Gå til hovedindholdet

Ledige job i Arbejdstilsynet

Her kan du se en oversigt over ledige jobs hos Arbejdstilsynet lige nu.

Faglig stærk og grundig jurist med interesse for GDPR og informationssikkerhed - genopslag

Forstår du at sammenkæde databeskyttelsesreglerne på tværs af databeskyttelsesforordningen, og formår du at omsætte reglerne, så de bliver operationelle for de øvrige medarbejdere i organisationen? Har du lyst til at arbejde i et team, der stræber mod at levere gode og sikre GDPR løsninger med høj faglighed, så har du nu chancen for, at blive en del af holdet der skal bringe arbejdstilsynet helt i front på persondatabeskyttelse området. 


Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked 

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.  
 
Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.  
 
Du kan læse mere om os på www.at.dk


Vær med til at sikre, at Arbejdstilsynet er i front inden for databeskyttelse 

​Du bliver en del af kontoret for Jura og Forenkling, som har hovedansvaret for, at Arbejdstilsynet i sit daglige arbejde overholder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Arbejdet med databeskyttelse og informationssikkerhed bliver på nuværende tidspunkt løftet af ca. fire personer på tværs af jura og it. Endvidere biddrager en GDPR-gruppe, som består af 13 medlemmer, som er bredt ud på Arbejdstilsynets forskellige kontorer, med den daglige håndtering af GDPR reglerne. 
 
Dine arbejdsopgaver vil være at understøtte Arbejdstilsynets arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed på tværs af hele huset. Herudover vil du også få andre juridiske opgaver inden for kontorets portefølje.
Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • biddrage til at udvikle og vedligeholde governance for hele Arbejdstilsynet,
  • rådgive og medvirke i udarbejdelse og vedligeholdelse af et styrbart, målrettet og effektivt årshjul,    
  • hjælpe til at sikre, at der tænkes på tværs og i løsninger, der kan genbruges, der hvor det er relevant,
  • være med til at udarbejde politikker, procedurer, notater mv., og udbrede kendskabet til databeskyttelse via målrettet information til medarbejderne,
  • være med til at fortolke praksis, og løbende holde dig orienteret og biddrag med ny viden omkring GDPR og informationssikkerhed,
  • rådgive og vejlede fagkontorerne og tilsynscentrene i forbindelse med problemstillinger, afklaringer mv. i forbindelse med GDPR og
  • udarbejde risikovurderinger, konsekvensanalyser, håndtere brud på persondatasikkerheden, sikre effektiv leverandørstyrring og meget andet. 


Bliv vores nye kollega 

Vi forestiller os, at du:

  • er cand.jur. eller cand.merc.jur.,
  • har erfaring med behandling af persondata, gerne hos offentlige myndigheder,
  • har forståelse for, og kan demonstrere en selvstændig håndtering af reglerne inden for databeskyttelsesforordningen,
  • har god forretningsforståelse og kan formidle kompliceret viden på en letforståelig måde med modtageren i centrum og 
  • arbejder analytisk, struktureret og selvstændigt samtidig med, at du har stærke samarbejdskompetencer.

Da stillingen indebærer en stor grad af koordination mellem fagområderne it, jura og informationssikkerhed, får du et tæt samarbejde med forskellige faggrupper på tværs af Arbejdstilsynet. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på at være synlig og tilgængelig.
 
Vi tilbyder, at du bliver en del af et velfungerende kontor med højt fagligt niveau og masser af godt humør. Selvom vi har travlt, skal det være sjovt at gå på arbejde, og vi har derfor en makker-ordning, kaffeklubber og en (virtuel) løbeklub. Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er mulighed for i vid udstrækning til selv at tilrettelægge arbejdsdagen. 


Vi finder løsninger sammen 

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår 

​Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. maj 2021.

Du bliver afhængig af din profil og dine kvalifikationer - ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent efter overenskomst for akademikere i staten. 

Dit daglige arbejdssted er i Arbejdstilsynet på Landskronagade 33, 2100 København Ø. 


Spørgsmål og ansøgning 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Sofie Bisbjerg på tlf.nr. 72208740

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Ask Blicher i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 29631726.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 7. marts 2021.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 10.

Send Ansøgning