Udvidet risikobaseret tilsyn: Hospitaler

Arbejdstilsynet har i 2016 gennemført Udvidede Risikobaserede Tilsyn (URT) inden for udvalgte brancher, som er belastede på grund af enten langtidssygefravær, overbelastning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø eller i forhold til muskel-skelet besvær.

Det udvidede risikobaserede tilsyn indebærer, at det almindelige risikobaserede tilsyn udvides med en særlig grundig og målrettet gennemgang af virksomhedens ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Et udvidet risikobaseret tilsyn sker som udgangspunkt på et selvstændigt tilsynsbesøg, der ligger efter det almindelige risikobaserede tilsyn. Tidspunktet aftales med virksomheden, så de relevante deltagere kan være til stede. Der kan dog være tilfælde, hvor den grundige afdækning sker allerede på det indledende risikobaserede tilsyn, herunder i det tilfælde, hvor den tilsynsførende på det indledende risikobaserede tilsyn kan konkludere, at der ikke er behov for en grundigere afdækning.

Når resultaterne skal gøres op, kan man derfor ikke skelne imellem, hvilke reaktioner, der specifikt er en følge af det udvidede risikobaserede tilsyn og hvilke afgørelser, der hænger sammen med det almindelige risikobaserede tilsyn. Nedenstående resultater vedrører derfor alle reaktioner om muskel-skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø i afgivet på risikobaseret tilsyn i branchegruppen Hospitaler i 2016.

Notatet indeholder først en status over resultaterne for muskel-skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø indenfor branchegruppen Hospitaler efterfulgt af korte beskrivelser af erfaringer fra tilsynene.

Tilsynsresultater fra risikobaserede tilsyn i 2016 indenfor branchegruppen Hospitaler

Arbejdstilsynet har i 2016 gennemført risikobaseret tilsyn på 72 hospitaler. 20,8 procent svarende til 15 hospitaler fået mindst én afgørelse om muskel-skeletbesvær og 23,6 procent svarende til 17 hospitaler har fået mindst én afgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Hertil kommer at 30,6 procent svarende til 22 virksomheder har fået mindst en vejledning om psykisk arbejdsmiljø.

Tabel 1. Andelen af virksomheder med afgørelser om muskel-skeletbesvær (MSB) og psykisk arbejdsmiljø indenfor branchegruppen hospitaler

Kilde: Status for risikobaseret tilsyn, den 10. marts 2017.

Reaktioner om muskel-skeletbesvær fordelt på arbejdsmiljøemner og virksomhedsstørrelse

Der er afgivet i alt 46 afgørelser og 9 vejledninger om muskel-skeletbesvær indenfor branchegruppen Hospitaler på det risikobaserede tilsyn i 2016. Ca. 41 procent af afgørelser om muskel-skeletbesvær vedrører arbejdsmiljøemnet Personflytning og ca. 26 procent vedrører Skærmarbejde. Hertil kommer, at ca. 10 procent af afgørelserne vedrører emnet løft.

Tre ud af ni vejledninger vedrører hhv. emnet Arbejdsstillinger og –bevægelser  samt Løft  mens to vejledninger vedrører Skærmarbejde og en vedrører Personflytning, jf. tabel 2 nedenfor. Fordelingen af reaktioner på arbejdsmiljøemner skal fortolkes med forsigtighed på grund af det lave antal reaktioner.

Tabel 2. Antal reaktioner om muskel-skeletbesvær fordelt på arbejdsmiljøproblememner

Kilde: Udtræk den 31. august 2017

Arbejdstilsynet har besøgt 13 hospitaler med under 20 ansatte og 59 hospitaler med over 20 ansatte. Ser man på antal og andel af virksomheder med mindst 1 afgørelse om muskel-skeletbesvær fordelt på virksomhedsstørrelse ses det at samtlige afgivne afgørelser og vejledninger om muskel-skeletbesvær er afgivet til hospitaler med over 20 ansatte. 15 ud af 59 (ca. 21 procent) af hospitaler med over 20 ansatte har fået mindst én afgørelse om muskel-skeletbesvær.

Der er besøgt fire hospitaler med 1-4 ansatte, tre hopitaler med 5-9 ansatte og 6 hospitaler med 10-19 ansatte. Der er ikke afgivet reaktioner om muskel-skeletbesvær til hospitaler i disse størrelsesgrupper.

Tilsynets erfaringer vedrørende afgørelser om muskel-skeletbesvær fra det udvidede risikobaserede tilsyn på hospitaler

De 19 afgørelser om Personforflytninger, der er afgivet til Hospitaler handler om håndtering af patienter. Det kan således være påbud om:

• At anvende egnede tekniske hjælpemidler, når de ansatte håndterer patienter fra liggende på gulv til siddende i stol eller liggende i seng.
• At sikre at gangtræning med patienter udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
• At sikre at arbejdet med løft af patienters overkrop fra liggende til siddende stilling, udføres så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Påbud om skærmarbejde kan eksempelvis handle om, at ansatte i receptioner og sekretariater arbejder med blænding eller genskin fra vinduespartier i skærmen eller ved for smalle borde, som ikke giver plads til at kunne opstille skærm og tastatur fleksibelt eller plads til at kunne hvile underarmene foran tastaturet og musen. Andre udfordringer kan være mobile arbejdsstationer, som er beregnet til at blive anvendt på patientstuerne. Disse arbejdsstationer tillader ikke fleksibel indstilling af skærm og tastatur eller plads til at hvile underarmene foran tastaturet, og kan derfor ikke anvendes i et omfang svarende til gennemsnitligt 2 timer dagligt.

Påbud om arbejdsstillinger- og bevægelser kan handle om arbejde i fastlåste stillinger såsom i operationsøjemed eller ved arbejde med manglende plads på patientstuerne. I vurderingen indgår arbejdsstillinger, som kan være stående/gående, siddende, hugsiddende/knælende/knæliggende eller liggende samt nakkens, ryggens, armenes og benenes bevægelser eller begrænsninger i disse bevægelser på grund af arbejde under trange pladsforhold.

Reaktioner om psykisk arbejdsmiljø fordelt på arbejdsmiljøemner, brancher og virksomhedsstørrelse

Arbejdstilsynet har i alt afgivet 29 afgørelser og 43 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø i branchegruppen Hospitaler, jf. tabel 4 nedenfor. Ca. halvdelen af afgørelser og ca. 25 procent af vejledningerne vedrører arbejdsmiljøemnet Vold og traumatiske hændelser. Dette følges af arbejdsmiljøemnet Stor arbejdsmængde og tidspres, hvor ca. 34 procent af afgørelserne og 34 procent af vejledningerne vedrører dette emne, jf. tabel 4 nedenfor. Der er endvidere afgivet 11 vejledninger om Øvrige psykisk arbejdsmiljø, som f.eks. omfatter modstridende eller uklare krav.

Fordelingen af reaktioner på arbejdsmiljøemner skal fortolkes med forsigtighed på grund af det lave antal reaktioner.

Tabel 3. Antal reaktioner om psykisk arbejdsmiljø fordelt på arbejdsmiljøproblememner

Kilde: Udtræk den 31. august 2017

Ser man på antal og andelen af virksomheder med mindst en afgørelse eller vejledning om psykisk arbejdsmiljø fordelt på virksomhedsstørrelse ses det, at 28,8 procent af hospitaler med over 20 ansatte har fået mindst en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø og 35, 6 procent har fået mindst en vejledning vedrørende psykisk arbejdsmiljø. Et hospital i kategorien 10-19 ansatte har modtaget mindst én vejledning om psykisk arbejdsmiljø. Der er ikke afgivet reaktioner om psykisk arbejdsmiljø til hospitaler i de øvrige størrelsesgrupper.

Tilsynets erfaringer vedrørende psykisk arbejdsmiljø fra det udvidede risikobaserede tilsyn på hospitaler

Arbejdstilsynet har givet flest reaktioner (i alt 25) om Stor arbejdsmængde og tidspres.

Som eksempel herpå kan nævnes en afdeling, hvor et højt arbejdspres betyder, at det dagligt sker, at ansatte har en hel vagt uden tid til pause, mad, drikke eller toiletbesøg. Arbejdspresset er kendetegnet ved flere store og langvarige opgaver samt et stort antal unge og nyuddannede ansatte, som kræver meget tid til oplæring, og at de erfarne skal varetage flere komplekse opgaver, som nyansatte ikke kan. Arbejdspresset betyder, at der kan være arbejdsopgaver, der ikke nås.

Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres forøger ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjerte-kar-sygdomme. Ansatte risikerer desuden at blive udsat for arbejdsulykker som følge af stor arbejdsmængde og tidspres.

Der er afgivet 24 reaktioner om vold og trusler. Som eksempel kan nævnes en afdeling, hvor ansatte op til dagligt er udsat for fysisk og psykisk vold fra patienter eller pårørende til patienter. Volden er kendetegnet ved verbale krænkelser, højlydte vredesudbrud og utilfredshed samt fysisk vold i form af fx spyt, spark, kasten med genstande, eksempelvis kasten med fæces samt have selvskadende adfærd. Der er patienter, der har en udadreagerende adfærd, der kræver, at politiet er til stede, når disse er indlagt.

Nogle patienter er impulsive og uforudsigelige i deres adfærd, kan have et aktivt alkoholmisbrug ved indlæggelse og kan have pludselig og impulsiv ændring i deres adfærd. Dette er særligt kendetegnende ved patienter i delirium eller ved patienter, som har demens.

Der er desuden eksempler på truende og krænkende adfærd fra patienters pårørende.

Forebyggelsen er utilstrækkelig og kendetegnet ved;

• at flere ansatte ikke er bekendt med hospitalets overordnede voldspolitik og indholdet af denne.
• at der ikke er nogen tydelige fælles retningslinjer for, hvornår hændelser skal registreres, og det bliver op til den enkelte ansatte, hvornår dette gøres.
• at man ikke systematisk kortlægger risikoen for vold såsom trusler, krænkende og nedværdigende tale, spyt og kast med genstande og ikke arbejder systematisk med registrering af vold. Dermed forringes afdelingens mulighed for at analysere de faktiske forekommende hændelser eller iværksætte specifikt rettede forebyggelsestiltag.

Der er i alt givet 10 reaktioner om Høje følelsesmæssige krav. Som eksempel kan nævnes en afdeling, hvor ansatte arbejder med pleje- og omsorgsarbejde for patienter med alvorlige og jævnligt terminale lidelser og også har til opgave at tage sig af de indlagte patienters pårørende og håndtere de pårørendes krise og sorg i forbindelse med patienternes sygdom og død. Store belastning som der ikke findes en systematisk bearbejdning af. Hverken kollegialt/ledelsesmæssig eller professionelt i form af f.eks. supervision. De ansatte har desuden ikke modtaget klare retningslinjer, instruktion eller uddannelse i håndteringen af de pårørende, og der er ikke fastlagt rammer for det serviceniveau, de pårørende kan forvente i forhold til håndteringen af deres krise og sorg. De høje følelsesmæssige krav udsætter de ansatte for en sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet forøger de ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjerte-kar-sygdomme samt udbrændthed.

Herudover er der afgivet (11) vejledninger om Øvrige psykisk arbejdsmiljø. Disse arbejdsmiljøproblemer kan handle om problemer med modstridende eller uklare krav.. Når kravene er modstridende, er det pr. definition umuligt at indfri dem alle, og det kan bringe medarbejderen i et ubehageligt dilemma. Uklare krav om fx arbejdsmængde, arbejdsmetoder eller kvalitetsniveau fører desuden ofte til usikkerhed hos medarbejderen om, hvad vedkommende skal leve op til.

For arbejde præget af modstridende eller uklare krav gælder det, at en klar formulering af krav og retningslinjer i arbejdet, klare udmeldinger om ansvarsfordeling, samt en tydelig ledelsesmæssig prioritering af opgaverne kan medvirke til at mindske risikoen for stress og stressrelaterede sygdomme.