G� til hovedindholdet

Tilsynsindsats - Psykisk arbejdsmiljø: P-vagter 2014

Arbejdstilsynet gennemførte i 2014 en tilsynsindsats om det psykiske arbejdsmiljø inden for parkeringsvagter. På denne side kan du læse den afsluttede status for indsatsen.

Baggrund

Indsatsen var én ud af en række tilsynsindsatser, som Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2013 til 2015. I disse indsatser fokuseres der udeluk-kende på virksomhedernes psykiske arbejdsmiljø.

Indsatserne er desuden karakteriseret ved, at tilsynsformen er dybdegående i forhold til den enkelte virksomhed. Således indledes tilsynsbesøgene med, at Arbejdstilsynet foretager et telefonisk interview med virksomhederne. Dette sker med henblik på, at tilsynsbesøgene kan blive så målrettede som muligt, hvilket vurderes at være et godt fundament for den efterfølgende dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne, samt for planlægningen af besøgene (herunder gruppesamtalerne).

Endelig har Arbejdstilsynet i disse indsatser afsat flere ressourcer pr. tilsynsbesøg end ved de sædvanlige tilsynsbesøg.

Tilsynsindsatsen inden for parkeringsvagter

Tilsynsindsatsen om psykisk arbejdsmiljø inden for parkeringsvagter blev gennemført fra 1. januar til 31. december 2014.

Parkeringsvagter er ikke en branche, men en jobgruppe. De kan findes i følgende brancher, som er indgået i indsatsen:

  • 801000 Private vagt og sikkerhedstjenester – 3 virksomheder
  • 841100 Generelle offentlige tjenester - 2 virksomheder
  • 822120 Parkering og vejhjælp - 7 virksomheder.

Der blev ført tilsyn med 12 p-enheder inden for de nævnte brancher, heraf 10 private p-enheder og 2 offentlige p-enheder (kommuner).

Ved besøgene er Arbejdstilsynet generelt blevet taget positivt imod af virksomhederne og der har generelt været en god og konstruktiv dialog på besøgene, hvor virksomhederne har været interesserede i at fortælle om og have dialog med Arbejdstilsynet om de lokale arbejdsmiljøforhold.

Arbejdstilsynets afgørelser

På baggrund af de 12 tilsynsforløb er der givet 12 afgørelser og 2 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø, og 8 af de 12 besøgte p-enheder har fået mindst 1 afgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Tabel 1: Antal besøgte virksomheder og Arbejdstilsynets afgørelser om psykisk arbejdsmiljø i indsatsen inden for parkeringsvagter, 2014:  

Antal besøgte virksomheder  Antal afgørelser  Antal vejledninger

Antal virksomheder, der har fået mindst en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Procent af virksomheder,
der har fået mindst en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø

12

 12

2

8

67 pct.

Tabel 2: Antal afgørelser fordelt på risikofaktorer i indsatsen inden for parkeringsvagter, 2014:

Antal afgørelser 
Psykisk arbejdsmiljø

 2

Vold, trusler og traumatiske hændelser 

 10

Total 

 12

De to vejledninger om psykisk arbejdsmiljø omhandler henholdsvis vold og traumatiske hændelser samt øvrige psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynets erfaringer fra indsatsen

Vold, trusler og traumatiske hændelser

Arbejdstilsynet har afgivet flere afgørelser, der omhandler vold, trusler og traumatiske hændelser. Mange parkeringsvagter oplever daglige verbale og adfærdsmæssige krænkelser i form af nedladende tale og ukvemsord både fra bilister, der er utilfredse med et kontrolgebyr, og fra tilfældige forbipasserende. De oplever også at blive spyttet efter eller på, og der er flere tilfælde af, at folk følger efter dem og tager billeder af dem eller optager video på mobiltelefon for herefter at lægge det ud på internettet.

Parkeringsvagterne er også ofte udsat for trusler om vold og Arbejdstilsynet har fået oplysninger om adskillige tilfælde af fysisk vold mod parkeringsvagter i form af slag, spark, skub, at man har forsøgt at køre ind i dem med bil mv. Der synes flere steder hos virksomhederne at være en accept af at daglige tilråb/ukvemsord og til dels også trusler er et uundgåeligt vilkår i branchen, og at man skal kunne tåle en del som parkeringsvagt.

Arbejdstilsynet har fået oplysninger om, at en del hændelser med vold og trusler opstår i situationer, hvor P-vagterne er nødt til at aflevere P-afgiften til vrede bilister. Dette skyldes, at virksomhederne er lovgivningsmæssigt forpligtede til at lægge afgiften i forruden på bilen for at den er gyldig – også når bilisten er til stede. Dette kan fx være tilfældet, hvis en bilist kommer tilbage til sin bil efter at P-vagten har registreret kontrolafgiften, men før P-vagten har lagt afgiften i forruden og forladt stedet.

Parkeringsvagternes arbejde foregår hovedsageligt som alenearbejde, dog har enkelte virksomheder gjort det valgfrit for vagterne, om de vil gå på kontrol sammen med en kollega. Alenearbejde kan indebære en særlig fare for vagterne i de tilfælde, hvor de færdes i særligt belastede områder, på bestemte tidspunkter – oftest aften/nat, eller på steder hvor der fx. ikke er mobiltelefondækning, så de har svært ved at få hurtig hjælp. Arbejdstilsynet har konstateret, at man hos flere virksomheder ikke har foretaget en tilstrækkelig risikovurdering af parkeringsvagternes alenearbejde.

Desuden har Arbejdstilsynet konstateret, at det flere steder har været vanskeligt for parkeringsvagterne at tilkalde hurtig og effektiv hjælp, når de udsættes for vold og trusler, idet de oftest kun er udstyret med en mobiltelefon. Det er besværligt og kan i mange tilfælde være direkte konfliktoptrappende at tage en mobiltelefon frem, åbne den og taste nummeret til politiet, når de er i en presset situation. Enkelte virksomheder har etableret en hurtigkaldsfunktion og enkelte virksomheder har indført brug af alarmer/kaldeanlæg, der blot kræver tryk på én knap. Der er dog også eksempler på, at sidstnævnte alarmer/kaldeanlæg ikke har været tilstrækkeligt driftssikre.

Arbejdstilsynet har flere steder konstateret, at parkeringsvagter ikke har været tilstrækkeligt oplærte og instruerede i at håndtere konflikter, til trods for at det er et dagligt vilkår i deres arbejde. Desuden er der flere eksempler på, at virksomhedernes instrukser og procedurer vedrørende vagternes sikkerhed og muligheder for at få hjælp i farlige situationer, ikke har været klart og tydeligt formidlet til vagterne, som er i tvivl om hvordan de skal agere i disse situationer. Det forekommer også flere steder, at parkeringsvagterne finder på egne forebyggende strategier, som ikke deles internt i virksomheden, og gør det vanskeligt for virksomhedens ledelse at have overblik over og følge op på hvilke strategier, der virker. Flere steder har virksomhederne heller ikke foretaget en systematisk registrering og opfølgning på de hændelser med vold og trusler, der forekommer, med henblik på fremtidig risikovurdering og forebyggelse.

Parkeringsvagter har typisk ikke med håndtering af penge at gøre, men enkelte steder, hvor dette forekommer i forbindelse med tømning af parkeringsautomater, har Arbejdstilsynet konstateret, at virksomhederne ikke har forebygget risikoen for røveri tilstrækkeligt.

Psykisk førstehjælp

Arbejdstilsynet har afgivet enkelte afgørelser, der omhandler psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet. Flere steder har Arbejdstilsynet konstateret, at der var en særlig risiko for at blive udsat for traumatiske hændelser i arbejdet som parkeringsvagt grundet risikoen for vold og trusler om vold. Det stiller krav til virksomhederne om at sikre de nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp. Enkelte steder har der været mangler i disse foranstaltninger, fx at virksomhederne ikke har sikret, at der var udpeget et tilstrækkeligt antal personer i virksomheden til at stå for den psykiske førstehjælp, således at der også var en person, som var klædt tilstrækkeligt på til opgaven at kontakte om natten, i ferier, eller ved andet fravær. Desuden har der været mangler i foranstaltningerne, hvor virksomhederne ikke har sikret, at medarbejderne er underrettet om indholdet af foranstaltningerne og herunder er klar over, hvilke personer, der er udpeget til at stå for den psykiske førstehjælp, dvs. hvem i virksomheden man i givet fald skal kontakte.

Gode råd til branchen

Forebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. handle om følgende:

  • At arbejde systematisk med at forebygge vold og trusler om vold.
  • At sikre fælles forståelse af, hvad der forstås ved vold og trusler, og for, hvilke hændelser, der skal registreres
  • At sikre, at medarbejderne er tilstrækkeligt oplært og instrueret i konflikthåndtering.
  • At foretage en grundig og systematisk risikovurdering i forbindelse med arbejdet, særligt det arbejde, der udføres som alenearbejde, samt at iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, hvor der vurderes at være en særlig risiko.
  • At sikre, at medarbejdere instrueres tilstrækkeligt i virksomhedens instrukser og procedurer vedrørende parkeringsvagternes sikkerhed samt føre tilsyn med at instrukserne efterleves i praksis.
  • At sikre, at parkeringsvagterne har mulighed for at tilkalde hurtig og effektiv hjælp, når de udsættes for vold eller trusler om vold.
  • At forebygge røveririsiko i forbindelse med tømning af parkerings-automater, fx ved at undgå alenearbejde samt ved at sikre, at tømning sker på varierende tidspunkter og under sikker transport
  • At afholde personalemøder med mulighed for erfaringsudveksling om og bearbejdning af oplevelser med vold og voldsrisiko.
  • At arbejde systematisk med at nedbringe antallet af konfliktfyldte møder med bilister og herved risikoen for vold og trusler om vold eksempelvis gennem påvirkning af samfundets holdning til parkeringsvagternes arbejde
  • At drøfte, hvordan parkeringsvagterne i tilfælde af vold og trusler fra bilister, kan håndtere det lovkrav, der nødvendiggør, at parkeringsvagten er fysisk til stede ved bilen, når en kontrolafgift udstedes.
  • At overveje, at lade ledelsen kontakte bilister telefonisk efter eventuelle situationer med psykisk vold med henblik på at gøre dem opmærksom på, at deres adfærd ikke er acceptabel, og på, hvordan det-te påvirker parkeringsvagternes arbejdsmiljø.

Henter PDF