Bilag 1 - Helbredseffekter som følge af støj

Med ”støj” menes i denne vejledning lyd, som medfører gener eller risiko for høreskade.

Kraftig støj kan skade høreevnen

Høreskader kommer som oftest snigende. Det kan være vanskeligt at opdage, at høreevnen er ved at blive nedsat, fordi man kompenserer ved fx at skrue op for radioen.

Tegn på tab af høreevne er:

• At man synes, at andre mennesker mumler
• At det er vanskeligt at føre samtale, når der er baggrundsstøj i lokalet – fx ved selskaber
• At man ofte må bede om at få noget gentaget
• At det er nødvendigt at skrue op for tv og radio.

Hørelsen kan skades efter en enkelt udsættelse for meget kraftig støj – fx fra et skud eller en eksplosion – men det er ofte lang tids daglig udsættelse, der giver skaden – hørelsen slides.

Høreskader udvikler sig hurtigst i de første år, man er udsat for støjen, typisk mens man er ung. Hørelsen forringes derudover med alderen.

Risiko for høreskader

• Ved en støjbelastning på 90 dB(A) i 10 år får 11 pct. en alvorlig høreskade
• Ved en støjbelastning på 85 dB(A) i 10 år får 4 pct. en alvorlig høreskade
• Ved 80 dB(A) anses risikoen for høreskader for meget lille.

International Standard ISO 1999 angiver sammenhængen mellem støjbelastning og risikoen for høreskade.

Tinnitus

Med en høreskade følger relativt ofte sygdommen tinnitus. Det indebærer, at man oplever at høre hylen, kimen, ringen eller susen for ørerne – selv om lydpåvirkningen ikke er der. Tinnitus kan bl.a. opstå efter en kraftig støjudsættelse. Ca. hver tredje person, der får en varig hørenedsættelse, får også tinnitus.

Hvis man lider af tinnitus, kan det give problemer at koncentrere sig, depressioner eller søvnbesvær. Personer med tinnitus bliver også lettere påvirket af stress.

Høretab skyldes ikke kun støj

De fleste høreskader skyldes kun støj. Men flere kemiske stoffer, rygning og passiv rygning kan have indflydelse på hørelsen, hvis de kombineres med udsættelse for støj.

Ikke alle er lige følsomme over for støj. Nogle mennesker tåler meget støj, mens andre er mere sårbare. De mere sårbare ører kaldes populært for ”glasører”.

Generende støj

Svag støj kan forstyrre arbejdsfunktioner, der kræver koncentration, fx undervisning og kontrolrumsarbejde.

Selv svag støj kan være generende. Støj, herunder støj fra menneskelig aktivitet, kan også være psykisk belastende, hvis arbejdet indeholder store følelsesmæssige krav, arbejdet er kompliceret eller der ofte arbejdes med korte deadlines.

Generende støj kan gøre det vanskeligt at høre advarselssignaler og maskinfejl mv.