Gå til hovedindholdet

Ledige job i Arbejdstilsynet

Her kan du se en oversigt over ledige jobs hos Arbejdstilsynet lige nu.

Tilsynsførende til tilsyn med virksomheders arbejdsmiljø - Tilsynscenter Syd

Vil du være med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø på danske virksomheder? Og har du kom-petencer inden for teknik eller kemi området? Så har vi flere spændende stillinger som tilsynsførende i Tilsynscenter Syd i Kolding. 

 

Vi arbejder for et bæredygtigt arbejdsmarked 

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.  

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.  

Du kan læse mere om os på www.at.dk

 

Vær med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø 

Som tilsynsførende fører du tilsyn med arbejdsmiljøet på private og offentlige virksomheder. Du får mulighed for at arbejde med de højst prioriterede arbejdsmiljøområder, og du får en bred viden og indsigt i arbejdsmiljøet i alle typer virksomheder. 

I Tilsynscenter Syd er vi ca. 145 ansatte, heraf 90 medarbejdere, som udfører tilsynsarbejde i syd og sønderjyske samt fynske område. Du bliver en del af et fagligt stærkt hold bestående af andre tilsynsførende, jurister og administrative medarbejdere, som alle brænder for arbejdsmiljøsagen. Du vil indgå i en tilsynsgruppe med 15 – 25 kollegaer, som du videndeler og sparrer med om opgaverne. 

Du kommer især til at føre tilsyn med arbejdsmiljøet i danske virksomheder. Efter grundig oplæring forventer vi, at du med en dialogbaseret tilgang kan føre tilsyn, og du på egen hånd kan vurdere og reagere overfor de væsentligste arbejdsmiljøproblemer samt vejlede virksomhederne i relevant og god forebyggelse. En typisk uge for dig kan bestå af en god blanding af virksomhedsbesøg, både planlagte og akut opståede i forbindelse med arbejdsulykker, tid på landevejen, skrivning af afgørelser, videndeling med kollegaer og måske et møde i din tilsynsgruppe. 
 

Bliv vores nye kollega    

Vi forestiller os, at du:

  • har en baggrund som fx, ingeniør, kemiker, tekniker eller maskinmester.
  • interesserer dig for tværfaglige arbejdsmiljøproblemstillinger, og at du kan se meningen i at være med til at nedbringe antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme
  • er positiv og konstruktiv i dit samarbejde både internt og eksternt
  • er motiveret for at varetage rollen som myndighed, når du fører tilsyn med virksomheders arbejdsmiljø 
  • har forståelse for og gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • er struktureret, effektiv og målrettet i din opgaveløsning
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • er rutineret IT-bruger.
     

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingerne er en faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2022.

Du bliver ansat som tilsynsførende efter gældende overenskomst.

Det er en betingelse, at du har kørekort til bil. Arbejdstilsynet stiller evt. tjenestebil til rådighed. Der er mulighed for distancearbejdsplads.
 


Spørgsmål og ansøgning 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Morten Vestergaard på tlf. nr. 72209651 eller mail mov@at.dk (fra uge 30). 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272 (fra 3. august).

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 10. august 2022

Vi forventer at afholde samtaler den 15. august 2022
 
 

Send Ansøgning

Henter PDF