G� til hovedindholdet

Bekendtgørelser

Bilag 3 - Oversigt over områder, hvor der ikke skal foretages forudgående kontrol af de erhvervsmæssige kvalifikationer

Bilag 3 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1295 af 11. juni 2021 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet

Oversigt over områder, hvor der ikke skal foretages forudgående kontrol af de erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. § 4, stk. 2, for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, og som har til hensigt at arbejde midlertidigt eller lejlighedsvist i Danmark

1. Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, og som har til hensigt at arbejde midlertidigt eller lejlighedsvist i Danmark, skal ikke have deres erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående af Arbejdstilsynet med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes, inden for følgende områder:

1.1 Arbejde med asfaltmaterialer

Regelgrundlaget findes i bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser § 15 og lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. § 5, stk. 1.

1.2 Arbejde med epoxy og isocyanater

Regelgrundlaget findes i bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser § 16 og lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. § 5, stk. 1.

1.3 Arbejde med styren

Regelgrundlaget findes i bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser § 13 og lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. § 5, stk. 1.

1.4 Arbejde som kranfører (på nær mobilkraner, tårnkraner og lastbilmonterede kraner over 30 tonsmeter)

Regelgrundlaget findes i bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser §§ 4-6 og lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. § 5, stk. 1.

1.5 Arbejde med opstilling af stilladser (kun rulle- og bukkestilladser)

Regelgrundlaget findes i bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser § 17 og lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. § 5, stk. 1.

1.6 Fører af gaffelstabler

Regelgrundlaget findes i bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser § 7 og lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. § 5, stk. 1.

1.7 Uddannelsen som koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet

Regelgrundlaget findes i bekendtgørelse om bygherrens pligter § 5, samt bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser kapitel 3 og lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. § 5, stk. 1.

Indhold

Indhold

Henter PDF