G� til hovedindholdet

Særlig tilsynsindsats - dialog og vejledning: Dagtilbud til børn og voksne 2011-15

Arbejdstilsynet gennemførte i 2011-15 en række særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og vejledning. På denne side kan du læse om resultaterne af indsatsen indenfor dagtilbud til børn og voksne.

Denne side indeholder en status over resultatet af Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsats indenfor Dagtilbud for Børn og Voksne.

Arbejdstilsynet har besøgt i alt 719 virksomheder – såvel offentlige som private virksomheder. De besøgte kommuner, som har haft virksomheder med i indsatsen, er blevet inviteret til informationsmøder om indsatsen. Møderne har været afholdt enten som: 

  • Et indledende møde inden opstart samt et afsluttende møde efter gennemførelsen af besøgene
  • Et midtvejsmøde med orientering om indsatsen samt foreløbige resultater

Branchefordeling:

Aldersintegrerede institutioner 
 

 168

 Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold

 46

 Børnehaver

 234

 Dagcentre mv.

 35

 Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende

 18

 Fritids- og ungdomsklubber

 44

 Revalideringsinstitutioner

 28

 Skolefritidsordninger og fritidshjem

 106

 Vuggestuer

 31

 andre

 9

 total

 719

   
 møder med kommuner

66 

I indsatsen er virksomhederne blevet besøgt to gange med 1-6 måneders mellemrum. Det 1. besøg har været et vejledningsbesøg, hvor der blev givet mundtlig vejledning, mens Arbejdstilsynet på 2. besøget har ført kontrol med arbejdsmiljøet. Der har på såvel 1. og 2. besøget været fokus på muskel- og skeletbelastninger samt det psykiske arbejdsmiljø. 

Indsatsmetoden er yderligere beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside

Forud for besøgene blev de enkelte virksomheder forberedt på besøget ved:

  • Telefonisk henvendelse fra Arbejdstilsynet med henblik på planlægning af 1. indsatsbesøg.
  • Fremsendelse af anmeldebrev med materiale og aftaler, så virksomheden kunne forberede sig til besøget.

1. besøg

Arbejdstilsynets vurdering af 1. besøgene er, at virksomhederne generelt har taget positivt imod besøgene og deltaget konstruktivt i dialogen om de emner, hvor der blev givet mundlig vejledning. De tilsynsførende oplever, at vejledningsbesøgene har givet mulighed for, at virksomhederne fortæller åbent om de udfordringer, de arbejder med inden for muskel- og skeletbelastninger samt det psykiske arbejdsmiljø. Derved kan virksomhederne i dialog med Arbejdstilsynet få en mere specifik og brugbar viden målrettet deres eget arbejdsmiljø. Der har på langt de fleste virksomheder været anledning til en mundtlig vejledning om et eller flere emner inden for muskelskeletbelastninger og/eller psykisk arbejdsmiljø.

Der er givet 1493 mundtlige vejledninger på 1. indsatsbesøg, herunder 730 emner under muskelskeletbelastninger og 763 emner under psykisk arbejdsmiljø.

Nedenstående tabel viser, hvilke arbejdsmiljøemner, der er vejledt om på 1. besøgene, samt i hvor mange tilfælde.

Mundtlige vejledninger fordelt på arbejdsmiljøproblemerne  Antal vejledninger  Pct. af samlede antal vejledninger 
Muskel- og skeletbesvær 051 Løft, træk og skub 

 247

 17

052 Fysisk anstrengende arbejde 

 3

 0

053 Arbejdsstillinger og -bevægelser 

 401

 27

054 Ensidigt belastende arbejde 

 2

 0

055 Ensidigt, gentaget arbejde 

 0

 0

056 Gravides løft, stående arbejde 

 0

 0

057 Øvrige msb. 

 77

 5

 Psykisk arbejdsmiljø 061 Stor arbejdsmængde og tidspres 

 152

 10

063 Høje følelsesmæssige krav 

 145

 10

064 Mobning, herunder seksuel chikane 

 49

 3

065 Vold og traumatiske hændelser 

 210

 14

066 Skiftearbejde og arbejde på forskudte arb.tider 

0

 0

068 Øvrige psykisk arbejdsmiljø 

 207

14

 I alt  

 1493

 100

 

Af tabellen ses det, at der er givet flest mundtlige vejledninger inden for emnerne ”arbejdsstillinger og –bevægelser”, ”løft, træk og skub”, ”vold og traumatiske hændelser”, ”øvrige psykiske arbejdsmiljø, stor arbejdsmængde og tidspres” samt ”høje følelsesmæssige krav”.

Vejledningerne er givet i en dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomheden i forhold til arbejdsmæssige belastninger, som virksomheden selv er bevidst om, eller Arbejdstilsynet har observeret. Vejledningerne har handlet om, hvorledes belastningerne kan forebygges. De mundtlige vejledninger er ikke et udtryk for, at Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelser af lovgivningen.

Der kan nævnes følgende eksempler på, hvad vejledningerne mere detaljeret har drejet sig om, og hvad virksomhederne har arbejdet videre med i perioden mellem 1. og 2. besøg. ”Arbejdet videre med” omfatter blandt andet videre overvejelser om de emner, som blev drøftet på 1. besøg, til at have planlagt møder, få nedskrevet og præciseret procedurer, igangsat kompetenceudviklingsaktiviteter, indkøbt tekniske hjælpemidler samt implementere konkrete forebyggende arbejdsmiljøtiltag.

Arbejdsstillinger og -bevægelser

Arbejdsstillinger og -bevægelser er blandt de emner, der ofte er blevet vejledt mundtligt om på 1. besøgene.

Vejledningen er eksempelvis givet i forbindelse med hjælp til børns påklædning, når børnene skal ud på legepladsen eller på tur ud af huset. Der er ligeledes vejledt om arbejdsstillinger i forbindelse med aktiviteter/spisning ved borde og stole i børnehøjde, hjælp til børn i forbindelse med toiletbesøg og brug af håndvask samt arbejde ved pusleborde i eksempelvis børnehaver og vuggestuer.

Endvidere er der vejledt om indretning af skærmarbejdspladser, manuelle forflytninger af brugere samt træning og støtte af brugere i kørestole.

I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan f.eks. være:

  • Arbejde med at gøre børnene mere selvhjulpne, så de selv klarer påklædning – evt. hvordan børnene kan hjælpe hinanden.
  • Indrette garderober med egnede hjælpemidler, så børnene kommer op i højden og den voksne står eller sidder foran barnet i en hensigtsmæssig arbejdsstilling og hjælper med det sidste svære i forbindelse med buksestropper, der skal ud over støvler.
  • Indrette stuer med møbler i voksenhøjde.
  • Bruge lave skamler på toiletter.
  • Foretage risikovurdering i forbindelse med træning af borgere.
  • Bruge egnede hjælpemidler ved forflytninger og træning af brugere.
  • Arbejde med kulturen i virksomheden, så medarbejderne tænker ar-bejdsmiljøet ind.
  • Har opfordret til at søge forebyggelsespakker.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været: 

  • Der er sat fokus på ergonomi – fx har der flere steder været besøg af ergo-/fysioterapeut til at vejlede om arbejdsstillinger.
  • Man hjælper hinanden med at huske på at bruge egnede hjælpemidler.
  • Der er indrettet forskellige former for hjælpemidler (påklædningsmøbler - børnene op på garderobe og den voksne sidder på en lav taburet på hjul foran m.m.).
  • Der er anskaffet høje borde (evt. forhøjet eksisterende borde).
  • Har opsat håndvask i voksenhøjde – bruger lav taburet på hjul, når børn skal have hjælp til håndvask.

Løft, træk og skub

Løft, træk og skub er også et emne, der ofte er vejledt om på 1. besøgene. Vejledningen er eksempelvis givet i forbindelse med situationer, hvor børn skal skiftes, når børn skal lægges til at sove i barnevogne og krybber, når børn bliver afleveret af forældre, eller når børn skal trøstes. Der er også blevet vejledt om situationer, hvor personalet løfter stole op på borde, eller når legetøj (cykler m.m.) på udelegepladsen skal placeres i skur, køkkenvarer skal på plads mv.

I disse situationer har den mundtlige vejledning omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan fx være: 

  • Indrette pusleborde med hæve-/sænkefunktion eller bruge en stige og lade børnene kravle op og ned til puslepladsen.
  • Bruge stige til krybbe/barnevogn for de børn, der er i stand til at gå/kravle op og ned.
  • Ikke modtage børn ”i arm” eller løfte børn op for at trøste, men i stedet sidde ned og lade barnet kravle op.
  • Undgå at løfte stole og taburetter op på bordene. Evt. skubbe Trip-Trap stole ud til siden, så gulvet kan vaskes.
  • Få børnene til at køre cykler m.m. på plads.
  • Bruge rullebord eller andet egnet teknisk hjælpemiddel til at transportere varer til depot.

Aktiviteter, som virksomhederne har igangsat mellem de to besøg, har fx været:

  • Haft besøg af ergo-/fysioterapeut til at vejlede om arbejdsmiljø.
  • Huske hinanden på at bruge hæve-/sænkefunktionen på puslebordet.
  • Indkøbt stiger til barnevogne og undlade soveposer, så børnene kan be-nytte stiger og selv kravle op.
  • Der er foretaget instruktion af medarbejdere.

Vold og traumatiske hændelser

Vold og traumatiske hændelser kan omhandle både fysisk og psykisk vold (fx verbale krænkelser). I forhold til vejledning om vold og traumatiske hændelser har vejledningerne ofte handlet om, at det er vigtigt at virksomheden har et beredskab og procedurer for psykisk førstehjælp. Fx i forhold til udadreagerende børn, utilfredse og vrede forældre, og børn, der kommer til skade.

Der er blandt andet vejledt om udarbejdelse af voldspolitik for at sikre en fælles tilgang blandt personalet og et kendskab til, hvordan man handler i kritiske situationer.

I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan fx være:

  • At virksomhederne er opmærksomme på at udarbejde krise- og beredskabsplaner og herunder sikre, at der ydes psykisk førstehjælp, hvis behovet opstår.
  • Organisere arbejdet, så risikoen for trusler og vold forebygges.
  • Definere og udbrede en fælles forståelse af fysisk og verbal vold, sådan at eventuelle registreringer heraf håndteres i fællesskab og ikke bliver overladt til den enkeltes mavefornemmelse.
  • Foretage en risikovurdering, som kortlægger i hvilken udstrækning risikoen er til stede i virksomheden, samt hvor den er størst og hvordan den mest effektivt forebygges.
  • Sikre at voldsforebyggende procedurer også anvendes i praksis, herunder arbejde med at medarbejdergruppen som helhed holder sig til procedurerne for deres egen og kollegaernes skyld og derved undgå ”Tarzansyndromer” i virksomheden.
  • Systematisk og regelmæssig supervision.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

  • Virksomheden har udarbejdet en akutplan for vold og trusler.
  • Der afholdes jævnlige personalemøder og møder med frivillige.
  • Der er indført systematisk og ad hoc ekstern supervision.
  • Der foretages risikovurdering af brugere og kritiske situationer.

Stor arbejdsmængde og tidspres

Stor arbejdsmængde og tidspres viser sig fx ved, at der er meget overarbejde uden mulighed for at afspadsere, at det er svært at få tid til at holde pauser, samt at medarbejderne ofte arbejder i højt tempo under tidspres.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan bl.a. medføre stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress har ofte alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred, livskvalitet og arbejdspræstationer. Stor arbejdsmængde og tidspres kan især være en belastning, hvis medarbejderne har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet.

I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan fx være:

  • Tilpasse forholdet mellem arbejdsmængde og serviceniveau, prioritere arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettede krav.
  • At der opsættes realistiske målsætninger for det pædagogiske arbejde, som der er enighed om på arbejdspladsen.
  • Der kan eksempelvis udarbejdes generelle retningslinjer for prioritering af arbejdsopgaverne – eksempelvis at skelne mellem KAN og SKAL opgaver. 
  • Man kan desuden overveje, om der i vagtplanen skal indlægges tid til andet arbejde.
  • Være meget tydelig omkring at melde ud til alle (medarbejdere /forældre/pårørende) hvad der prioriteres.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

  • Der er blevet arbejdet med at fokusere på rammer og krav i forhold til opgaverne, og der er fokus på, hvornår travlhed stammer fra egne krav og ambitioner i forhold til opgaven.
  • Der er ansat flere medarbejdere.
  • Der er sat fokus på KAN og SKAL opgaver.

Høje følelsesmæssige krav

Høje følelsesmæssige krav handler om at skulle bruge sin indlevelsesevne og håndtere sine egne følelser i arbejdet med eksempelvis udviklingshæmmede børn eller voksne, psykisk ustabile personer eller borgergrupper med særlige behov for hjælp og støtte.

Medarbejdere giver udtryk for, at de dagligt bliver udfordret både på det faglige og personlige plan i arbejdet med børn, der fx har svært ved at indgå i de sociale relationer, eller som har en udadreagerende adfærd fx i form af krænkende sprogbrug.

I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere situationerne. Det kan fx være:

  • At der arbejdes målrettet på at opruste alle medarbejdere i forhold til de udfordringer, som børn med særlige behov medfører. Fx individuelle kurser og kompetenceudvikling, men også fælles oplæg/foredrag udefra for at skabe og vedligeholde en fælles pædagogisk tilgang i arbejdet.
  • Indføre regelmæssig supervision enten med ekstern supervisor eller som kollegial supervision.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

  • Indført et ekstra pædagogisk møde, hvor der er skabt tid til at drøfte problemstillinger i forhold til børnene.
  • Virksomheden arbejder videre med at skabe faglig sparring og synliggø-relse af vigtigheden heraf.

Mobning og seksuel chikane

Arbejdstilsynet definerer mobning som, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.
Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående kon-flikter, er ikke mobning.

I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan fx være:

  • Mobning, herunder seksuel chikane, blev drøftet i et overordnet perspektiv, idet vi drøftede, hvordan mobning kan indfanges og håndteres i APV arbejdet.
  • Arbejdstilsynet har mundtligt vejledt virksomheden i at udarbejde en skriftlig handleplan mod mobning.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

  • Virksomheden har udarbejdet en handlingsplan mod mobning.
  • På personalemøde har man talt om tonen på arbejdspladsen.

Øvrige psykisk arbejdsmiljø

Inden for øvrige psykisk arbejdsmiljø har Arbejdstilsynet blandt andet vejledt om værdien af at lave en forventningsafstemning mellem brugere/forældre og institutionen i forhold til, hvad institutionen ”leverer” ,og hvad der forventes for at kunne levere kerneydelsen. Der er talt om, at manglende forventningsafstemning med brugere/forældre indebærer en risiko for konfliktsituationer.

Der er også vejledt i forhold til udfordringer i forbindelse med teamsamarbejde mellem pædagoger og lærere og om, hvordan forandringer i samarbejdet kan håndteres med blik for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Der er endvidere vejledt i forhold til forandringer med ledelsesmæssige ændringer og sammenlægninger af institutioner, som betyder, at forskellige kulturer skal integreres. Der er talt om oplæring af nyansatte, herunder hvordan man kan arbejde for, at nye oplever at være en del af fællesskabet.

Øvrige MSB

Her er der blandt andet vejledt om samspil mellem pædagogik og ergonomi. Kultur og vaner omkring det ergonomiske arbejdsmiljø, og det at uddanne ergonomiske ressourcepersoner.

Der er vejledt om indretning af biler, herunder placering af børn i autostol. Der er ligeledes talt om risikoen i forbindelse med, at en medarbejder holder et barn i hånden ved gåtræning. Der er talt om risikovurdering, eksempelvis i forbindelse med placering i rummet i forhold til at holde ryggen fri (sikre, at man placerer sig, så det ikke ”inviterer” til at et barn hopper op på ryggen, når man sidder på gulv eller skammel).

2. besøg

Nedenstående tabel viser, hvor mange af de mundtlige vejledninger virksomhederne har arbejdet videre med. Det fremgår heraf, at der er blevet arbejdet videre med en meget stor del (over 90%) af vejledningerne indenfor emnerne ”Løft, træk og skub” og ”Arbejdsstillinger og -bevægelser”. Procentdelen af vejledningerne om psykisk arbejdsmiljø ligger tilsvarende på knap 90% for næsten alle emnerne.

Tabel med antal mundtlige vejledninger, som der blev givet på 1. besøgt og antal vejledninger, som virksomheden oplyser, at den har arbejdet videre med på 2. besøget.

Mundtlige vejledninger fordelt på arbejdsmiljøproblemer  Antal vejledninger 1. besøg  Antal vejledninger, der er arbejdet videre med Pct. af antal vejledninger, der er arbejdet videre med 
 Muskel- og skeletbesvær 051 Løft, træk og skub

 247

230

93,1

052 Fysisk anstrengende arbejde

 3

7

233,3

053 Arbejdsstillinger og -bevægelser

401

362

90,3

054 Ensidigt, belastende arbejde

2

1

50

055 Ensidigt, gentaget arbejde

0

0

-

056 Gravides løft, stående arbejde 

 0

0

-

057 Øvrige MSB

 77

53

 68,8

 Psykisk arbejdsmiljø 061 Stor arbejdsmængde og tidspres 

152

 131

86,2

063 Høje følelsesmæssige krav 

145

126

86,9

064 Mobning, herunder seksuel chikane 

 49

 45

 91,8

065 Vold og traumatiske hændelser 

 210

182

 86,7

066 Skiftearbejde og arbejde på forskudte arb.tider 

 0

 0

 -

068 Øvrige psykisk arbejdsmiljø 

 207

 166

 80,2

I alt   

 1493

 1303

 87,3

 *) Mere end 100 pct. skyldes fejlregistreringer. En virksomhed kan have modtaget mundtlig vejledning og arbejdet videre med mere end èt emne. Derfor er summen af vejledninger større end antallet af besøgte virksomheder.

Nedenstående tabel viser procentdelen af det samlede antal virksomheder, som er besøgt i indsatsen, som har arbejdet videre med et givent arbejdsmiljøproblememne.

Procent af antal besøgte virksomheder, som ved 2. besøg har oplyst, at de har arbejdet videre med emnet:
 Løft, træk og skub

 31,9 pct.

 Fysisk anstrengende arbejde

 0,9 pct.

 Arbejdsstillinger og –bevægelser

 50,3 pct.

 Ensidigt, belastende arbejde

 0,1 pct.

 Ensidigt, gentaget arbejde

 -

 Gravides løft, stående arbejde

 -

 Øvrige MSB

 7,3 pct.

 Stor arbejdsmængde og tidspres

 18,2 pct.

 Høje følelsesmæssige krav

 17,5 pct.

 Mobning, herunder seksuel chikane

 6,2 pct.

 Vold og traumatiske hændelser

 25,3 pct.

 Skiftearbejde og arbejde på forskudte arb.tider

 -

 Øvrige psykisk arbejdsmiljø

23,0 pct.

*) En virksomhed kan have modtaget og arbejdet videre med den mundtlige vejledning inden for mere end et emne. Derfor er summen af procenterne mere end 100 procent.

Afgørelser/reaktioner

2. besøgene blev gennemført ca. 1-6 mdr. efter det 1. besøg og indeholdt også en kontrol af arbejdsmiljøet, hvor der blev truffet afgørelser om eventuelle overtrædelser af Arbejdsmiljøloven.

2. besøgene blev som oftest aftalt under 1. besøget og blev gennemført som et tilsyn med fokus på muskel- og skeletbesvær samt psykisk arbejdsmiljø. Der blev blandet andet holdt møder med arbejdsmiljøorganisationen, foretaget observationer og afholdt samtaler med medarbejdere. Herudover blev udbyttet efter at have arbejdet videre med problemstillinger i den mellemliggende periode drøftet.

Nedenstående tabel viser antallet af reaktioner indenfor muskel- og skeletbesvær samt psykisk arbejdsmiljø afgivet i indsatsen.

Tabel reaktionstyper

Arbejdsmiljøproblememne  Afgørelse psyk.  Afgørelse uden påbud  Påbud  Strakspåbud  Vejledning  Total 
Muskel- og skeletbesvær     

 10

 28

40 

Arbejdsstillinger og -bevægelser     

 

21 

23 

Løft, træk og skub     

 8

 7

17 

Psykisk arbejdsmiljø 

29 

57 

96 

Høje følelsesmæssige krav 

 

11 

 

 12

24 

Mobning, herunder seksuel chikane     

 

Psykisk førstehjælp 

 1

 1

 

 3

Stor arbejdsmængde og tidspres 

 

 5

 

 11

21 

Vold og traumatiske hændelser     

 1

12 

20 

Øvrige psykisk arbejdsmiljø 

     

 12

13 

Total 

 1

39 

 85

136 

 

Det fremgår, at langt størstedelen af afgørelserne om muskel- og skeletbesvær falder inden for emnet ”Løft, træk og skub”. Der er givet 28 skriftlige vejledninger om muskel- og skeletbesvær.

Afgørelser indenfor psykisk arbejdsmiljø fordeler sig med:

  • 12 om ”Høje følelsesmæssige krav”.
  • 10 om ”Stor arbejdsmængde og tidspres”.
  • 8 om ”Vold og traumatiske hændelser”.
  • 6 om ”Psykisk førstehjælp”.
  • 2 om ”Mobning, herunder seksuel chikane”.
  • 6 om øvrige psykiske arbejdsmiljøforhold.

Der er herudover givet i alt 57 skriftlige vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. Eksempler på afgørelser truffet vedr. muskelskelet er fx at sikre, at arbejdspladsen indrettes med passende inventar, så medarbejderne kan udføre arbejdet forsvarligt samt fx at sikre, at håndtering af varer fra garderobe til køkken udføres fuldt forsvarligt.

 
Eksempler på afgørelser truffet vedr. psykisk arbejdsmiljø er fx at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres, samt uklare krav i arbejdet ikke forringer medarbejderens sikkerhed og sundhed samt, fx at reducere risikoen for vold og trusler om vold i arbejdet.

Nedenstående tabel viser antallet af reaktioner, (vejledninger og afgørelser) fordelt på brancher. Der er ud over de viste brancher besøgt 9 virksomheder i andre brancher, hvor der er afgivet 3 reaktioner.

 
Tabel Brancher

Branche  Afgørelse psyk.  Afgørelse uden påbud  Påbud  Strakspåbud  Vejledning  Total 
Aldersintegrerede institutioner 

 1

 1

9

 

21

32

Muskel- og skeletbesvær     

 3

 

 13

16

Psykisk arbejdsmiljø 

 1

 1

6

 

 8

 16

Andre sociale foranstaltninger uden institutionsoplysninger 

1

 

10

 

9

20

Psykisk arbejdsmiljø 

 1

 

 10

 

 9

20

Børnehaver 

2

 

14

 

 23

39

Muskel- og skeletbesvær     

3

 

11

14

Psykisk arbejdsmiljø 

2

 

 11

 

 12

25

Dagcentre mv.         

 3

 3

Muskel- og skeletbesvær         

 1

1

Psykisk arbejdsmiljø         

 2

2

Foreninger, legater og fonde mv.       

 1

2

3

Muskel- og skeletbesvær       

 1

 

1

Psykisk arbejdsmiljø         

 2

2

Fritids- og ungdomsklubber 

 2

 

 1

 

 4

7

Psykisk arbejdsmiljø 

 2

 

  1

 

 4

7

Revalideringsinstitutioner 

 2

 

 1

 1

 6

10

Muskel- og skeletbesvær     

 1

 1

 1

 3

Psykisk arbejdsmiljø 

 2

     

 5

7

Skolefritidsordninger og fritidshjem     

2

 

 12

14

Muskel- og skeletbesvær     

 1

 

 1

 2

Psykisk arbejdsmiljø     

1

 

 11

 12

Vuggestuer     

 2

 

 3

5

Muskel- og skeletbesvær     

2

 

 1

3

Psykisk arbejdsmiljø         

 2

2

Total 

 8

 1

 39

 2

 83

133

Kommunemøder

De involverede kommuner i indsatsen er enten blevet tilbudt et midtvejsmøde eller et afsluttende møde, som primært har handlet om udveksling af erfaringer fra indsatsen og drøftelse af arbejdsmiljøet i branchen i den pågældende kommune. Disse møder er blevet afholdt ud fra forskellige modeller som beskrevet tidligere.

Generel vurdering af indsatsen

Det er Arbejdstilsynets generelle vurdering, at:

  • Der har været et konstruktivt forløb med virksomhederne.
  • Virksomhederne har været interesserede i dialogen med Arbejdstilsynet om lokale arbejdsmiljøforhold.
  • Virksomhederne er motiverede for at arbejde videre med de emner, der er blevet vejledt om på 1. besøgene.
  • Virksomhederne har oplevet en ”rød tråd mellem de to besøg.

Henter PDF