Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer

SAMMENSKRIVNINGEN omfatter følgende bekendtgørelser

nr. 1795 af 18. december 2015, der trådte i kraft den 1. januar 2016 - Retsinformation

nr. 363 af 18. april 2016, der trådte i kraft den 1. maj 2016 - Retsinformation

nr. 255 af 19. marts 2019, der trådte i kraft den 1. juli 2019 - Retsinformation

nr. 1478 af 13. december 2019, der trådte i kraft den 17. januar 2020 - Retsinformation

nr. 2082 af 19. november 2021, der trådte i kraft den 1. januar 2022 - Retsinformation

I medfør af § 15 a, stk. 4, § 17, stk. 3, § 22, stk. 1, § 35, stk. 1, § 39, § 40, § 41, nr. 1, § 43, § 49, § 49 a, stk. 1-3, § 49 c, § 57, § 63, stk. 1 og 2, og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73:

Kapitel 1 Område mv.

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter arbejde med, herunder fremstilling, anvendelse og håndtering af, samt udsættelse på arbejdspladsen for:

1. De stoffer og materialer, der fremgår af bilag 1.
2. Materialer, der indeholder 0,1 % eller mere af disse stoffer, medmindre andet er angivet ud for det enkelte stof i bilag 1.
3. Arbejdsprocesser, der er optaget i bilag 2.
4. De mutagener og materialer med indhold heraf, der fremgår af bilag 1.

Stk. 2. I det omfang, det er angivet i bilag 1 ud for det enkelte stof, omfatter bekendtgørelsen tillige:

1. Materialer, der indeholder mindre end 0,1 % af det pågældende stof.
2. Arbejdsprocesser, der afgiver et sådant stof.

Stk. 3. Stoffer og materialer omfattet af stk. 1 og 2 anses for at være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

§ 2. Bekendtgørelsen gælder også for arbejde omfattet af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, og arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Dog gælder følgende bestemmelser kun for arbejde, der udføres for en arbejdsgiver: § 6, § 9, kapitel 4, § 15, § 16, stk. 1, § 23, § 24, § 28, § 31, § 32, § 34, stk. 6, § 35, stk. 1 og 2, og §§ 38-46.

§ 3. Undtaget fra bekendtgørelsen er arbejde omfattet af bekendtgørelsen om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineralfibre.

§ 4. Bekendtgørelsen indeholder supplerende regler til bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), bekendtgørelsen om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø og bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Stk. 2. Bekendtgørelsens regler gælder, medmindre andet følger af afsnit VII i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) m.v. med senere ændringer (REACH-forordningen), om godkendelse af stoffer, som er optaget på bilag XIV, eller af forordningens afsnit VIII om begrænsninger for fremstilling, markedsføring og anvendelse af stoffer og blandinger, for hvilke forordningens bilag XVII indeholder en begrænsning.

Stk. 3. Bilag 1 indeholder henvisninger til REACH-forordningens bilag XIV og XVII, hvor det er relevant.

Kapitel 2 Forbud

§ 5. Fremstilling og anvendelse af stofferne, materialerne og arbejdsprocesserne er ikke tilladt i det omfang det fremgår af bilag 1 og 2.

§ 6. Arbejde med stofferne, materialerne og arbejdsprocesserne må ikke udføres i den ansattes hjem i det omfang det fremgår af bilag 1 og 2.

Kapitel 3 Substitution

§ 7. Et stof eller materiale må ikke anvendes, hvis det efter §§ 13-14 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) kan fjernes eller erstattes af et stof, materiale eller en proces, som ikke er farligt eller er mindre farligt.

§ 8. Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.

Stk. 2. Såfremt brugen af et erstatningsstof- eller materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk. 2 eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres overfor Arbejdstilsynet.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder kun stoffer, materialer og processer, som ikke er mærket med ”*” i bilag 1 og 2.

§ 9. Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation skal inddrages i vurderingen af, om erstatning kan foretages efter §§ 7-8.

Kapitel 4 Arbejdspladsvurdering

§ 10. Hvis der findes stoffer og materialer omfattet af denne bekendtgørelse, eller der er risiko for udsættelse for sådanne stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal der i arbejdspladsvurderingen efter bekendtgørelsen om arbejdets udførelse tillige indgå følgende vurderingselementer:

1. Stofferne og materialernes farlige egenskaber,
2. alle eksponeringsveje, fx optagelse i eller gennem huden,
3. eksponeringsgraden, -typen og varigheden,
4. omstændighederne ved arbejdet med sådanne stoffer og materialer, herunder mængden,
5. virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes,
6. hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser,
7. grænseværdier fastsat af Arbejdstilsynet, og
8. leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 skal eventuelle sikkerheds- og sundhedsmæssige virkninger for særligt følsomme risikogrupper overvejes. I overvejelserne skal bl.a. indgå, om der er mulighed for, at disse arbejdstagere ikke beskæftiges i områder, hvor de kan komme i kontakt med stoffer og materialer omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Reparationsarbejde, vedligeholdelsesarbejde o.l. i virksomheden, der kan forudses at give anledning til væsentlig påvirkning fra stoffer og materialer eller som kan forringe sikkerheden og sundheden af andre grunde, selv om der er truffet tekniske foranstaltninger, skal medtages i arbejdspladsvurderingen.

Stk. 4. Hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra flere farlige stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen.

Stk. 5. Vurderingen skal tillige indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til fortegnelsen.

§ 11. Arbejdsgiveren skal fra leverandøren eller fra andre let tilgængelige kilder skaffe yderligere oplysninger, der er nødvendige for arbejdspladsvurderingen.

§ 12. Vurderingen efter § 10 skal fornyes regelmæssigt og under alle omstændigheder ved enhver ændring i forholdene, der kan få indvirkning på arbejdstagernes udsættelse for farlige stoffer og materialer.

§ 13. Arbejdet med de stoffer, materialer og arbejdsprocesser omfattet af denne bekendtgørelse skal planlægges og tilrettelægges under hensyn til arbejdspladsvurderingen efter § 10, og det skal herunder sikres, at der om nødvendigt træffes sådanne særlige foranstaltninger, som angivet i kapitel 6.

§ 14. Arbejdsgiveren skal efter anmodning fra Arbejdstilsynet give de oplysninger, der er lagt til grund for arbejdspladsvurderingen, jf. §§ 10-13.

§ 15. (Ophævet)

Kapitel 5 Foranstaltninger

Oplæring, instruktion og uddannelse

§ 16. Som led i den oplæring og instruktion, der skal gives efter § 18 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, skal arbejdsgiveren sørge for, at oplæringen og instruktionen omfatter:

1. kræftrisikoen ved de stoffer og materialer, der er omfattet af denne bekendtgørelse, som findes på arbejdspladsen, herunder navnene på kræftstofferne, faremærkning, andre risici ved arbejde med og udsættelse for dem, relevante grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering og andre anvisninger,
2. den potentielle sundhedsrisiko, herunder den risiko, som tobaksrygning medfører,
3. de foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge udsættelse, herunder håndtering og opbevaring, forbud mod at ryge, spise eller drikke og opbevaring af tobak, mad og drikkevarer, samt evt. andre anvendelsesbegrænsninger,
4. de foranstaltninger, der skal træffes med hensyn til personlig hygiejne,
5. de foranstaltninger, der træffes med hensyn til rengøring,
6. korrekt brug af sikkerhedsforanstaltninger under arbejdet, herunder værnemidler og disses placering på arbejdspladsen,
7. sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdstagerne, herunder redningsmandskabet, skal træffe ved uheld, f.eks. brand, spild og lignende og til forebyggelse af uheld og
8. bortskaffelse af stoffer og materialer samt værnemidler efter endt brug og øvrig håndtering af affald, herunder særligt mærket affald.

Stk. 2. Arbejde med stofferne, materialerne og arbejdsprocesserne må i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2, kun udføres af personer, der har fået særlig oplæring og instruktion om sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i forbindelse med arbejdet, foretaget af særligt sagkyndige personer. Hvis virksomheden ikke selv råder over den særlige sagkundskab, skal der indhentes ekstern særlig sagkundskab.

Stk. 3. Arbejde med stofferne, materialerne og arbejdsprocesserne må i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2, indtil uddannelsen efter § 17 er gennemført, kun udføres af personer, der har fået særlig oplæring og instruktion om den sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige udførelse af arbejdet af personer, der har gennemgået den pågældende uddannelse, jf. bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.

Stk. 4. Oplæring og instruktion skal gennemføres inden arbejde med farlige stoffer og materialer, eller inden der er risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer, og gentages regelmæssigt. Instruktionen er mundtlig og understøttes af skiftligt materiale når der arbejdes med eller er risikofor udsættelse for særligt farlige stoffer og materialer, ved særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold, og når arbejdspladsvurderingens del om stoffer og materialer, jf. kapitel 4, i øvrigt tilsiger det.

§ 17. Arbejde med stofferne, materialerne og arbejdsprocesserne må i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2, kun udføres af personer, der er i besiddelse af de nødvendige uddannelses- og kvalifikationskrav efter bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.

Arbejdsprocesser

§ 18. Der skal anvendes arbejdsprocesser, arbejdsmetoder og værktøj, der udelukker eller begrænser udvikling af dampe og støv, dannelse af røg og aerosoler m.v. samt sprøjt og stænk fra stofferne og materialerne så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

§ 19. For stoffer, materialer og arbejdsprocesser, som i bilag 1 og 2 er mærket med ” * ” skal arbejdet foregå i lukkede anlæg, hvis det ikke er teknisk muligt at erstatte stoffet, materialet eller arbejdsprocessen med ikke farlige eller mindre farlige stoffer, materialer eller arbejdsprocesser.

Stk. 2. Hvis det ikke er teknisk muligt at anvende et lukket system, skal det sikres, at udsættelsen nedsættes til et så lavt niveau, som det er teknisk muligt, og unødig påvirkning skal undgås.

Stk. 3. Fastsatte grænseværdier skal overholdes, jf. bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer.

§ 20. Arbejdsprocesser, hvori stoffer eller materialer indgår, må kun foregå i lukkede anlæg eller på anden måde, der hindrer frigørelse af stofferne eller materialerne, således at enhver påvirkning herfra udelukkes, i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2.

Stk. 2. Hvis det ikke er teknisk muligt at opfylde stk. 1, skal stofferne og materialerne fjernes fuldstændigt fra udviklingsstedet.

Stk. 3. Hvis det ikke er teknisk muligt fuldstændigt at fjerne stofferne og materialerne, skal egnede personlige værnemidler anvendes.

§ 21. Arbejde med stoffer, materialer og arbejdsprocesser må kun udføres på arbejdspladser, som er effektivt adskilt fra andre arbejdspladser, i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2. Kun beskæftigede, hvis arbejde gør det nødvendigt, må have adgang til disse områder.

Grænseværdier og måleprogrammer

§ 22. Unødig påvirkning skal undgås, og fastsatte grænseværdier skal overholdes, jf. bekendtgørelsen om arbejdets udførelse § 16, og bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer.

§ 23. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der i kontrollen med arbejdsmiljøet efter kapitel 5 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse indgår måleprogrammer i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2.

Stk. 2. Måleprogrammerne skal være anerkendt af direktøren for Arbejdstilsynet.

Foranstaltninger ved øget risiko

§ 24. De ansatte skal hurtigst muligt underrettes om unormale driftsforhold og om ethvert uheld, der kan medføre en øget risiko for påvirkning fra stofferne eller materialerne eller fra arbejdsprocesserne.

Stk. 2. De ansatte skal hurtigst muligt underrettes om årsagerne til den unormale udsættelse, jf. stk. 1, og om de foranstaltninger, der er eller vil blive truffet til afhjælpning af situationen.

Stk. 3. Så længe den øgede risiko er til stede, må der inden for det pågældende område kun beskæftiges personer i det omfang, det er nødvendigt for genoprettelsen af normale forhold. Den øgede risiko for påvirkning af stofferne eller materialerne eller fra arbejdsprocesserne må ikke være konstant for den enkelte ansatte og skal begrænses til det strengt nødvendige.

§ 25. Ved aktiviteter, herunder ved vedligeholdelse af produktionsanlæg, hvor det må forudses, at der vil være øget udsættelse for stoffer, materialer eller arbejdsprocesser, og hvor det ikke er muligt at træffe yderligere tekniske foranstaltninger, skal der benyttes personlige værnemidler, og varigheden af udsættelsen skal begrænses mest muligt.

Tekniske anlæg og ventilationssystemer

§ 26. Hvis det ikke kan hindres, at der sker udvikling af luftforurening fra stoffer og materialer, herunder luftforurening fra arbejdsprocesser, skal der:

1. for arbejde på faste arbejdssteder anvendes procesudsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles, jf. § 35, stk. 1, i bekendtgørelsen om indretning af faste arbejdssteders indretning, og
2. for andet arbejde så vidt muligt anvendes procesudsugning, der er egnet til at fjerne forureningen på det sted, hvor den udvikles.

§ 27. Recirkulation af udsuget luft med indhold af stofferne eller materialerne må ikke finde sted, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for udsuget luft, der stammer fra arbejde og arbejdsprocesserne omfattet af § 35, stk. 6 og stk. 7, i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning.

Stk. 3. Stk. 1 gælder endvidere ikke for arbejdsprocesser omfattet af bekendtgørelsen om bygge- og anlægspladser og bekendtgørelsen om skiftende arbejdssteders indretning, hvor den udsugede luft er effektivt renset og kommer fra arbejdsprocesser, hvor der dannes eller frigives stoffer og materialer.

Stk. 4. Medmindre andet er angivet i bilag 1 og 2 gælder undtagelsen i stk. 3 ikke for udsuget luft, der stammer fra arbejde med stoffer og materialer omfattet af bilag 1 og arbejdsprocesser omfattet af bilag 2.

§ 28. Tekniske anlæg og ventilationssystemer, der anvendes ved arbejde med stofferne eller materialerne skal forsynes med kontrolanordninger, der angiver og alarmerer ved utilstrækkelig funktion.

Stk. 2. I tilknytning til overvågningen skal der være udarbejdet instruktion, der angiver hvilke forholdsregler, der skal følges ved unormale driftsforhold og ved uheld.

Håndtering, skiltning og mærkning, affald mv.

§ 29. Arbejdspladser, hvor der arbejdes med disse stoffer, materialer eller arbejdsprocesser og områder, hvor der er risiko for udsættelse for disse stoffer og materialer, skal være afgrænset og mærket med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning, herunder med skilte om rygeforbud, i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2.

§ 30. Beholdere, emballager og installationer, herunder rør, der indeholder stoffer og materialer, skal være mærket i overensstemmelse med bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning § 4, stk. 2, nr. 6, jf. bilag 8, og der skal anbringes klart synlige advarselsskilte.

§ 31. Arbejdsgiveren skal, sørge for, inden stofferne eller materialerne tages i anvendelse på virksomheden, at emballagen er forsynet med mærkning efter reglerne i bilag 3, i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2.

§ 32. Arbejdsgiveren skal træffe foranstaltninger til sikker opbevaring, håndtering og transport af stoffer og materialer, navnlig ved anvendelse af hermetisk lukkede beholdere, som er mærket entydigt og på klart synlig måde.

§ 33. Affald, der indeholder stofferne eller materialerne skal samles, opbevares og bortskaffes i egnede lukkede beholdere, eller hvor dette ikke er praktisk muligt på anden betryggende måde. Beholdere m.v. skal være mærket, som angivet i bilag 3.

Personlige værnemidler

§ 34. Ved arbejde omfattet af denne bekendtgørelse skal der anvendes egnede personlige værnemidler, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Personlige værnemidler må ikke bæres under spisepauser.

Stk. 3. Personlige værnemidler skal opbevares adskilt fra andet tøj.

Stk. 4. Når personlige værnemidler skal til destruktion eller rengøring, skal de opbevares og bortskaffes i lukket emballage, mærket som angivet i bilag 3.

Stk. 5. Rengøring af personlige værnemidler skal foregå særskilt med udstyr egnet til formålet.

Stk. 6. For brugen af personlige værnemidler ved det omhandlede arbejde gælder i øvrigt bestemmelserne i bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler.

Velfærdsforanstaltninger mv.

§ 35. Hvis der er risiko for udsættelse for stoffer, materialer og arbejdsprocesser, skal der være bade-, vaske- og toiletfaciliteter, jf. bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, bekendtgørelsen om skiftende arbejdssteders indretning og bekendtgørelsen om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.

Stk. 2. Hvis der er risiko for udsættelse for stoffer, materialer og arbejdsprocesser, som er mærket med ” * ” i bilag 1 og 2, skal der være særskilte opbevaringssteder til henholdsvis arbejdstøjet, herunder personlige værnemidler, og det normale tøj.

Stk. 3. Bade- og omklædningsfaciliteterne skal i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2, omfatte 2 adskilte omklædningsrum henholdsvis for tøj og arbejdstøj indrettet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning. Dette gælder også, når arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver.

§ 36. Der skal træffes hygiejneforanstaltninger, navnlig regelmæssig rengøring af gulve, vægge og andre overflader.

§ 37. I arbejdslokaler eller områder, hvor der er risiko for forurening fra stofferne og materialerne, må der ikke ryges, spises eller drikkes, ligesom opbevaring af tobak, mad og drikkevarer ikke må finde sted.

Arbejdsmedicinske undersøgelser

§ 38. Arbejdsgiveren skal i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2, sikre, at ansatte før udsættelsen for stoffer, materialer eller arbejdsprocesser og herefter med regelmæssige mellemrum har adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse efter reglerne herfor i bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.

Kapitel 6 Foranstaltninger på baggrund af arbejdspladsvurderingen

Arbejdsprocesser

§ 39. Hvis der efter arbejdspladsvurderingen i kapitel 4 er risiko for arbejdstagerens sikkerhed eller sundhed, skal udsættelsen for stoffer, materialer og processer undgås.

§ 40. I det omfang, det fremgår af arbejdspladsvurderingen efter kapitel 4, at der er risiko for arbejdstagerens sikkerhed eller sundhed, skal arbejde med stoffer, materialer og arbejdsprocesser, som ikke er omfattet af §§ 19 og 20, foregå i lukkede anlæg.

Stk. 2. Hvis det ikke er teknisk muligt at anvende et lukket system, sikrer arbejdsgiveren, at arbejdstagernes udsættelse nedsættes til et så lavt niveau, som det er teknisk muligt, og unødig påvirkning skal undgås.

Stk. 3. Fastsatte grænseværdier skal overholdes, jf. bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer.

Stk. 4. Hvis arbejdspladsvurderingen efter kapitel 4 viser, at der er risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed, skal arbejdsgiveren efter anmodning give Arbejdstilsynet de oplysninger som er angivet i bilag 4.

§ 41. I det omfang, det følger af arbejdspladsvurderingen efter kapitel 4, at der er risiko for arbejdstagerens sikkerhed eller sundhed, må arbejde med disse stoffer, materialer og arbejdsprocesser, som ikke er omfattet af § 21, kun udføres på arbejdspladser, som er effektivt adskilt fra andre arbejdspladser. Kun beskæftigede, hvis arbejde gør det nødvendigt, må have adgang til disse områder.

Måleprogrammer

§ 42. I det omfang, det følger af arbejdspladsvurderingen efter kapitel 4, at der er risiko for arbejdstagerens sikkerhed eller sundhed, og det ikke er omfattet af § 23, skal arbejdsgiveren sørge for, at der i kontrollen med arbejdsmiljøet efter kapitel 5 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse indgår måleprogrammer.

Stk. 2. Måleprogrammerne skal være anerkendt af direktøren for Arbejdstilsynet.

Håndtering, skiltning mv.

§ 43. I det omfang, det følger af arbejdspladsvurderingen efter kapitel 4, at der er risiko for arbejdstagerens sikkerhed eller sundhed, skal arbejdspladser og områder, der ikke er omfattet af § 29, hvor der arbejdes med disse stoffer, materialer eller arbejdsprocesser eller er risiko for udsættelse for disse stoffer og materialer, være afgrænset og mærket med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning, herunder med skilte om rygeforbud.

Velfærdsforanstaltninger

§ 44. I det omfang, det følger af arbejdspladsvurderingen efter kapitel 4, at der er risiko for arbejdstagerens sikkerhed eller sundhed, skal bade- og omklædningsfaciliteterne ved arbejde med stoffer, materialer og arbejdsprocesser, som ikke er omfattet af § 35, stk. 2 og 3, omfatte 2 adskilte omklædningsrum henholdsvis for tøj og arbejdstøj indrettet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning.

Arbejdsmedicinske undersøgelser mv.

§ 45. Arbejdsgiveren skal føre en ajourført liste over de ansatte, der efter arbejdspladsvurderingen i kapitel 4 vurderes at kunne være udsat for risiko ved disse stoffer, materialer eller arbejdsprocesser. Hvis det er muligt, skal listen indeholde en angivelse af påvirkningen.

Stk. 2. De ansatte har adgang til de oplysninger, der for deres egen person er indført i listen. De ansatte og deres repræsentanter inden for virksomheden har adgang til de kollektive og anonyme oplysninger i listen.

Stk. 3. På forlangende skal listen, jf. stk. 1, udleveres til Arbejdstilsynet.

Stk. 4. Oplysningerne om den enkelte ansatte skal opbevares i 40 år efter, at risikoen er ophørt. Ved virksomhedsophør skal listen sendes til Arbejdstilsynet.

§ 46. Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der vurderes efter arbejdspladsvurderingen i kapitel 4 at kunne være udsat for risiko for påvirkning fra disse stoffer, materialer eller arbejdsprocesser, og som ikke er omfattet af § 38, har adgang til før udsættelsen og herefter med regelmæssige mellemrum at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse efter reglerne herfor i bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.

Kapitel 7 Forhåndsgodkendelser, anmeldelser mv.

§ 47. Fremstilling og anvendelse af stofferne, materialerne og arbejdsprocesserne må i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2, ikke finde sted uden godkendelse fra Arbejdstilsynet, jf. dog § 4, stk. 2, og § 48, stk. 3.

§ 48. Ansøgning om godkendelse, jf. § 47, skal ske i elektronisk form eller i papirform til Arbejdstilsynet og indeholde oplysning om følgende:

1. påtænkt anvendelse og vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene ved arbejdet, jf. kapitel 4,
2. med hvilken begrundelse stoffet, materialet eller arbejdsprocessen ikke kan erstattes af et mindre farligt stof, materiale eller arbejdsproces,
3. eventuelle tekniske anlæg og processer og
4. nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 2. Arbejdstilsynet kan forlange supplerende oplysninger til brug for godkendelsen.

Stk. 3. Godkendelse af aktivstoffer og koncentrationsgrænse i bekæmpelsesmidler foretages af miljømyndighederne, jf. reglerne i forordning 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.

§ 49. Såfremt Arbejdstilsynets afgørelse ikke er meddelt ansøgeren senest 3 måneder efter, at ansøgningen er modtaget i Arbejdstilsynet, kan stoffet, materialet eller arbejdsprocessen umiddelbart fremstilles eller tages i brug.

Stk. 2. Tidsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor tilstrækkelig dokumentation foreligger, jf. § 48.

§ 50. Den, der har opnået godkendelse efter § 47, skal underrette Arbejdstilsynet om ændringer i de pågældende arbejdsprocesser m.v., som kan indebære fare for sikkerhed og sundhed.

§ 51. Arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder m.v. skal i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2, anmeldes til Arbejdstilsynet, hvor arbejdsprocessen m.v. agtes påbegyndt eller foregår, jf. dog § 4, stk. 2.

Stk. 2. Anmeldelsen efter stk. 1 skal ske i elektronisk form eller i papirform og indeholde de oplysninger, som er angivet i bilag 4.

§ 52. Ethvert uheld, der kan medføre risiko for, at personer udsættes for sundhedsfare ved påvirkninger fra stofferne og materialerne eller fra arbejdsprocesserne, skal meddeles til Arbejdstilsynet i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2.

Stk. 2. Meddelelsen skal omfatte beskrivelse af uheldet, herunder navnene på de pågældende stoffer og materialer, samt oplysninger om udslippets mængde.

Stk. 3. Meddelelsen skal omfatte en angivelse af den mulige årsag til uheldet samt en redegørelse for, hvordan lignende uheld kan imødegås for fremtiden.

Kapitel 8 Revision, dispensation og klage

§ 53. Den i bilag 1 og 2 fastsatte regulering revideres hvert andet år efter indstilling fra direktøren for Arbejdstilsynet og efter forhandling med Arbejdsmiljørådet.

§ 54. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF, om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer, og det er foreneligt med REACH-forordningen med senere ændringer og CLP-forordningen.

Stk. 2. For de stoffer og materialer, der er nævnt i bilag 5, kan dispensation kun gives til de der nævnte formål. Ansøgningen skal indeholde de i bilag 5 nævnte oplysninger.

§ 55. Arbejdstilsynets afgørelser kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.

Kapitel 9 Straf

§ 56. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der:

1. overtræder §§ 5-47 og §§ 50-52,
2. ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller
3. tilsidesætter vilkår for godkendelser eller tilladelser i henhold til bekendtgørelsen.

Stk. 2. For overtrædelse af §§ 5-47 og §§ 50-52 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10 Ikrafttræden

§ 57. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 282 af 8. september 1961 om forbud mod anvendelse af methylchlorid (klormethyl) i køleanlæg og om ændring af bekendtgørelse om indretningen og brugen af køleanlæg.
2. Bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Arbejdstilsynet, den 18. december 2015

Peter Vesterheden / Bent Horn Andersen

Note: Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1), EF-Tidende 1998, nr. L 131, side 11, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 1 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i Rådets direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 2004, nr. L 158, side 50, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/983 af 5. juni 2019 om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener, EU-Tidende 2019, nr. L 164, side 23. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2006/1907/EF af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) m.v., EU-Tidende 2006, nr. L 396, side 1, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2021/1297 af 4. august 2021, EU-Tidende 2021, nr. L 282, side 29. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

Bilag

1 - Stoffer og materialer jf. § 1

2 - Arbejdsprocesser jf. § 1

3 - Regler for mærkning efter § 31, § 33 og § 34, stk. 4

4 - Oplysninger om arbejdsgange, -processer og metoder m.v., jf. § 40, stk. 4 og § 51, stk. 2

5 - Afvigelser fra forbudet