Særlig tilsynsindsats - dialog og vejledning: Politi 2011-15

Denne side indeholder en status over resultatet af Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsats indenfor politi.

Arbejdstilsynet har besøgt i alt 69 virksomheder.

I indsatsen er virksomhederne blevet besøgt to gange med 1-6 måneders mellemrum. Det 1. besøg har været et vejledningsbesøg, hvor der blev givet mundtlig vejledning, mens Arbejdstilsynet på 2. besøget har ført kontrol med arbejdsmiljøet. Der har på såvel 1. og 2. besøget været fokus på muskel- og skeletbelastninger samt det psykiske arbejdsmiljø. Indsatsmetoden er yderligere beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Forud for besøgene blev de enkelte virksomheder forberedt på besøget ved:

• Telefonisk henvendelse fra Arbejdstilsynet med henblik på planlægning af 1. indsatsbesøg.
• Fremsendelse af anmeldebrev med materiale og aftaler, så virksomheden kunne forberede sig til besøget.

1. besøg

Arbejdstilsynets vurdering af 1. besøgene er, at de besøgte virksomheder generelt har taget positivt imod besøgene og deltaget konstruktivt i dialogen om de emner, hvor der blev givet mundtlig vejledning. De tilsynsførende oplever, at vejledningsbesøgene har givet mulighed for, at virksomhederne fortæller åbent om de udfordringer, de arbejder med inden for muskel- og skeletbelastninger samt det psykiske arbejdsmiljø. Derved kan virksomhederne i dialog med Arbejdstilsynet få en mere specifik og brugbar viden målrettet deres eget arbejdsmiljø. Der har på langt de fleste virksomheder været anledning til en mundtlig vejledning om et eller flere emner inden for muskel- og skeletbelastninger og/eller psykisk arbejdsmiljø.

Der er givet 170 mundtlige vejledninger på 1. indsatsbesøg, hvoraf 83 har handlet om muskel- og skeletbelastninger og 87 har handlet om psykisk arbejdsmiljø.
Nedenstående tabel viser, hvilke arbejdsmiljøemner, der er vejledt om på 1. besøgene, samt i hvor mange tilfælde.

Vejledningerne er givet i en dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomheden i forhold til arbejdsmæssige belastninger, som virksomheden selv er bevidst om, eller Arbejdstilsynet har observeret. Vejledningerne har handlet om, hvorledes belastningerne kan forebygges. De mundtlige vejledninger er ikke et udtryk for, at Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelser af lovgivningen.

  
Af tabellen ses det, at der er givet flest mundtlige vejledninger inden for emnerne ”løft, træk og skub”, ”arbejdsstillinger og bevægelser”, ”stor arbejdsmængde og tidspres”, ”høje følelsesmæssige krav”, ”vold og traumatiske hændelser”, samt ”øvrige psykiske arbejdsmiljø”.

Der kan nævnes følgende eksempler på, hvad de mundtlige vejledninger mere detaljeret har drejet sig om, og hvad de besøgte virksomheder har arbejdet videre med i perioden mellem 1. og 2. besøg. ”Arbejdet videre med” omfatter blandt andet videre overvejelser om de emner, som blev drøftet på 1. besøg, til at have planlagt møder, få nedskrevet og præciseret procedurer, igangsat kompetenceudviklingsaktiviteter, indkøbt tekniske hjælpemidler samt implementeret konkrete forebyggende arbejdsmiljøtiltag. 

Muskel- og skeletbelastninger (MSB) 

Tunge løft 

Inden for indsatsen er der fx givet mundtlig vejledning i forbindelse med løft af tasker med indsatsmateriel samt håndtering af hittegods og andre genstande. Der er også vejledt i forbindelse med håndtering af rullefeltet til hastighedskontrol af knallerter og om løft af hunde. Hundene løftes fx i forbindelse eftersøgninger af narkotika eller når hegn forceres i forbindelse med eftersøgninger af personer. Der er også vejledt i forbindelse med flytning af store bunker at papir.

I disse situationer har den mundtlige vejledning omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan fx være:

• Brug af tekniske hjælpemidler til løft af sprængstofdragt samt hitte-gods og koster.
• Tag hensyn og løft mindst muligt på hundene i forbindelse med hundetræning, og vær også opmærksom på, om der er tunge løft under politiarbejdet.
• Søge forebyggelsespakker, som er udviklet til politiet ”Et bedre arbejdsliv med fysisk træning.”

 
Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

• Udarbejdelse af beskrivelser til opbevaring af diverse materialer og udstyr.
• Indkøb af tekniske hjælpemidler til løft.
• Kursus i tunge løft.
• Instruktion og oplæring i tunge løft er medinddraget i forbindelse med uddannelse på politiets hundeskole.

Bæring

 
Inden for indsatsen er der fx givet mundtlig vejledning i forbindelse med bæring af tasker med udstyr. Taskerne anvendes i forbindelse med aktioner, demonstrationer og lignende og foruden bæring er der vejledt om, at tasker ikke opbevares på meget høje eller lave hylder, for at undgå håndtering under knæhøjde og over skulderhøjde. Desuden er der mundtlig vejledt om håndtering af skudsikre veste, som opbevares på stationen og medbringes i bilerne i forbindelse med det daglige arbejde.

I disse situationer har den mundtlige vejledning omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan fx være:

• Udskift taskerne til en type med hjul, således at tasken ikke skal bæres. Alternativt kan der benyttes mindre tasker, således at vægten omfordeles og nedbringes.
• Placer udstyr således, at afstanden fra opbevaring til bilerne, bliver så kort som mulig samt undlad at løfte flere stykker udstyr samtidigt.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

• Udarbejdelse af beskrivelser til opbevaring af diverse materialer og udstyr.
• Tasker er blevet udskiftet til en type med hjul, og opbevaringen er ændret, så de er placeret i en bedre arbejdshøjde. 

Arbejdsstillinger og -bevægelser

 
Inden for indsatsen er der fx givet mundtlig vejledning i forbindelse med placering af staven, som er en del af politiets bevæbning. Arbejdstilsynet har også vejledt mundtligt om indretning af skærmarbejdspladser på kontorarbejdspladser samt arbejdsstillinger i patruljebiler, hvor betjente holder opsyn med arrestanter på bagsædet under transport. I disse situationer har den mundtlige vejledning omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan fx være:

• Undersøge mulighederne for en alternativ placering af staven eller en alternativ type stav.
• Indret skærmarbejdspladserne på en hensigtsmæssig måde for at sikre gode arbejdsstillinger ved længerevarende skærmarbejde.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

• Nedsættelse af udvalg for at undersøge alternativer til typen af stav samt placeringen heraf.
• Uddannelse af medarbejdere, som kan vurdere indretningen af skærmarbejdspladser og sikre en god indretning samt instruere i gode arbejdsstillinger ved skærmarbejde.
• Udskiftning af borde.
• Udarbejdelse af retningslinjer for, hvilke biler der anvendes til lange transporter.

Psykisk arbejdsmiljø 

Vold og traumatiske hændelser

 
Inden for indsatsen er risikoen for at blive udsat for vold, trusler om vold og traumatiske hændelser blevet drøftet.

I disse situationer har den mundtlige vejledning omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan fx være:

• Sikre at episoder, hvor medarbejdere der har været udsat for vold eller trusler om vold, kommer til arbejdsmiljøgruppens kendskab, således at arbejdsmiljøgruppen har mulighed for at analysere episoderne og iværksætte forebyggende tiltag. 
• Sikre fælles kendte procedurer for registrering og anmeldelse af episoder med vold, trusler og traumatiske hændelser.

 
Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

• Der tilbydes dialogmøder i politikredse for relevante ledere for at sikre kendskab til politiets støttekoncept.
• Der er udarbejdet et skema til registrering af voldsomme hændelser.

Følelsesmæssige krav i arbejdet

 
Inden for indsatsen er der fx blevet drøftet følelsesmæssige krav, som kan opstå i forbindelse med arbejdet, fx opgaver der involverer børn. I disse situationer har den mundtlige vejledning omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan fx være:

• Indføre regelmæssig supervision enten ved ekstern supervisor eller som kollegial supervision.
• Sikre at alle situationer kommer til arbejdsmiljøgruppens kendskab, således den har mulighed for at iværksætte forebyggende tiltag.
• Jobrotation og tidsbegrænsning i forbindelse med kategoriseringer af fx billedmaterialer, foto, video mm.
• Teamarbejde og flere sat på til en opgave med henblik på sparring.
• Et generelt øget fokus på de høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

 
Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

• Psykologiske støttetiltag i form af supervision med ekstern supervisor ad hoc for medarbejdere med særligt belastende opgaver.
• Mulighed for fritagelse af patruljevagter.
• Mulighed for omlægning af tjeneste med periodevis fritagelse for aftenvagter, hvor risikoen for belastninger er størst. 
• Operativ støtte fra øvrige afdelinger i politiet.
• Har i højere grad anvendt 3 - 4 mandspatruljer således at mindretalssituationer reduceres.
• Ændring af lokal operativ taktik.
• Løbende vurdere om Politiets Uddannelsestjeneste kan afsluttes med omgående varsel såfremt de følelsesmæssige krav bliver belastende.

Generelt er der kommet fokus på at skabe en kultur, hvor det er alment accepteret at medarbejdere i perioder kan miste gejsten og have brug for støt-teforanstaltninger, og hvor kollegerne og ledelse er gode til at give rum for en snak om de følelsesmæssige belastninger, der kan opstå i det almindelige arbejde.

Stor arbejdsmængde og tidspres

 
Inden for indsatsen er der fx blevet drøftet stor arbejdsmængde og tidspres. I disse situationer har den mundtlige vejledning omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at håndtere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det kan fx være:

• Tilpasse forholdet mellem arbejdsmængde og serviceniveau, prioritere arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettede krav.
• Sikre en hensigtsmæssig fordeling af opgaverne, fx i forhold til opgavemængde og sværhedsgrad.
• Udarbejde funktionsbeskrivelser, som sikrer, at ledere og medarbejdere, der har fået nye arbejdsfunktioner, ved hvad der forventes af dem.

 
Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

• Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser, når der eksempelvis oprettes nye funktioner.
• Vurdering af arbejdsmængden og omfordeling af ressourcer efter behov.

2. besøg

 
Nedenstående tabel viser, hvor mange af de mundtlige vejledninger virksomhederne har arbejdet videre med. Det fremgår heraf, at der er blevet arbejdet videre med en stor del (80 procent) af vejledningerne indenfor emnerne ”Løft, træk og skub” og ”Arbejdsstillinger og -bevægelser”. Procentdelen af vejledningerne om psykisk arbejdsmiljø ligger på over 80 procent for alle emnerne udtaget vold og traumatiske hændelser.
Tabel med antal mundtlige vejledninger, som der blev givet på 1. besøgt og antal vejledninger, som virksomheden oplyser, at den har arbejdet videre med på 2. besøget.

 
*) Mere end 100 pct. skyldes fejlregistreringer. En virksomhed kan have modtaget mundtlig vejledning og arbejdet videre med mere end et emne. Derfor er summen af vejledninger større end antallet af besøgte virksomheder.

Nedenstående tabel viser procentdelen af det samlede antal virksomheder, som er besøgt i indsatsen, som har arbejdet videre med et givent arbejdsmiljøproblememne.

*) En virksomhed kan have modtaget og arbejdet videre med den mundtlige vejledning inden for mere end et emne. Derfor er summen af procenterne mere end 100 procent.

Afgørelser/reaktioner

2. besøgene blev gennemført ca. 1-6 mdr. efter det 1. besøg og indeholdt også en kontrol af arbejdsmiljøet, hvor der blev truffet afgørelser om eventuelle overtrædelser af Arbejdsmiljøloven.

2. besøgene blev som oftest aftalt under 1. besøget og blev gennemført som et tilsyn med fokus på muskel- og skeletbesvær samt psykisk arbejdsmiljø. Der blev blandet andet holdt møder med arbejdsmiljøorganisationen, foretaget observationer og afholdt samtaler med medarbejdere og ledelsen. Her-udover blev udbyttet efter at have arbejdet videre med problemstillinger i den mellemliggende periode drøftet.

Nedenstående tabel viser antallet af reaktioner indenfor muskel- og skelet-besvær samt psykisk arbejdsmiljø afgivet i indsatsen.

Det fremgår af tabellen, at der er truffet 11 afgørelser.

Der er herudover givet i alt 15 skriftlige vejledninger.

Eksempler på afgørelse truffet vedr. muskel- og skeletbesvær er fx at sikre, at arbejdspladsen indrettes med passende inventar, så medarbejderne kan udføre arbejdet forsvarligt samt fx at sikre, at håndtering af varer fra garderobe til køkken udføres fuldt forsvarligt.

Eksempler på afgørelser truffet vedr. psykisk arbejdsmiljø er fx at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres samt uklare krav i arbejdet ikke forringer medarbejderens sikkerhed og sundhed samt fx at reducere risikoen for vold og trusler om vold i arbejdet. 

Generel vurdering af indsatsen

 
Det er Arbejdstilsynets generelle vurdering, at:

• Der er blevet taget positivt imod besøgene fra virksomhedernes side, og der har generelt været en god og konstruktiv dialog på såvel 1. som 2. besøgene. 
• Virksomhederne har været interesserede i at fortælle og have dialog med Arbejdstilsynet om lokale arbejdsmiljøforhold. 
• Virksomhederne er motiverede for at arbejde videre med de emner, der er blevet vejledt om på 1. besøgene. 
• Virksomhederne har oplevet en ”rød tråd” mellem de to besøg.

 
Der er sket en videndeling og spredning internt i virksomheden i forhold til de forhold som Arbejdstilsynet har vejledt om mundtligt på 1. besøgene.