Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

Ledige job i Arbejdstilsynet

Her kan du se en oversigt over ledige jobs hos Arbejdstilsynet lige nu.

IT-profiler, der vil gøre en forskel for fremtidens arbejdsmarked

Vil du benytte dine IT-kompetencer til at fremme arbejdsmiljøet i Danmark? Skal du være med til at geare Arbejdstilsynet til fremtiden og understøtte vores mission om at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark?

Vi tilbyder spændende opgaver inden for bl.a. konfigurering og forretningsudvikling – og familievenlige, fleksible arbejdsforhold.

Så kan du konfigurere? Vil du arbejde med data? Eller er det dig, der kan hjælpe med at få styr på de nye proces- og forretningsudvikling?  Så læs endelig videre!


Profiler søges til et større digitaliseringprogram, konfiguration og dataarbejde i et agilt set-up

Arbejdstilsynet er midt i en omfattende modernisering af vores systemlandskab.

Det betyder, at vi vil forandre  den tabletløsning, som er de tilsynsførendes vigtigste digitale værktøj, når de fører tilsyn med arbejdsmiljøet i Danmark.

Vi er samtidig i gang med at udvikle vores systemer til tilsyn og sagsbehandling, hvor nye datamodeller udgør fundamentet for en styrkelse af de interne arbejdsgange i Arbejdstilsynet. Det gælder også reaktionsområdet, hvor Arbejdstilsynets afgørelser og kommunikation skal understøttes og moderniseres på tværs af systemerne.

Digitalisering og Data er også med til at varetage den virksomhedsrettede selvbetjeningsløsning, der skal sikre, at alle virksomheder i Danmark har lige adgang til en intuitiv og fair behandling af deres sager med Arbejdstilsynet, og hvor de samtidig kan finde viden og inspiration om arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i tal på AT.dk er AT’s udstillingsvindue for data og BI-rapporter. Vi bruger blandt andet Sharepoint og Sitecore til at vedligeholde og udvikle vores systemer.

Arbejdstilsynets plan er at hjemtage it-opgaver og sikre, at det nye systemlandskab i langt højere grad kan vedligeholdes og videreudvikles på en dynamisk måde. Som et led i dette opruster Digitalisering og Data derfor med 10 nye kollegaer, som har lyst til at hjælpe os sikkert i hus med en ambitiøs og omfattende systemmodernisering gennem agil IT-udvikling og geare Arbejdstilsynet til fremtiden.

Digitalisering og Data søger derfor:

  • 3 kolleger til databank
  • 4 kolleger til konfiguration og vedligeholdelse af skabeloner, forretningsregler og logik
  • 1 kollega til teknisk leveranceansvar

I de kommende faser af moderniseringen ønsker Arbejdstilsynet at skabe endnu bedre forretningsmæssig forankring og styring. Det skal sikre, at de løsninger Digitalisering og Data leverer, rammer de rigtige forretningsmæssige behov.

Digitalisering og Data søger derfor: 

  • 2 kolleger til forretningsanalyser, proceskortlægning og kommunikation
  • 1 kollega til overordnet programstyring

 

Bliv vores nye kollega

Digitalisering og Data er allerede et stort kontor, og medarbejderne spænder bredt – både når det kommer til kompetencer og uddannelsesmæssig baggrund og erfaring. Der er derfor plads til dig, selvom du måske ikke er så langt i din karriere – og også hvis du har flere års erfaring, som du har lyst til sætte i spil. 

Vi holder et højt fagligt niveau og går op i, at de løsninger, vi laver, er holdbare, anvendelige og på bedste vis understøtter Arbejdstilsynets mission om at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vi går op i at være gode kolleger, hjælpe hinanden og nå målet i fællesskab – imens vi har det sjovt.

Fleksibilitet er vigtigt for os. Det gælder både mulighederne for at arbejde hjemme og på kontoret. Men det gælder også opgaverne. Fordi systemlandskabet er stort og komplekst, er der altid nye muligheder for at lære nyt og få nye roller.

Her vil du have gode muligheder for at udvikle dig, og vi tilbyder samtidig gode, familievenlige arbejdsforhold. Det er vigtigt for os, at vi finder den rigtige vej for dig. Du kan læse mere om Digitalisering og Data på [at.dk/digitaliseringogdata].

Vi forstiller os, at du:

  • Har relevante kompentencer inden for en eller flere af de profiler, som vi søger
  • Har kendskab til eller lyst til at arbejde med agil IT-udvikling
  • Interesseret i at være med til at drive en modernisering fremad
  • Nysgerrig på, hvordan dine evner kan bringes spil
  • Mod på at arbejde i et tværfagligt miljø

 

Specifikt for profilerne til databank
I skal arbejde i et nøgleteam sammen med andre IT-udviklingsteams og databrugere både inden for og uden for Arbejdstilsynet. I fællesskab sikrer I, at data kommer ud og har værdi – for de tilsynsførende, for organisationen, for politikerne og for virksomhederne.

Vi forventer, at du:

  • Har kendskab til eller lyst til at arbejde med SQL Server og SSIS til datawarehouse-udvikling
  • Har erfaring med databearbejdning og -udstilling
  • Har lyst til at udvikle Power-BI løsninger
  • Har interesse i at være med til at omlægge drift og udvikling til cloudbaserede løsninger herunder Azure.
  • Vil arbejde med udstilling af data fx via API

 

Specifikt for profilerne til konfiguration
I skal bl.a.  arbejde med Masterdataservice (MDS) og Inrule i samarbejde med vores øvrige dygtige medarbejdere. Arbejdstilsynets mål er at tilpasse vores systemer dynamisk, så de leverer på de vigtigste forretningsbehov. 

Vi forventer, at du:

  • Er analytisk og kan nedbryde forretningslogikker til konkrete regler, som kan implementeres.
  • Har lyst til at arbejde på et område med mange afhængigheder
  • Er interesseret i at arbejde med versionstyring igennem branches og repositories 
  • Har teknisk flair

 

Specifikt for profilen til teknisk leverancestyring
Du skal arbejde med rammer for en god og robust styring af vores interne leverancer. I den forbindelse skal du arbejde tæt sammen med vores eksterne leverandører, vores release- og test managers.

Vi forventer, at du:

  • Gerne vil arbejde med IT projektledelse og koordinering
  • Motiveres af tværfagligt samarbejde med de forskellige udviklingsteams
  • Har erfaring med forskellige udviklingsmiljøer fx Azure, Windows

 

Specifikt for profilerne til forretningsanalyser, proceskortlægning og kommunikation
I kontoret har vi en række tværgående funktioner, og det er dette team, som vi nu udvider. Du skal være med til at sørge for, at opgaverne er nedbrudt og afklaret, inden de bliver givet videre til vores IT-udviklingsteams. Du skal også være med til at sikre, at færdigudviklede IT-løsninger bliver leveret og implementeret effektivt.

Vi forventer, at du: 

  • Kan overskue og tilrettelægge proces for afklaring af forretningskrav
  • Har lyst til at arbejde tæt med både forretningen og udviklingsteams
  • Kan sætte dig ind i komplekse processer og gøre dem overskuelige
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

 

Specifikt for profilen til programstyring
Den kommende modernisering organiseres i en række større og mindre projekter. Vi har brug for en person, som kan holde enderne sammen og sikre, at vi når vores  mål. Du skal også sørge for, at ledelsen får den rigtige information på det rigtige tidspunkt. 

Vi forventer, at du:

  • Er struktureret
  • Har erfaring med styring af projekter, der kører i en programorganisering
  • Er god til projektrapportering

 

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv. Det drejer sig om dit, mit og alle andres. I Arbejdstilsynet er der fokus på den virkelighed, som lige nu og her møder arbejdsgivere og arbejdstagere, men samtidig skal vi være klar til den fremtid, der kommer. Derfor er Arbejdstilsynet i gang med at modernisere og forretningudvikle, så forandringer kan mødes lige på og tages i opløbet. Løsninger på de udfordringer findes i fællesskab og på tværs af fagligheder.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter den 1. marts 2022.

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Allan Kjær Andersen 7220 9113 og Kirsten Brink 7220 8601.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.

Du kan også læse mere om Digitalisering og Data på vores hjemmeside: https://at.dk/om-os/formaal-strategi-organisation/organisation/arbejdsmiljoefagligt-center/digitalisering-og-data/

Og du kan også læse mere om det at arbejde i Digitalisering og Data i dette opslag på LinkedIn: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6877604080928272384/

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest fredag den 21. januar 2022.

Vi forventer at holde samtaler løbende startende i uge 2 – så send din ansøgning snarest.

Send Ansøgning

Henter PDF