Udvidet risikobaseret tilsyn: Døgninstitutioner og hjemmepleje

Arbejdstilsynet har i 2016 gennemført Udvidede Risikobaserede Tilsyn (URT) inden for udvalgte brancher, som er belastede pga. enten langtidssygefravær, overbelastning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø eller i forhold til muskel-skelet besvær.

Det udvidede risikobaserede tilsyn indebærer, at det almindelige risikobaserede tilsyn udvides med en særlig grundig og målrettet gennemgang af virksomhedens ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Et udvidet risikobaseret tilsyn sker som udgangspunkt på et selvstændigt tilsynsbesøg, der ligger efter det almindelige risikobaserede tilsyn. Tidspunktet aftales med virksomheden, så de relevante deltagere kan være til stede. Der kan dog være tilfælde, hvor den grundige afdækning sker allerede på det indledende risikobaserede tilsyn, herunder i det tilfælde, hvor den tilsynsførende på det indledende risikobaserede tilsyn kan konkludere, at der ikke er behov for en grundigere afdækning.

Når resultaterne skal gøres op, kan man derfor ikke skelne imellem, hvilke reaktioner, der specifikt er en følge af det udvidede risikobaserede tilsyn og hvilke afgørelser, der hænger sammen med det almindelige risikobaserede tilsyn. Nedenstående resultater vedrører derfor alle reaktioner om muskel-skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø i afgivet på risikobaseret tilsyn i branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje i 2016.

Notatet indeholder først en status over resultaterne vedrørende muskel- skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø for branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje efterfulgt af korte beskrivelser af erfaringer fra tilsynene.

Tilsynsresultater fra risikobaserede tilsyn i 2016 indenfor branchegruppen døgninstitutioner og hjemmepleje

Arbejdstilsynet har i 2016 gennemført risikobaseret tilsyn på 779 virksomheder indenfor branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje. 9,8 procent svarende til 76 virksomheder har modtaget mindst én afgørelse om muskel-skeletbesvær og 8,1 procent svarende til 63 virksomheder har modtaget mindst én afgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Hertil kommer at 19,3 procent svarende til 150 virksomheder har fået en vejledning om psykisk arbejdsmiljø, jf. tabel 1.

Tabel 1. Andelen af virksomheder med afgørelser om muskel-skeletbesvær (MSB) og psykisk arbejdsmiljø indenfor branchegruppen døgninstitutioner og hjemmepleje

Kilde: Status for risikobaseret tilsyn, den 10. marts 2017.

Reaktioner om muskel-skeletbesvær fordelt på arbejdsmiljøemner, brancher og virksomhedsstørrelse

Der er afgivet i alt 112 afgørelser og 23 vejledninger om muskel-skeletbesvær indenfor branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje på det risikobaserede tilsyn i 2016.

Over 70 procent af afgørelser om muskel-skeletbesvær vedrører arbejdsmiljøemnet Personflytning og ca. 12 procent vedrører emnet Løft. Hertil kommer at ca. 5 procent af afgørelserne vedrører henholdsvis Skærmarbejde og Arbejdsstillinger og  -bevægelser. Fordelingen af vejledninger ser lidt anderledes ud, idet lidt over halvdelen af vejledningerne vedrører arbejdsmiljøemnet Personflytning mens ca. hver femte vejledning vedrører emnet Arbejdsstillinger og –bevægelser, jf. tabel 2 nedenfor.

Tabel 2: Antal reaktioner om muskel-skeletbesvær fordelt på arbejdsmiljøproblememner

Kilde: Udtræk den 31. august 2017.

Ser man på fordelingen af reaktioner om muskel-skeletbesvær på brancher under branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje, ses det, ca. hver tredje afgørelser er afgivet til virksomheder indenfor branchen Hjemmehjælp, og ca. 25 pc. af afgørelserne er afgivet til virksomheder indenfor branchen Plejehjem. Dette efterfølges af ca. 18 procent af afgørelser til virksomheder indenfor Døgninstitutioner for personer med psykisk handicap og ca. 15 procent til virksomheder indenfor branchen Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap. Jf. tabel 3. Fordelingen af reaktioner på arbejdsmiljøemner skal fortolkes med forsigtighed på grund af stor variation i antallet af risikobaseret tilsyn i brancherne.

Virksomheder indenfor branchen Hjemmehjælp har fået ca. 30 procent af vejledningerne om muskel-skeletbesvær i branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje, mens virksomheder indenfor brancherne Plejehjem og Døgninstitutioner for personer med psykisk handicap har hver modtaget ca. 25 procent af vejledningerne, jf. tabel 3.

Tabel 3: Antal reaktioner om muskel-skeletbesvær fordelt på brancher under branchegruppen døgninstitutioner og hjemmepleje

Kilde: Udtræk den 31. august 2017

Tabel 4 nedenfor viser antal og andel af virksomheder med mindst 1 afgørelse om muskel-skeletbesvær fordelt på virksomhedsstørrelse. Tabellen viser, at der sker en tydelig stigning i andelen af virksomheder med mindst en afgørelse om muskel-skelet besvær jo større virksomhederne er.  Således ses at kun 1,1 procent af små virksomheder med 5-9 ansatte har får mindst en afgørelse mens tallet er 13,1 procent for virksomheder med 20 eller flere ansatte.

Tabel 4: Andel af virksomheder med mindst en afgørelse om muskel-skeletbesvær fordelt virksomhedsstørrelse

Kilde: Udtræk den 31. august 2017

Tilsynets erfaringer vedrørende afgørelser om muskel-skeletbesvær fra det udvidede risikobaserede tilsyn i branchegruppen døgninstitutioner og hjemmepleje

Arbejdstilsynet har afgivet flest afgørelser (80 ud af 112) vedrørende Personflytninger. Som eksempel kan nævnes en sag, hvor ansatte udsættes for en sundhedsskadelig belastning i form af skader på især ryg, nakke og skuldre, herunder at der er risiko for en akut løfteskade ved forflytning af den pågældende borger fra liggende i seng til stående ved rollator. Til grund for vurderingen er, at borgeren, som vejer ca. 90 kg har meget varierende funktionsniveau, ikke kan samarbejde om forflytningen og skal have hjælp til at komme op at sidde, holde sig siddende, få benene ud over sengekanten samt at komme op at stå. De ansatte anvender deres kroppe frem for egnede tekniske hjælpemidler.

Der er endvidere afgivet 14 afgørelser om Løft. Som eksempel kan nævnes løft i forbindelse med sengepleje af en borger, hvor borgeren henholdsvis trækkes, skubbes og løftes fri af underlaget i forbindelse med plejen. Borgeren kan ikke hjælpe til under plejearbejdet, hvorved der er en risiko for at medarbejderne kan pådrage sig skader og gener primært i arme, skuldre og ryg enten på kort eller længere sigt.

Reaktioner om psykisk arbejdsmiljø fordelt på arbejdsmiljøemner, brancher og virksomhedsstørrelse

Arbejdstilsynet har i alt afgivet 84 afgørelser og 164 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø i branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje, jf. tabel 5 nedenfor.

75 procent af afgørelserne og ca. 42 procent af vejledningerne vedrører arbejdsmiljøemnet vold og traumatiske hændelser.

Ca. 10 procent af afgørelserne og ca. 22 procent af vejledningerne vedrører arbejdsmiljøemnet Høje følelsesmæssige krav, hertil kommer ca. 7 procent af afgørelserne og ca. 21 procent af vejledningerne vedrører emnet Stor arbejdsmængde og tidspres.

Tabel 5: Antal reaktioner om psykisk arbejdsmiljø fordelt på arbejdsmiljøproblememner

Kilde: Udtræk den 31. august 2017

Tabel 6 viser fordeling af reaktioner om psykisk arbejdsmiljø på brancher under branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje.

Ca. 34 procent af afgørelserne om psykisk arbejdsmiljø er afgivet til virksomheder indenfor branchen Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap og ca. 21 procent til virksomheder indenfor branchen Plejehjem.  Hertil kommer at ca. 24 procent af vejledningerne er afgivet til virksomheder i branchen Plejehjem, ca. 23 procent til virksomheder indenfor Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap og ca. 21 procent indenfor branchen Hjemmehjælp. Fordelingen af reaktioner på arbejdsmiljøemner skal fortolkes med forsigtighed på grund af stor variation i antallet af risikobaseret tilsyn i brancherne. 

Tabel 6: Antal reaktioner om psykisk arbejdsmiljø fordelt på brancher

Kilde: Udtræk den 31. august 2017

Ser man på antal og andelen af virksomheder med mindst en afgørelse eller vejledning om psykisk arbejdsmiljø ses det, at der sker en stigning i andelen af virksomheder, der har fået mindst en afgørelse eller vejledning jo større virksomhederne er. Således ses at 5,6 procent af virksomheder med 5-9 ansatte har fået mindst en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø mens det tilsvarende tal er 9,8 procent for virksomheder med over 20 ansatte. Tilsvarende ses det at 12,4 procent af virksomheder med 5-9 ansatte har fået mindst en vejledning om psykisk arbejdsmiljø mens det tilsvarende til er 22,1 procent for virksomheder med over 20 ansatte.

Tabel 7: Andelen af virksomheder med mindst en afgørelse eller vejledning om psykisk arbejdsmiljø fordelt virksomhedsstørrelse

Kilde: Status for risikobaseret tilsyn, den 10. marts 2017.

Tilsynets erfaringer vedrørende afgørelser om psykisk arbejdsmiljø fra det udvidede risikobaserede tilsyn i branchegruppen døgninstitutioner og hjemmepleje

Langt de fleste afgørelser (63 ud af 84) om psykisk arbejdsmiljø vedrører arbejdsmiljøemnet Vold og traumatiske hændelser. Som eksempel kan nævnes et tilfælde, hvor ansatte arbejder med borgere, der kan have psykiatriske diagnoser som udadreagerende eller uforudsigelige.

Den udadreagerende adfærd er kendetegnet ved verbale overfusninger og trusler overfor ansatte, ødelæggelse af inventar, at ansatte må gå imellem borgerne og andre fx pårørende, ekspedienter eller sagsbehandlere for at nedtrappe konflikter.

Virksomhedernes manglende forebyggelse kan være underregistrering af voldsepisoder, manglende analyse af voldsepisoder med henblik på at udarbejde forebyggende tiltag, manglende risikovurdering af relevante borgere, manglende voldspolitik og voldsdefinition, manglende uddannelse i konflikthåndtering samt manglende retningslinjer for alene- og aftenarbejde.

Som eksempel på afgørelse om høje følelsesmæssige krav kan nævnes følgende:

De ansatte skal varetage al daglig pleje-. omsorgs- og træningsarbejde samt praktisk og administrativt arbejde for 20 beboere, som er voksne udviklingshæmmede med en udviklingsalder fra under et år til fem år. De ansatte skal derudover håndtere en af beboernes pårørendes høje forventninger og krav til service og kvalitet. Krav som viser sig gennem konsekvent og systematisk udført mistillid til- og kontrol med de ansatte, overvågning, billeddokumentation, kritik, nedgørelse og offentlig udhængning med navns nævnelse. Arbejdet stiller høje følelsesmæssige krav til de ansatte, som skal navigere i dilemmaet mellem på den ene side at forstå, rumme og håndtere pårørendes følelser, ønsker og utilfredshed samtidig med at varetage et fagligt kvalificeret arbejde i henhold til lovgivningen mv. Manglende effektiv forebyggelse er kendetegnet ved, at indgåede kommunikationsaftaler ikke overholdes, og usikkerhed om prioritering af opgaver og manglende fælles samarbejde om- og forståelse for service og kvalitet bevirker en eskalering af problemerne.

Herudover er det givet en del (20) vejledninger om Øvrige psykisk arbejdsmiljø.  Øvrige psykiske arbejdsmiljøproblemer kan handle om problemer med modstridende eller uklare krav. Når kravene er modstridende, er det pr. definition umuligt at indfri dem alle, og det kan bringe medarbejderen i et ubehageligt dilemma. Uklare krav om fx arbejdsmængde, arbejdsmetoder eller kvalitetsniveau fører desuden ofte til usikkerhed hos medarbejderen om, hvad vedkommende skal leve op til.

For arbejde præget af modstridende eller uklare krav gælder det, at en klar formulering af krav og retningslinjer i arbejdet, klare udmeldinger om ansvarsfordeling, samt en tydelig ledelsesmæssig prioritering af opgaverne kan medvirke til at mindske risikoen for stress og stressrelaterede sygdomme.