Bygge og anlæg

Arbejdstilsynet har i 2016 gennemført Udvidede Risikobaserede Tilsyn (URT) inden for udvalgte brancher, som er belastede på grund af enten langtidssygefravær, overbelastning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø eller i forhold til muskel-skelet besvær.

Det udvidede risikobaserede tilsyn indebærer, at det almindelige risikobaserede tilsyn udvides med en særlig grundig og målrettet gennemgang af virksomhedens ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Et udvidet risikobaseret tilsyn sker som udgangspunkt på et selvstændigt tilsynsbesøg, der ligger efter det almindelige risikobaserede tilsyn. Tidspunktet aftales med virksomheden, så de relevante deltagere kan være til stede. Der kan dog være tilfælde, hvor den grundige afdækning sker allerede på det indledende risikobaserede tilsyn, herunder i det tilfælde, hvor den tilsynsførende på det indledende risikobaserede tilsyn kan konkludere, at der ikke er behov for en grundigere afdækning.

Når resultaterne skal gøres op, kan man derfor ikke skelne imellem, hvilke reaktioner, der specifikt er en følge af det udvidede risikobaserede tilsyn og hvilke afgørelser, der hænger sammen med det almindelige risikobaserede tilsyn. Nedenstående resultater vedrører derfor alle reaktioner om muskel-skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø  afgivet på risikobaseret tilsyn i bygge- og anlægssektoren i 2016.

Notatet indeholder først en status over resultaterne for muskel-skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø indenfor Bygge- og anlægssektoren efterfulgt af korte beskrivelser af erfaringer fra tilsynene.

Tilsynsresultater fra risikobaserede tilsyn i 2016 i bygge- og anlægssektoren

Arbejdstilsynet har i 2016 gennemført risikobaseret tilsyn på 2.951 virksomheder i bygge- og anlægssektoren. 2,6 procent svarende til 77 virksomheder har fået mindst én afgørelse om muskel-skeletbesvær og 0,1 procent svarende til 2 virksomheder har fået mindst én afgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Hertil kommer at 3,2 procent svarende til 94 virksomheder har fået mindst en vejledning om psykisk arbejdsmiljø.

Tabel 1. Andelen af virksomheder med afgørelser om muskel-skeletbesvær (MSB) og psykisk arbejdsmiljø indenfor bygge- og anlægssektoren

Kilde: Status for risikobaseret tilsyn, den 10. marts 2017.

Da bygge- og anlægssektoren består af tre forskellige branchegrupper gennemgås de tre branchegrupper hver for sig.

Reaktioner om muskel-skeletbesvær fordelt på arbejdsmiljøemner, brancher og virksomhedsstørrelse

Indenfor branchegruppen anlægsarbejde er der i alt afgivet 11 afgørelser og 12 vejledninger om muskel-skeletbesvær på det risikobaserede tilsyn i 2016. Der er givet flest antal reaktioner om muskel-skeletbesvær i branchen Anlæg af ledningsnet til elektricitet og kommunikation set i forhold til antallet af gennemført RT i branchen jf. tabel 2 nedenfor. Fordelingen af reaktioner på brancher skal dog fortolkes med stor forsigtighed på grund af det lave antal gennemført RT i nogle af brancherne. 

Tabel 2: Antal afgørelser om muskel-skeletbesvær fordelt på brancher i branchegruppe anlægsarbejde

Kilde: Udtræk den 31. august 2017

Arbejdstilsynet har i alt afgivet 56 afgørelser og 134 vejledninger om muskel-skeletbesvær indenfor branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri, jf. tabel 3 nedenfor. Tømmer og bygningssnedkervirksomhed samt Murer er de brancher, der har fået forholdsvis flest reaktioner set i forhold til antallet af gennemført RT. Fordelingen af reaktioner på brancher skal dog fortolkes med stor forsigtighed på grund af det lave antal gennemført RT i nogle af brancherne. 

Tabel 3. Antal afgørelser om muskel-skeletbesvær fordelt på brancher i branchegruppe Opførelse og nedrivning af byggeri.

Kilde: Udtræk den 31. august 2017

Indenfor branchegruppen Færdiggørelse af byggeri har Arbejdstilsynet er der afgivet i alt 24 afgørelser og 77 vejledninger om muskel-skeletbesvær, jf. tabel 4 nedenfor. Branchen VVS- og blikkenslagerforretninger samt Udførelse af gulvbelægninger og vægbelægning er de brancher, der har modtaget forholdsvis flest reaktioner set i forhold til antal gennemført besøg i branchen. Fordelingen af reaktioner på brancher skal dog fortolkes med stor forsigtighed på grund af det lave antal gennemført RT i nogle af brancherne. 

Tabel 4: Antal afgørelser om muskel-skeletbesvær fordelt på brancher i branchegruppe færdiggørelse af byggeri

Kilde: Udtræk den 31. august 2017

Sammenlignes reaktioner om muskel-skeletbesvær i bygge- og anlægssektoren fordelt på arbejdsmiljøemner ses det, at løft er det arbejdsmiljøemne som Arbejdstilsynet afgiver flest reaktioner om. Dette efterfølges af arbejdsmiljøemnet bæring.  Denne tendens gør sig gældende for alle tre branchegrupper indenfor bygge- og anlægssektoren. Således ses, at 70 procent af både afgørelser og vejledninger vedrører arbejdsmiljøemnet løft, mens 16 procent af både afgørelser og vejledningerne vedrører arbejdsmiljøemnet bæring. Hertil kommer, at ca. 9 procent af både afgørelser og vejledningerne vedrører arbejdsstillinger og –bevægelser, jf. tabel 5 nedenfor. Fordelingen af reaktioner på arbejdsmiljøemner for de enkelte branchegrupper skal fortolkes med forsigtighed på grund af de lave antal reaktioner for nogle af branchegrupperne.

Tabel 5: Antal reaktioner om muskel-skeletbesvær i bygge- og anlægssektoren fordelt på arbejdsmiljøemner.

Kilde: Udtræk den 31. august 2017

Tabel 6 nedenfor viser antal og andel af virksomheder med mindst én afgørelse om muskel-skeletbesvær fordelt efter virksomhedsstørrelse. Der ses en tendens til at andelen af virksomheder, der får mindst én afgørelse om muskel-skeletbesvær stiger jo større virksomheden er. Således ses 5,1 pct. af virksomheder med over 20 ansatte får mindst én afgørelse om muskel- skeletbesvær, mens det kun gælder for 0,2 pct. af virksomhederne med 1-4 ansatte.

Tabel 6. Andelen af virksomheder med mindst én afgørelse om muskel-skeletbesvær fordelt på virksomhedsstørrelse i bygge- og anlægssektoren

Kilde: Status for risikobaseret tilsyn, den 10. marts 2017.

Tilsynets erfaringer vedrørende afgørelser om muskel-skeletbesvær fra det udvidede risikobaserede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen

Arbejdstilsynet har så vidt angående arbejdsmiljøemnet muskel-skeletbesvær haft særlig fokus på Løft, Bæring og Arbejdsstillinger på det udvidede risikobaserede tilsyn som følge af at disse områder er omfattet af den fælles koordinering mellem BFA og Arbejdstilsynet.

Afgørelser vedrørende tunge løft og bæring afspejler bl.a., at der stadig er udfordringer med tunge manuelle håndteringer af forskellige byggematerialer og byggekomponenter. Det være sig håndtering af byggematerialer fra leveringssted til lager, fra lager til anvendelsessted, bortskaffelse af byggematerialer og håndtering af byggematerialer på hjemmevirksomheden.

Afgørelser vedr. knæliggende arbejde har bl.a. omhandlet gulvlægning, flise/klinkearbejde, maling af paneler og montering af håndvaske, armaturer etc., mens arbejde med armene over skulderhøjde eksempelvis har adresseret opsætning af loftsplader, kabelføring/ventilationsarbejde og spartling/slibning/pudsning.

Arbejdstilsynet har vejledt om anvendelse af tekniske hjælpemidler med henblik på at undgå belastninger som følge af tunge manuelle håndteringer. I forhold til dårlige arbejdsstillinger, herunder knæliggende arbejde og arbejde med løftede arme, har Arbejdstilsynet vejledt om så vidt muligt at undgå det knæliggende arbejde, eksempelvis ved brug af værktøj med teleskopskaft ved alle opgaver, hvor det er muligt, samt at tilrettelægge arbejdet, så man skifter mellem forskellige typer af opgaver.

Arbejdstilsynet vurderer, at det, at Arbejdstilsynet langt fra altid haft mulighed for at se det relevante arbejde og dermed heller ikke adressere de reelle udfordringer med eksempelvis tunge løft, bæring og arbejdsstillinger. Dette har været en generel udfordring i det risikobaserede tilsyn inden for bygge- og anlægsbranchen og det kan være en del af forklaringen på det relativt lave antal afgørelser indenfor MSB området. Arbejdstilsynet gennemfører pt. et forsøg med en ny tilsynsmetode inden for  bygge- og anlægsområdet, som er karakteriseret ved, at tilsynet starter uanmeldt på byggepladsen og hvor Arbejdstilsynet afdækker det væsentlige arbejdsmiljø på hele byggepladsen. Tilsynsmetoden forventes at være mere velegnet til at afdække arbejdsmiljøproblemerne.  

Reaktioner om psykisk arbejdsmiljø fordelt på arbejdsmiljøemner, brancher og virksomhedsstørrelse

Arbejdstilsynet har ikke givet afgørelser om psykisk arbejdsmiljø i branchegruppen Anlægsarbejde, men der er afgivet i alt 12 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. 7 ud af de 12 vejledninger er afgivet til virksomheder i branchen Anlæg af ledningsnet til væsker.

I branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri er der i alt afgivet 2 afgørelser og 53 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. Det er i branchen Tømrer og bygningssnedkervirksomhed. Der er givet flest reaktioner om psykisk arbejdsmiljø, således er de to afgørelser afgivet til virksomheder i denne branche, ligesom knap halvdelen (23 ud af 53) af vejledningerne er givet til virksomheder i denne branche.

Der er endvidere afgivet 17 vejledninger til virksomheder i branchen Anden Bygge- og anlægsvirksomhed som kræver specialisering og otte vejledninger i branchen Murere. Mens der i brancherne Opførelse af byggeprojekter og Tagdækningsvirksomhed er afgivet to vejledninger og en vejledning til virksomheder i branchen Nedrivning.

I branchegruppen Færdiggørelse af byggeri har Arbejdstilsynet i alt afgivet 33 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. Det er i brancherne El-installation (15 vejledninger), VVS og blikkenslagerforretninger (8 vejledninger) samt Malerforretninger (5 vejledninger), der er afgivet flest vejledninger til. I brancherne Anden Bygningsinstallationsvirksomhed og Udførelse af gulvbelægninger og vægbelægninger er der afgivet 2 vejledninger, mens der i branchen Glarmestervirksomheder er afgivet en vejledning om psykisk arbejdsmiljø. Reaktionerne om psykisk arbejdsmiljø drejer sig helt dominerende om psykisk førstehjælp, efterfulgt af arbejdsmiljøemnet Vold og traumatiske hændelser jf. tabel 7. Dette mønster ses i alle tre branchegrupper. Vold og traumatiske hændelser inden for bygge- og anlægssektoren vil normalt relatere sig til traumatiske hændelser som følge af ulykker eller ulykkesrisici. 

Tabel 7. Antal reaktioner om psykisk arbejdsmiljø i bygge- og anlægssektoren fordelt på arbejdsmiljøemner

Kilde: Udtræk den 31. august 2017

Anm: * Det vurderes, at der er tale om registreringsfejl, idet Arbejdstilsynet ikke har oplevet vold eller voldsepisoder indenfor bygge- og anlægssektoren i forbindelse med det udvidede risikobaserede tilsyn.   

Ser man på andelen af virksomheder med mindst én afgørelse eller én vejledningen om psykisk arbejdsmiljø fordelt efter virksomhedsstørrelse ses det, at de to afgørelse er givet til en virksomhed med 5-9 ansatte og en virksomhed med 10-19 ansatte. Samtidig ses det, at det er på virksomheder med 10-19 ansatte der gives flest vejledninger om psykisk arbejdsmiljø, hvor 4,7 procent af de besøgte virksomheder har fået mindst en vejledning. Efterfulgt af virksomheder med over 20 ansatte, hvor 4 procent. af de besøgte virksomheder har fået mindst en vejledning, For virksomheder med 5-9 ansatte er det tilsvarende tal 2,8 procent mens det er 2 procent for virksomheder med 1-4 ansatte. 

Tilsynets erfaringer vedrørende afgørelser om psykisk arbejdsmiljø fra det udvidede risikobaserede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen

Vedrørende arbejdsmiljøemnet psykisk arbejdsmiljø er det Arbejdstilsynets erfaring, at afgørelser og vejledninger om psykisk arbejdsmiljø er præget af, at der kan være tale om farligt arbejde i bygge- og anlægssektoren.

Arbejdstilsynet har således også på risikobaseret tilsyn har konstateret alvorlige ulykkesrisici. I det omfang virksomhederne ikke har haft en plan for psykisk førstehjælp, herunder har udpeget kontaktpersoner i virksomheden, har Arbejdstilsynet afgivet en vejledning om psykisk førstehjælp til virksomheden.

Det er således Arbejdstilsynets vurdering, at de 81 vejledninger og 2 afgørelser om psykisk førstehjælp afspejler, at denne sektor er belastet af arbejde med høj ulykkesrisici.

Arbejdstilsynet har ikke oplevet vold eller voldsrisiko indenfor sektoren i forbindelse med de udvidede risikobaserede tilsyn. Når der alligevel også er registreret vejledning om traumatiske hændelser dækker det formentlig over fejlregistrering af tilfælde, hvor reaktionen har omhandlet psykisk førstehjælp.