G� til hovedindholdet

Bekendtgørelser

Bilag 4 - Periodisk inspektion af sikkerheden ved brug af elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner

Bilag 4 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 461 af 23. maj 2016 om anvendelse m.v. af elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner

Periodisk inspektion skal omfatte både dette bilag 4 og bilag 5, jf. § 34.

Periodisk inspektion af sikkerheden ved brug skal indeholde:

  1. Afprøvning af anordning til at forhindre elevatorens eller den lignende maskines frie fald,
  2. Afprøvning af anordning til at forhindre elevatorens eller den lignende maskines ukontrollerede opadgående bevægelse,
  3. Afprøvning af bremsesystemet,
  4. Afprøvning af låseanordning ved etagedøre, herunder spillerum mellem dørblade, også ved manuel kraftpåvirkning,
  5. Afprøvning af det øvrige elektriske sikkerhedsudstyr, herunder
    • nødstop
    • hovedafbryderen
    • endestopsfunktioner
    • kontaktorer ved etage-, stol- og inspektionsdøre
    • kontaktlister for kamplader og håndlister
    • tovslækkontakter
    • bufferkontakter
  6. Afprøvning af udstyr til nødbetjening,
  7. Afprøvning af særlige funktioner, fx brandmandselevatorer,
  8. Afprøvning af, at alarmer m.v. fungerer tilfredsstillende, herunder at alarmer m.v. kan foretage kald til vagtcentral, samt at der på vagtcentralen modtages rutinekald med oplysning om status for alarmen, herunder kommunikationslinje og nødstrømsforsyning.
  9. Trykprøvning af det hydrauliske system,
  10. Kontrol af at der ikke forekommer utætheder af betydning for sikkerheden,
  11. Undersøgelse af bæremidlernes tilstand samt deres fastgørelse, herunder for revnedannelser og slidtage samt friktion,
  12. Undersøgelse af fastgørelsespunkter, herunder ophængningspunkter, styrets fastgørelse i skakten m.v.,
  13. Kontrol af at udstyret fortsat er indrettet i overensstemmelse med kravene i relevante indretningsregler i forhold til brugerens sikkerhed, herunder
    • sikkerhed ved etage- og stoldøre
    • manglende/defekte afskærmninger
    • manglende udskiftning af defekte/slidte sikkerhedskomponenter
    • manglende sikkerhedsmæssig udskiftning/reparation angivet af certificeret sagkyndig virksomhed
  14. Kontrol af at der ikke er skader, som nødvendiggør en reparation,
  15. at der ikke er fremmede installationer i skakten. For elevatorer, som er installeret før 1. februar 1981, kan kravet være fraveget, og
  16. at der ikke er fremmede installationer i rum for maskineri. I bygninger, som er opført før 1960, kan kravet være fraveget.
  17. om kontrolinterval er overholdt, og om kontrol er udført af certificeret sagkyndig virksomhed,

Indhold

Indhold

Henter PDF