontrolklasse
Benyttes til at bestemme om
udstyr skal have foretaget opstillingskontrol og periodiske
undersøgelser.
Udstyr opdeles i kontrolklasse
A, B og C
Kontrolklassen bestemmes af udstyrets
indhold (fluida 1 eller 2) og udstyrets
produkttal.
Udstyr i kontrolklasse A og B skal have
foretaget opstillingskontrol og periodiske
undersøgelser af et inspektionsorgan eller en anerkendt sagkyndig.
Enkelte virksomheder er certificeret til at
udføre periodiske undersøgelser ved
egenkontrol.
Inspektionsorgan m.v. Trediepartsorgan som er akkrediteret til
at foretage opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr.

Inspektionsorgan
er akkrediteret af DANAK og må foretage ovennævnte opgaver.
Opstillingskontrol og
Periodiske undersøgelser
Opstillingskontrol
Inspektionsorganet kontrollerer, at beholderen eller kedlen er opstillet, indrettet og udstyret efter gældende regler.

Eftersyn
Inspektionsorganet undersøger om beholderen eller kedlen fortsat er opstillet,
indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet
efter gældende regler herom. Det vurderes, at sikkerhedsudstyr mod overskridelse af de tilladte grænser (fx tryk og
temperatur) fungerer korrekt.

Besigtigelse
Inspektionsorganet foretager udvendig
og indvendig undersøgelse af, om beholderen eller kedlen er i forsvarlig stand,
specielt med fokus på tæringer, revner
og deformationer.

Trykprøvning
Inspektionsorganet foretager undersøgelse af, om dampkedlen er tæt og ikke deformeres, når den udsættes for et prøvningstryk på 1,3 x indstillingstrykket.
Udstyrsjournal
(kontrolbog)
Normalt en bog, men kan også
være en elektronisk journal.
Journal for trykbærende udstyr eller enheder med oplysning om udstyrets fremstillingsdata. I journalen indføres resultatet af de periodiske undersøgelser og
hvornår de har fundet sted. Endvidere
indføres oplysninger om væsentlige
hændelser, reparationer og andre undersøgelser.
Journalen skal være således indrettet og
sikret, at den i hele udstyrets levetid af
ejer kan stilles til rådighed for betjeningspersonalet og de involverede inspektionsorganer, og der må ikke kunne
foretages ændringer i journalens historik
Udstyrsliste Ejeren skal føre en ajourført liste over
virksomhedens trykbærende udstyr og
enheder i kontrolklasse A og B, der på
forespørgsel skal forevises inspektionsorganet og Arbejdstilsynet.

4. Eksempler på trykbærende udstyr

Eksempler på trykbærende udstyr Eksempler
Damp- / Hedtvands- / Varmtvandskedel

Kedlen er normalt påmonteret et
oliefyr eller et gasfyr, men kan
også være fyret med fast brændsel som kul, halm eller flis, eller kan være el-opvarmet.

I en dampkedel omdannes vandet til damp der bruges udenfor kedlen.

I en hedtvandskedel opvarmes vandet til mere end 110 C, der cirkulerer udenfor kedlen. I en varmtvandskedel opvarmes vandet til maks. 110 C, der cirkulerer udenfor kedlen. 

Damp/hedtvand
bruges til:
Opvarmning af væsker i trykbeholdere
(fx kogegryder, procesbeholdere, autoklaver m.v.), Opvarmning af maskiner (fx vaske- og renserimaskiner).

Damp bruges også til drift af turbiner til fremstilling af elektricitet.

Varmtvand
bruges til opvarmning af arbejdsrum
(radiatorer og kaloriferer) og til opvarmning af brugsvand til køkkener og
bad.

Trykbeholdere

Trykbeholdere
kan indeholde:

fluida der fordamper ved lavere temperatur end stuetemperatur (20C) og derved har et damptryk større end 0,5
bar, fx ammoniak, F-gas, nitrogen, ilt
(kryobeholder),
luftart/gas der er komprimeret så
trykket er højere end 0,5 bar, fx trykluft, (trykluft- og hydroforbeholdere).

Fluida der er opvarmet ved hjælp af
damp, varmt vand, varmolie eller andre
varme væsker så damptrykket er over
0,5 bar i beholderen (fx kogegryder,
procesbeholdere, autoklaver, varmevekslere m.v.).

Rørsystemer

Rør
der transporterer:
væsker med et damptryk over 0,5 bar
damp/luftarter/gas med et tryk på over 0,5 bar

rundt til trykbeholdere, maskiner og
andre tekniske hjælpemidler, eller mellem anlæg.

5. Trykbærende udstyr der skal føres tilsyn med under risikobaseret tilsyn

Udstyr Omfattet af periodiske undersøgelser
Beholdere
indeholdende fluida gr. 1 og
damptryk over 0,5 bar

Produkttal større end 200 bar x liter

eller
Tryk større end 200 bar

Beholdere indeholdende fluida gr.
2 og damptryk over 0,5 bar

Produkttal større end 1.000 bar x liter

eller
Tryk større end 1.000 bar

Fyrede eller opvarmede trykbærende udstyr
Anlæg med risiko for overophedning
til damp- eller vandproduktion over
110 0C, samt trykkogere.

Produkttal større end 200 bar x liter

eller
Tryk større end 32 bar

Særregel:
Følgende dampkedler er undtaget:
kedler der udelukkende består af
DN 32 rør, kedler, hvis indstillingstryk ikke
overstiger 1 bar og hvis produkttal
ikke overstiger 600

Rørsystemer med fluida gr. 1 og
damptryk over 0,5 bar

DN større end 100
og
tryk i bar x DN større end 3.500

eller
DN større end 350

Rørsystemer med fluida gr. 2 og
damptryk over 0,5 bar

DN større end 250 og tryk i bar x
DN større end 5.000

6. Brancheopdelt forekomst af trykbærende udstyr

Indenfor de 36 branchegrupper forekommer normalt følgende trykbærende udstyr:

Branche Normalt forekommende trykbærende udstyr
06 Elektronik
08 Installation og reparation af
maskiner og udstyr
10 Metal og maskiner
13 Transportmidler
15 Film, presse og bøger
Trykluftbeholdere
F-gastanke og kryobeholdere
Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
Påbud skal rettes mod ejeren!

07 Energi og råstoffer

09 Kemi og medicin
23 Vand, kloak og affald
27 Rengøring (primært vaskerier/renserier)
33 Hospitaler

Dampkedler
Trykbeholdere
Trykluftbeholdere
Hydroforer
F-gastanke og kryobeholdere
Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
Påbud skal rettes mod ejeren!
1. Anlægsarbejde
2. Opførelse og nedrivning af
byggeri
3. Færdiggørelse af byggeri
Trykluftbeholdere
05 Engros
29 Transport af gods
30 Transport af passagerer
Trykluftbeholdere
F-gastanke (til tankning af truck)
Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
Påbud skal rettes mod ejeren!
12 Tekstil og papir
14 Træ og møbler
Dampkedler
Trykbeholdere
Trykluftbeholdere
F-gastanke
Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
Påbud skal rettes mod ejeren!
19 Slagterier
20 Nærings- og nydelsesmidler
Dampkedler
Trykbeholdere
Trykluftbeholdere
Køleanlæg
F-gastanke og kryobeholdere
Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
Påbud skal rettes mod ejeren!

04 Butikker
16 IT og telekommunikation
17 Kontor
21 Politi, beredskab og
fængsler
22 Religiøse institutioner og
begravelsesvæsen
24 Frisører og anden personlig
pleje
25 Hotel og camping
26 Kultur og sport
28 Restauranter og barer

Trykluftbeholdere
Vil normalt være så små, at de falder
udenfor tilsyn (produkttal under 1.000)
Køleanlæg (primært fødevarebutikker)

31 Daginstitutioner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

Normalt ingen forekomst

34 Læger, tandlæger og
dyrlæger

Trykluftbeholdere
Vil normalt være så små, at de falder
udenfor tilsyn (produkttal under 1.000).
Der kan også forekomme små dampkedler og autoklaver til sterilisering af redskaber. Disse vil ofte være små at de falder udenfor tilsyn.

35 Undervisning (primært tekniske skoler)
36 Universiteter og forskning
(primært tekniske og kemiske
uddannelsessteder)

På tekniske skoler og på tekniske/kemiske uddannelsessteder kan forekomme:
Dampkedler
Trykbeholdere
Trykluftbeholdere
Køleanlæg
F-gastanke og kryobeholdere
Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
Påbud skal rettes mod ejeren!.