Kvalitetsprocedure om Arbejdstilsynets ramme for kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer

Kvalitetsprocedure: RI-1. Anvendelsesområde: Sagsbehandling af sikkerhedsdokumentation på. risikovirksomheder, risikotilsyn og undersøgelse af større uheld på risikovirksomheder. Ansvarlighed enhed: AFC, KUI. Ikrafttræden: 9. januar 2018. Aktuel for: Risikotilsynschefer, risikotilsynsførende, supportere og jurister

Arbejdstilsynet fører kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer på risikovirksomheder, der er omfattet af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (herefter: Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse).

Kvalitetsproceduren beskriver rammen for Arbejdstilsynets kontrol, som omfatter arbejdsopgaver indenfor tre forskellige områder. De tre områder, der er beskrevet i tre selvstændige kvalitetsprocedurer, er:

  • Sagsbehandling af sikkerhedsdokumentation på risikovirksomheder
  • Risikotilsyn
  • Undersøgelse af større uheld på risikovirksomheder

I denne kvalitetsprocedure finder du følgende afsnit:

  • Tilsynschefen udpeger risikotilsynsførende
  • Arbejdstilsynet samarbejder med andre myndigheder
  • Arbejdstilsynet træffer afgørelse efter Arbejdsmiljøloven
  • Afgrænsning af risikoområdet i Arbejdstilsynet
  • Her kan du finde yderligere oplysninger
  • Her kan du finde nogle centrale definitioner

Tilsynschefen udpeger risikotilsynsførende
Sagsbehandling og tilsyn med risikovirksomheder er en arbejdsopgave, der kræver specialiseret, teknisk viden og grundig oplæring. Som tilsynschef skal du derfor udpege tilsynsførende til opgaven, som har den nødvendige ekspertise, og sørge for at de gennemgår et tilstrækkeligt oplæringsforløb til at varetage opgaven.

Du skal overveje, om der med fordel kan udpeges 1. og 2. sagsbehandler, evt. på tværs af tilsynscentre for at understøtte, at Arbejdstilsynets sagsbehandling bliver ensartet.

Arbejdstilsynet samarbejder med andre myndigheder
Det fremgår af Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse, at Arbejdstilsynet indgår i et myndighedssamarbejde sammen med den relevante miljømyndighed (kommunalbestyrelsen  eller Miljøstyrelsen), politiet, Justitsministeriet, Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen om at føre kontrol med risikovirksomheder. Det er miljømyndigheden, det vil sige den kommunale miljømyndighed eller Miljøstyrelsen, der koordinerer myndighedssamarbejdet. Myndighedernes opgave er beskrevet i Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse og i Miljøstyrelsens risikohåndbog.

Arbejdstilsynet træffer afgørelse efter Arbejdsmiljøloven
Arbejdstilsynets opgave er at varetage hensynet til ansatte og tredje person på risikovirksomheden og at føre kontrol med arbejdsmiljøet efter arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynets egen risikobekendtgørelse nr. 370 af 19. april 2016 om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer er et supplement om arbejdstagerbeskyttelse til Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse. Arbejdstilsynets reaktioner skal altid hjemles i Arbejdstilsynets egne regler.

Eventuelle påbud til risikovirksomheder skal følge samme retningslinjer som Arbejdstilsynets påbud i øvrigt. Det betyder, at påbuddet skal indeholde en beskrivelse og begrundelse, en klar formulering af krav og hjemmel, samt evt. en vejledning om, hvordan påbuddet kan efterkommes. Påbuddet skal også have en klagevejledning. Retningslinjerne for påbud fremgår af Kvalitetsprocedure G-202 om afgørelser.

Du skal udstede ét påbud for hvert materielt forhold, og du skal huske, at påbud altid skal gives i forbindelse med et besøg på virksomheden.
Kun i helt særlige tilfælde, hvor virksomheden åbenbart ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at forebygge eller begrænse faren for større uheld, skal du overveje, om der er grundlag for at forbyde driften eller idriftsætning efter § 7 i Arbejdstilsynets risikobekendtgørelse. Du skal altid aftale det med din tilsynschef og tilsynsdirektør, inden du eventuelt gør dette.

Se mere om afgørelsespraksis i de tre selvstændige kvalitetsprocedurer.

Afgrænsning af risikoområdet i Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynets opgave i risikosager vedrører kun risiko for større uheld med stofferne og materialerne i bilag 1 til Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse. Arbejdsmiljøproblemer udover dette skal behandles af det almene tilsyn.

Særligt for naturgasanlæg og trykbærende anlæg gælder det, at risikosagsbehandling og - tilsyn i konkrete sager skal afgrænses i forhold til Arbejdstilsynets særlige regler på disse områder. Se mere om i bilaget om afgrænsning af sagsbehandling og tilsyn med risikovirksomheder.

Her kan du finde yderligere oplysninger
Arbejdstilsynets risikobekendtgørelse

Miljø- og Fødevareministeriets risikobekendtgørelse

Miljøstyrelsens risikohåndbog

Miljøstyrelsens vejledninger om bl.a. væsentlige ændringer og definition af større uheld.

Risikoemnegruppens projektrum på BMintra.

Her kan du finde nogle centrale definitioner
Farlige stoffer: Er defineret som stoffer og materialer, hvis farekategori er omfattet af bilag 1, del 1 eller som er opført som navngivet stof i bilag 1, del 2 i Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse.

Kolonne 2-virksomhed: Definitionen følger af Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse. Du kan læse mere om, kolonne 2-virksomheder og deres pligter i Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse og i Miljøstyrelsens risikohåndbog.

Kolonne 3-virksomhed: Definitionen følger af Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse. Du kan læse mere om, kolonne 3-virksomheder og deres pligter i Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse og i Miljøstyrelsens risikohåndbog.

Kolonne 1½-virksomhed: Arbejdstilsynets betegnelse for anlæg eller oplag, der ligger nærmere end 200 meter fra boligområder, institutioner eller tilsvarende arealanvendelse, hvor mange mennesker opholder sig, og hvor chlor eller ammoniak er til stede på de pågældende anlæg eller i oplag i mængder, der er større end eller lig med fem tons. Jf. Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse. Kolonne 1½-virksomheder er ikke omfattet af Arbejdstilsynets risikobekendtgørelse.

Miljømyndighed: Miljømyndigheden er Miljøstyrelsen eller den kommunale
miljømyndighed. Det er som hovedregel Miljøstyrelsen, der er myndighed for kolonne 3- virksomheder, mens den kommunale miljømyndighed er myndighed for kolonne 2- virksomheder, men det er ikke altid tilfældet. Miljømyndigheden koordinerer risikomyndighedernes samarbejder med sagsbehandling og tilsyn på risikovirksomheder.

Sikkerhedsdokumentation: Fælles betegnelse for det materiale som risikovirksomhederne efter Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse skal fremsende til miljømyndigheden.

Sikkerhedsdokument: Kolonne 2-virksomheders sikkerhedsdokumentation

Sikkerhedsrapport: Kolonne 3-virksomheders sikkerhedsdokumentation

Større uheld: Et større uheld er efter både Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets risikobekendtgørelser: ”En hændelse, som f.eks. udslip, brand eller eksplosion af større omfang, som skyldes ukontrollerede hændelsesforløb under driften af en virksomhed omfattet af denne bekendtgørelse, og som straks eller senere medfører alvorlig fare for sikkerhed og sundhed, og hvori et eller flere farlige stoffer indgår.”

Tilstedeværelse af farlige stoffer: Er ifølge Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse: Faktisk eller påregnelig tilstedeværelse af farlige stoffer i virksomheden, eller af farlige stoffer, som det med rimelighed kan forudses kunne blive dannet, såfremt processer, herunder oplagringsaktiviteter, kommer ud af kontrol i et anlæg i virksomheden, i mængder, der er lig med eller større end de i bilag 1, del 1 og del 2, anførte tærskelmængder.

5-års ajourføring: Efter Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse skal risikovirksomheder regelmæssigt og mindst hvert femte år gennemgå og om nødvendigt ajourføre sikkerhedsdokumentationen. Se også Miljøstyrelsens risikohåndbog.