Særlig tilsynsindsats - dialog og vejledning: Bygge og anlæg 2014

Arbejdstilsynet har i 2014 besøgt i alt 990 virksomheder og i 2015 besøgt i alt 839 virksomheder. Samlet har Arbejdstilsynet i indsatsen besøgt 1829 virksomheder indenfor den særlig indsats i Bygge og anlæg. Dette notat indeholder resultatet af den særlige indsats i branchen.

Følgende underbrancher er besøgt i indsatsen 2014:

*Det samlede antal er lavere, end hvis "antal besøgte virksomheder" lægges sammen. Det skyldes, at nogle p-enheder har skiftet branche mellem besøgerne. Ved fordeling på brancher tælles de derfor under begge brancher, mens de kun indgår en gang i det samlede antal.

Følgende underbrancher er besøgt i indsatsen 2015:

*Det samlede antal er lavere, end hvis "antal besøgte virksomheder" lægges sammen. Det skyldes, at nogle p-enheder har skiftet branche mellem besøgerne. Ved fordeling på brancher tælles de derfor under begge brancher, mens de kun indgår en gang i det samlede antal. 

I indsatsen er virksomhederne blevet besøgt to gange med 1-6 måneders mellemrum. Det første besøg har været et vejledningsbesøg, hvor der blev givet mundtlig vejledning, mens Arbejdstilsynet på andet besøg har ført kontrol med arbejdsmiljøet. Der har på både første og andet besøg været fokus på muskel- og skeletbelastninger samt det psykiske arbejdsmiljø. 

Indsatsmetoden er yderligere beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside

I indsatsen er virksomhederne blevet besøgt to gange med 1-6 måneders mellemrum. Det første besøg har været et vejledningsbesøg, hvor der blev givet mundtlig vejledning, mens Arbejdstilsynet på andet besøg har ført kontrol med arbejdsmiljøet. Der har på både første og andet besøg været fokus på muskel- og skeletbelastninger samt det psykiske arbejdsmiljø.  er yderligere beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Forud for besøgene blev de enkelte virksomheder forberedt på besøget ved:

• I 2014 fik virksomheden en telefonisk henvendelse og fremsendelse af anmeldebrev med materiale og aftaler fra Arbejdstilsynet med henblik på planlægning af første indsatsbesøg
• Elektronisk henvendelse via brev/E-Boks i 2015 fra Arbejdstilsynet med henblik på planlægning af første indsatsbesøg.

Forebyggelsespakker

Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udviklet en forebyggelsespakke, der kan søges af alle virksomheder indenfor branchegruppen "bygge og anlæg", herunder alle de virksomheder, der er omfattet af disse brancher. Forebyggelsespakken sigter mod at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden på arbejdspladsen. Pakken er nærmere beskrevet på Fonden for Forebyggelse og Fastholdelses hjemmeside.

Arbejdstilsynet har ved det første besøg på virksomhederne informeret om indholdet i forebyggelsespakken og vejledt virksomhederne om muligheden for at søge et forløb med en forebyggelsespakke.

Forebyggelsespakkerne kan ikke søges længere.

Første besøg

Arbejdstilsynets vurdering af første besøgene er, at virksomhederne generelt har været interesserede og taget positivt imod besøgene. Den overvejende del har været velforberedte og har også sørget for, at der var medarbejderrepræsentanter til stede. Enkelte har dog været skeptiske overfor besøgene og forud haft svært ved at se relevansen af besøgene. Men det ses generelt som et positivt tiltag, at Arbejdstilsynet kommer ud på virksomhederne for at vejlede. På alle virksomheder er der blevet mundtligt vejledt om et eller flere emner inden for muskelskeletbelastninger og/eller psykisk arbejdsmiljø.

Hvis en virksomhed har haft spørgsmål udenfor indsatsens fokusområder, er disse naturligvis også blevet besvaret.

Der er samlet for 2014 og 2015 givet 5592 mundtlige vejledninger på første indsatsbesøg, herunder 2989 emner under muskelskeletbelastninger og 2603 emner under psykisk arbejdsmiljø.

Nedenstående tabel viser, hvilke arbejdsmiljøemner, der er vejledt om på første besøgene i 2014.

Nedenstående tabel viser, hvilke arbejdsmiljøemner, der er vejledt om på første besøgene i 2015.

Af ovenstående tabeller fra 2014 og 2015 ses det, at der er givet flest mundtlige vejledninger inden for emnerne "løft, træk og skub", "arbejdsstillinger og -bevægelser" og psykisk førstehjælp".

Nedenstående er en samlet tabel for 2014 og 2015 som viser, hvilke arbejdsmiljøemner, der er vejledt om på første besøgene

Vejledningerne er givet i en dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomheden i forhold til arbejdsmæssige belastninger, som virksomheden selv er bevidst om, eller Arbejdstilsynet har observeret. Vejledningerne har handlet om, hvorledes belastningerne kan forebygges. De mundtlige vejledninger er ikke et udtryk for, at Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelser af lovgivningen.

Der kan nævnes følgende eksempler på, hvad vejledningerne mere detaljeret har drejet sig om, og hvad virksomhederne har arbejdet videre med i perioden mellem første og andet besøg. "Arbejdet videre med" omfatter blandt andet videre overvejelser om de emner, som blev drøftet på første besøg, til at have planlagt møder, få nedskrevet og præciseret procedurer, igangsat kompetence-udviklingsaktiviteter, indkøbt tekniske hjælpemidler samt implementering af konkrete forebyggende arbejdsmiljøtiltag.

Muskel-skelet besvær

Løft, træk og skub

Løft, træk og skub er et emne, der ofte er vejledt om på første besøg. Vejledningen er eksempelvis givet i forbindelse med:

• Håndtering af treller i forbindelse med opstilling- og nedtagning af stilladser
• Håndtering af 25 kg. saltsække
• Bæring af materialer over store afstande eller på trapper
• Anvendelse af vogn/sækkevogn til transport
• Håndtering/transport af skæreværktøj til og fra arbejdsstedet
• Betonaffald som skæres fra, hvad vejer det, og hvordan fjernes det
• Virksomhedens APV i forhold til løft, træk og skub
• Virksomhedens kultur og holdninger til arbejdsmiljø ift. løft, træk og skub
• Gipshåndtering
• Løft af sækkevarer som spartelmasse med en vægt på 25 kg. der løftes fra palle og hældes ned i blandemaskine
• Montering af vinduer og gipslader m.v.
• Brug af 8 stens tænger, transport af mørtel og løft af lecablokke,

I disse situationer har den mundtlige vejledning omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere de arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan f.eks. være:

• Placering af emner så eksempelvis løft under knæhøjde undgås eller brug af sækkevogn med hejs, så lave løft undgås.
• Betydningen af at kende til både materialer og redskabers vægt
• Hvilke tekniske hjælpemidler der findes og blandt andet henvisning til www.bygergo.dk
• Hvordan der kan søges forebyggelsespakke om tunge løft og bedre planlægning

Aktiviteter, som virksomhederne har igangsat mellem de to besøg, har f.eks. været:

• At virksomheden har sat faste vægtgrænser for, hvornår teknisk løftegrej skal anvendes
• udarbejdelse af en sagsbestemt APV / tjekliste som er mere uddybende i forhold til tunge løft, træk og skub, tekniske hjælpemidler, sikkerhed, instruktion og tilsyn osv.
• Der er søgt forebyggelsespakke
• Der er indkøbt nyt gipshejs
• Forskellige vinduesløftere er under afprøvning, for at finde den bedst egnede til virksomhedens brug

Arbejdsstillinger og -bevægelser

Arbejdsstillinger og -bevægelser er også blandt de emner, der ofte er blevet vejledt mundtligt om på første besøg.

I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere udfordringerne med arbejdsstillinger. Det kan f.eks. være ved:

• murerarbejde, diamantskæring, jord og kloakarbejde
• arbejde med armene over skulderhøjde blandt andet ved elektrikerarbejde
• Knæliggende arbejde ved fugearbejde i gulvniveau bl.a. inde i typehuse
• Arbejde på stiger over længere perioder
• Spartling af vægge og lofter
• limning af gulve
• opmuring under udhæng

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

• Medarbejderne er alle blevet instrueret i brug af stående værktøjer
• Øget fokus på organisering af arbejdet, så der veksles mellem opgaver eller laves tidsmæssig begrænsning eksempelvis ved knæliggende arbejde eller arbejde over skulderhøjde.

Psykisk arbejdsmiljø

Vold og traumatiske hændelser

Vold og traumatiske hændelser kan omhandle både fysisk og psykisk vold (fx verbale krænkelser). I denne indsats har vejledninger her typisk handlet om, vigtigheden af at virksomheden har et beredskab og procedurer for psykisk førstehjælp. Det kan fx være:

• Hvilket indhold bør der være i den psykiske førstehjælp ift. traumatiske hændelser mv.
• Retningslinjer ved medarbejderes involvering i alvorlige færdselsuheld
• Betydningen af at medarbejderne kender til evt. procedurer.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har f.eks. været:

• Virksomheden har fået klarhed over, at de har en sundhedsordning med bl.a. psykologhjælp og dette er medarbejderne nu informeret om
• Udarbejdelse af beredskabsplan for traumatiske hændelser
• Virksomheden er i gang med at uddanne 2 medarbejdere i psykisk førstehjælp, således at virksomheden kan yde akut førstehjælp indenfor 1 time.

Stor arbejdsmængde og tidspres

Stor arbejdsmængde og tidspres viser sig f.eks. ved, at der er meget overarbejde uden mulighed for at afspadsere, at det er svært at få tid til at holde pauser, samt at medarbejderne ofte arbejder i højt tempo under tidspres.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan bl.a. medføre stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress har ofte alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred, livskvalitet og arbejdspræstationer. Stor arbejdsmængde og tidspres kan især være en belastning, hvis medarbejderne har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet.

Emnerne der her har været drøftet er f.eks.:

• planlægning af opgaver, arbejdslister, samarbejde med øvrige aktører på pladsen, samarbejde med projekterende og bygherre/bygherrens koordinator
• Arbejdsmængde og tidspres særligt for mellemledere.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har f.eks. været en direktør der, særligt i relation til mellemlederne, har sat fokus på stress gennem møder og løbende italesættelse ved fordeling af projekter mv.

Mobning og seksuel chikane

Arbejdstilsynet definerer mobning som, når én eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.
Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning.

I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan f.eks. være:

• Mobning, herunder seksuel chikane, blev drøftet i et overordnet perspektiv, hvor det blev drøftet, hvordan mobning kan indfanges og håndteres i APV arbejdet
• Hvordan virksomheden kan udarbejde en skriftlig handleplan mod mobning
• Hvordan man sikrer at nye medarbejdere oplever at være en del af fællesskabet, herunder særligt lærlinge

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

• Udarbejdelse af mobbepolitik med en tilhørende handlingsplan
• På personalemøde har man talt om tonen på arbejdspladsen.

Andet besøg 2014 

Nedenstående tabel fra 2014 viser, hvor mange af de mundtlige vejledninger virksomhederne har arbejdet videre med. Det fremgår heraf, at der er blevet arbejdet videre med en meget stor del af vejledningerne indenfor både muskelskeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø.

Nedenstående tabel fra 2014 viser procentdelen af det samlede antal virksomheder, som er besøgt i indsatsen, som har arbejdet videre med et givent arbejdsmiljøproblememne.

*En virksomhed kan have modtaget og arbejdet videre med den mundtlige vejledning inden for mere end et emne. Derfor er summen af procenterne mere end 100 procent. 

Andet besøg 2015

Nedenstående tabel fra 2015 viser, hvor mange af de mundtlige vejledninger virksomhederne har arbejdet videre med. Det fremgår heraf, at der er blevet arbejdet videre med en meget stor del af vejledningerne indenfor både muskelskeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø.

Nedenstående tabel fra 2015 viser procentdelen af det samlede antal besøgte virksomheder i forbindelse med indsatsen, som har arbejdet videre med et givent arbejdsmiljøproblememne.

*En virksomhed kan have modtaget og arbejdet videre med den mundtlige vejledning inden for mere end et emne. Derfor er summen af procenterne mere end 100 procent.

Nedenstående er samlet tabel for 2014 og 2015 som viser, hvor mange af de mundtlige vejledninger virksomhederne har arbejdet videre med. Det fremgår heraf, at der er blevet arbejdet videre med en meget stor del af vejledningerne indenfor både muskelskeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø.

Nedenstående er en samlet tabel for 2014 og 2015, som viser en procentdelen af det samlede antal virksomheder, der er besøgt i indsatsen, og som har arbejdet videre med et givent arbejdsmiljøproblememne.

*En virksomhed kan have modtaget og arbejdet videre med den mundtlige vejledning inden for mere end et emne. Derfor er summen af procenterne mere end 100 procent. 

Afgørelser/reaktioner

Andet besøg blev gennemført ca. 1-6 mdr. efter det første besøg og indeholdt også en kontrol af arbejdsmiljøet, hvor der blev truffet afgørelser om eventuelle overtrædelser af Arbejdsmiljøloven.

Andet besøg blev aftalt under første besøg og blev gennemført som et tilsyn med fokus på muskel- og skeletbesvær samt psykisk arbejdsmiljø. Afhængig af den enkelte virksomhed, og de opgaver de var i gang med, blev andet besøget en kombination mellem observation og drøftelse af de emner, der var vejledt om. For virksomheder med skiftende arbejdssteder tog besøgene oftest afsæt i besøg på et arbejdssted. Arbejdsmiljørepræsentanten var typisk med til besøget, og hvis ikke blev der altid inddraget andre medarbejdere.

Nedenstående tabel viser antallet af reaktioner indenfor muskel- og skeletbesvær samt psykisk arbejdsmiljø afgivet i indsatsen 2014.

Reaktionstyper 2014

Der er således truffet 40 afgørelser og 41 vejledninger, hvoraf 12 afgørelser og 36 vejledninger omhandler indsatsens fokusområder; muskelskeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø.

De 11 afgørelser, der er truffet indenfor muskelskeletbesvær, vedrører alle løft, træk og skub.

Der er givet én afgørelse indenfor psykisk arbejdsmiljø, som omhandler psykisk førstehjælp i forbindelse med en konkret hændelse, hvor et betondæk faldt ned på et sted, hvor medarbejderne kort forinden havde arbejdet.

Der er herudover givet 19 skriftlige vejledninger om psykisk arbejdsmiljø.

Eksempler på afgørelser truffet vedr. muskelskeletbesvær er f.eks. bæring af materialer som spande med spartelmasse og maling, i forbindelse med renoveringsarbejde af en boligblok.

Der er eksempelvis også givet påbud vedr. tunge løft i forbindelse med sætning af fundablokke, løft af radiatorer i forbindelse med udskiftning og løft af vinduespartier på op til 53 kg.

Nedenstående tabel viser antallet af reaktioner indenfor muskel- og skeletbesvær samt psykisk arbejdsmiljø afgivet i indsatsen 2015.

Reaktionstyper 2015

Der er således truffet 27 afgørelser og 40 vejledninger, hvoraf 7 afgørelser og 34 vejledninger omhandler indsatsens fokusområder; muskelskeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø.

De 7 afgørelser, der er truffet indenfor muskelskeletbesvær, vedrører alle løft, træk, skub og bæring.

Der er herudover givet 20 skriftlige vejledninger om psykisk arbejdsmiljø.

Nedenstående tabel viser antallet af reaktioner indenfor muskel- og skeletbesvær samt psykisk arbejdsmiljø afgivet i indsatsen 2014 og 2015.

Reaktionstyper samlet for 2014 og 2015

Der er således for den særlige indsats i B/A i 2014 og 2015 truffet i alt 67 afgørelser og givet 81 vejledninger, hvoraf 19 afgørelser og 70 vejledninger omhandler indsatsens fokusområder; muskelskeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø.

De 18 afgørelser, der er truffet indenfor muskelskeletbesvær, vedrører alle løft, træk, skub og bæring. Der er herudover givet 39 skriftlige vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. 

Nedenstående tabel viser antallet af reaktioner (vejledninger og afgørelser) fordelt på brancher.

Reaktioner fordelt på brancher 2014

Reaktioner fordelt på brancher 2015

Generel vurdering af indsatsen

Det er Arbejdstilsynets generelle vurdering, at:

• Der har været et konstruktivt forløb med virksomhederne
• Virksomhederne er motiverede for at arbejde videre med de emner, der er blevet vejledt om på første besøg. Det viser sig ved, at virksomhederne i høj grad har arbejdet videre med arbejdsmiljøet mellem første og andet besøg, således at der kun i få tilfælde kunne konstateres væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Det kommer særligt til udtryk i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, hvor virksomhederne har fået et andet fokus på håndtering af arbejdsmængden og også vigtigheden af at have et beredskab i relation til traumatiske hændelser
• Virksomhederne tilkendegiver, at de har oplevet en "rød tråd" mellem de to besøg

Statusnotatet er opdateret 23. maj 2016.