Spørgsmål og svar om Arbejdstilsynet
Svar på de oftest stillede spørgsmål om Arbejdstilsynet. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet
Om Arbejdstilsynet
-
Hvad er Arbejdstilsynets hovedopgave?
Arbejdstilsynets hovedopgaver er at skabe
- et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
- grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet
- Hvornår blev arbejdstilsynet etableret?
- Hvor ligger Arbejdstilsynet?
- Er Arbejdstilsynet på sociale medier?
- Dækker Arbejdstilsynet også arbejde i private hjem?
- Klag over arbejdsmiljøet
-
Klag over mobning eller seksuel chikane
Du kan klage til Arbejdstilsynet, hvis du eller andre bliver udsat for mobning eller seksuel chikane (sexchikane) på arbejdspladsen. Du kan kontakte Arbejdstilsynet på tlf. 70 22 12 80 eller bruge den digitale formular. Du har ret til at være anonym.
Klag over krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
-
Klag over arbejdsmiljøet: Hvordan behandler Arbejdstilsynet min klage?
I enkelte tilfælde har vi brug for flere oplysninger for at kunne behandle en klage, og vi vil i så fald kontakte dig.
En klage fører ikke altid til et tilsynsbesøg i virksomheden. Det afhænger af en konkret vurdering af den enkelte henvendelse.
Som klager, vil du ikke få besked om, hvorvidt din klage medfører et tilsynsbesøg eller ej.
Hvis Arbejdstilsynet besøger virksomheden, vil vi tale med repræsentanter for både ledelse og medarbejdere. Vi vil aldrig nævne, at vi har modtaget en klage. Det skyldes dels, at klager behandles anonymt, og dels at Arbejdstilsynet udelukkende kan træffe afgørelse på baggrund af de oplysninger, der kommer frem under et tilsynsbesøg.
Hvis vi på baggrund af besøget vurderer, at der er problemer med krænkende handlinger i virksomheden, vil vi træffe afgørelse om, at virksomheden skal løse problemerne.
-
Klag over arbejdsmiljøet: Hvad spørger vi om, når du ringer?
Når du kontakter Arbejdstilsynet, vil vi typisk bede dig oplyse følgende:
- Virksomhedens navn, adresse og afdeling (så vi kan finde arbejdsstedet og problemet ved et evt. besøg)
- Hvad er de arbejdsmiljømæssige problemer?
- Hvor mange personer er omfattet af problemet?
- Hvornår opstod problemet, og hvor længe forventes det at være der?
- Har virksomheden en arbejdsmiljøorganisation og har den været involveret?
- Dit navn og tlf.nr. (behandles fortroligt), hvis vi får brug for yderligere oplysninger.
Fandt du ikke svar?
Ring til Arbejdstilsynets Call Center
Telefontid:
Mandag - onsdag kl. 8-15,
torsdag kl. 8-18,
fredag kl. 8-14