1 - Tabeller - 1034 - Arbejdstilsynet

Gruppe A
	Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:	Eksempler på typiske risikoområder evt. med angivelse af et inden for området ofte anvendt kemisk stof:
1.	Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse (perifer polyneuropati), skrumpelever (cirrhosis hepatis), lungekræft.	Kemisk og metallurgisk industri. Medicinalindustri. Fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler.
2.	Beryllium og visse af dets forbindelser: Berylliumlunge.	Porcelæns- og keramikindustri, elektronisk og nuklear (atom-) industri.
3.	Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalte, cyanforbindelser og cyanater: Kulilte: Organisk hjerneskade efter svære forgiftningstilfælde med bevidstløshed. Acrylonitril: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Isocyanater: Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type.	Rum, hvor der forekommer ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde.
4.	Kadmium og visse af dets forbindelser: Nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning.	Galvaniserings- og farveindustri.
5.	Krom og visse af dets forbindelser: Allergisk eksem, astma bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning.	Metal- og farveindustri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter.
6.	Kviksølv og visse forbindelser heraf: Organisk hjerneskade forenelig med kronisk kviksølvforgiftning, nyreskade (nephrotisk syndrom).	Elektrokemisk og elektromekanisk industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter.
7.	Mangan og visse forbindelser heraf: Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition.	Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver.
8.	Salpetersyre, kvælstofilter, ammoniak og dets forbindelser: Varig lungeskade efter svær akut udsættelse.	Fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker. Metalætsning, gelbbrænding. Ved salpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg.
9.	Nikkel og kobolt samt visse forbindelser heraf: Nikkel: - Allergisk eksem (når allergien over for stoffet er sikkert påvist, og der er dokumenteret en direkte erhvervsmæssig udsættelse for nikkel i et relevant omfang). - Lungekræft efter betydelig påvirkning i mange år. Kobolt: Astma bronchiale, hård metallunge.	Nøgler, mønter, metalarbejde. Vedrørende nikkel og allergisk eksem: Den erhvervsmæssige udsættelse skal overstige den private udsættelse for nikkel.
10.	Fosfor og visse forbindelser heraf: Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge.	Fremstilling af bekæmpelsesmidler.
11.	Bly: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nervebetændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis).	Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning.
12.	Svovldioxid, svovlsyre, svovlbrinte: Svovlbrinte: Hjerneskade efter svær akut udsættelse. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse.	Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri.
13.	Tallium og dets forbindelser: Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser).	Fremstilling af fyrværkeri og rottegift.
14.	Vanadium og dets forbindelser: Lungebetændelse.	Fremstilling af specialstål, farver og lakker.
15.	Klor, brom og jod samt deres uorganiske forbindelser, fluor og dets forbindelser: Fluorose, varig lungeskade efter svær akut udsættelse.	Disse stoffer (halogenerne) og deres forbindelser forekommer alle i vid udstrækning inden for mange industrigrene, f.eks. som blegemidler.
16.	Kulbrinter og deres derivater: Organiske opløsningsmidler: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nyreskade (glomerulonephritis). a) Klorede opløsningsmidler: Leverbetændelse (hepatitis toxica). b) Benzen: Blodmangel (aplastisk anæmi), blodkræft (myeloid leukæmi). c) Hexan, metylbutylketon: Nervebetændelse (perifer polyneuropati).	Kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.).
17.	Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser: 2-naphtylamin: Blærekræft. Benzidin: Blærekræft. Dimetylformamid: Leverbetændelse (hepatitis toxica).	Kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m. Eksempelvis inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien.

Gruppe B
	Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds:	Bemærkninger:
1.	Hudkræft og præcancerøse hudsygdomme, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparaffin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald.
2.	Hudsygdomme (allergisk eksem) forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist.	Eksempelvis: Overfølsomhed over for konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer m.m.
3.	Andre hudsygdomme (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem sygdommens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet.

Gruppe C
	Sygdomme fremkaldt ved indånding af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds:	Risikoområder:
1.	Silikose.	Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.l.
2.	Sygdomme fremkaldt af asbest: a) Lungeasbestose. b) Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion. c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom). d) Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og strube (larynx-cancer). e) Pleurale plaques	Arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger o.l.
3.	Lungefibrose forårsaget af andre silicium-forbindelser.	Arbejde med kaolin, talkum o.l.
4.	Bronchopulmonale sygdomme forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller.	Lungesygdomme forårsaget af støv og/eller dampe fra de nævnte stoffer.
5.	Bronchopulmonale sygdomme, som ikke er forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller.
6.	Astma (allergisk og ikke-allergisk) og rhinitis/conjunktivitis allergica, forårsaget på arbejdspladsen, ved indånding af støv eller dampe fra: a) planter eller planteprodukter, b) dyr eller dyriske produkter, c) enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks, medikamenter og forstadier til disse, pesticider, akrylater, kloramin, kloramin-T, kvaternære ammonium forbindelser, formaldehyd, glutaraldehyd og platinsalte d) isocyanater, visse anhydrider og epoxyresiner.	Det er en forudsætning for anerkendelse, at det sandsynliggøres, at den arbejdsmæssige påvirkning er årsag til sygdommen. Udløsning af symptomer hos en astmatiker efter udsættelse for uspecifikke luftvejsirritanter er ikke omfattet af punktet, medmindre sygdommen varigt forværres.
7.	Lungesygdom forårsaget af visse organiske materialer (svampesporer, dyrisk protein o.l.): Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis.	Sygdommens art: »Farmer’s lung«, »mushroom worker’s lung« o.l. og »bird breeder’s lung«.
8.	Kronisk bronkitis/KOL forårsaget af mange års massiv udsættelse for dampe/gasser/støv (organisk/uorganisk) og/eller røg, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling.

Gruppe D
	Infektiøse og parasitære sygdomme:	Sygdommens art:
1.	Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde i renovationsanlæg, ledningsnet hertil o. l.	Eksempelvis: stivkrampe, ornitose, Q-feber, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weil's syge, tuberkuløs smitte fra dyr.
2.	Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion.	Eksempelvis: hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS.
3.	Tropesygdomme som f.eks. malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia.

Gruppe E
	Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger:	Bemærkninger/sygdommens art:
1.	Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling).	Leukæmi, kræft i skjoldbruskkirtel, brystkræft
2.	Grå stær forårsaget af stråleenergi.
3.	Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj.
4.	Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft.
5.	Knogle- og ledsygdomme samt sygdomme i kar og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer.	Eksempelvis: »hvide fingre«, neuropati og karpaltunnelsyndrom.
6.	Følgende sygdomme, når der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner: a) Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne (tendinitis og peritendinitis) på underarme og hænder, forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. b) Tennisalbue (epicondylitis lateralis)	Punktet omfatter ikke digitus saltans (springfinger).
	Enten
	i) Forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse,
	Eller
	ii) Forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser.	Eksempelvis: filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører udskæringsarbejde.
	c) Rotator cuff syndrom/ impingementsyndrom eller symptomer fra eller forandringer i den lange biceps-sene (tendinitis caput longum muskulus bicipitis brachii)	Eksempelvis: rotator cuff syndrom/ impingementsyndrom, skuldertendinit og biceps-tendinit.
	Enten
	i) opstået som følge af repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastning,
	Eller
	ii) opstået som følge af statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere.
7.	Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt: a) Der skal have været tale om repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken. Som eksempel kan nævnes industrielt syarbejde. b) Der skal have været tale om en arbejdsperiode på 108 måneder inden for 12 år eller af en samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året. Som udgangspunkt lægges der vægt på 30 timers ugentligt arbejde. c) Sygdommen må ikke være forværret efter et eventuelt arbejdsophør eller kvalitativt jobskifte. d) Der må ikke være væsentlige konkurrerende årsager, dvs. sygdomme, der på anden måde kan forklare symptomerne.	Eksempelvis: rheumatoid arthrit, visse former for gigtiske forandringer i halshvirvelsøjlen.
8.	Sygdomme i ledkapslernes slimsække forårsaget af vedvarende tryk.	Eksempelvis: betændelse i slimsæk foran knæskal efter knæliggende arbejde.
9.	a) Menisksygdomme opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold.
	b) Slidgigt i knæled (arthrosis genus) efter knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år.	Belastningsperioden skal som udgangspunkt være mindst 10 år. Det knæliggende/hugsiddende arbejde skal være foregået svarende til stort set hele arbejdstiden ved 10 års arbejde. Det vil sige, at der godt kan være tale om 20 års belastning, hvor det knæliggende/hugsiddende arbejde er foregået i mindst halvdelen af arbejdstiden. Den mindste daglige belastning er 2 timer, og i så fald skal belastningen have varet i mindst 40 år.
10.	Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk.
11.	Kroniske lænderygsygdomme med smerter, når følgende betingelser er opfyldt: Enten	Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e) discusprolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter.
	a) At der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung. Træk opad sidestilles med løft.	Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet: 50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder. Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om 1) løft over skulderhøjde, 2) mere end ét løft i minuttet, 3) løft under vrid, 4) løft i foroverbøjet stilling, 5) løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen. Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder. Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løftemængde. Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3-4 år. Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger. Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes: Arbejde inden for fiskerierhvervet, løftearbejde under trange pladsforhold, kombination af løftearbejde og jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde. Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons alt efter arten af belastningsforholdene.
	Eller
	b) at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3½ tons.	Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover. Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til: 75-100 kg for mænd og 50-75 kg for kvinder ved 1 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer, 50-75 kg for mænd og 35-50 kg for kvinder ved 2 af de under 1)-5) nævnte faktorer, 50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer.
	Eller
	c) at der har været tale om mindst 10 års rygbelastende arbejde med pleje af voksne eller større handicappede børn.	Som udgangspunkt skal der have været tale om rygbelastende plejearbejde i forbindelse med f.eks. sengeliggende, plejekrævende kørestolsbrugere eller andre plejekrævende patient-/beboergrupper og rygbelastende plejearbejde svarende til mindst 20 daglige personløft/håndteringer/forflytninger. Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan nedsættes, hvis der har været tale om væsentlig mere end 10 år med rygbelastende arbejde, eller hvis omstændighederne ved plejearbejdet har været usædvanligt belastende. Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan dog ikke nedsættes til under 10.
	Eller
	d) at der har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer gennem 8-10 år.	Som udgangspunkt skal der have været tale om daglig udsættelse for helkropsvibrationer i form af kørsel på ujævnt underlag med kraftigt vibrerende køretøjer som f.eks. bæltekøretøjer, entreprenørmaskiner, kraner, traktorer og andre landbrugsmaskiner, trucks eller skovbrugsmaskiner. Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan nedsættes, hvis der har været tale om særligt kraftig udsættelse eller manglende affjedring/ støddæmpning. Tidskravet kan dog ikke nedsættes til mindre end 3-4 år.
12.	Karpaltunnelsyndrom opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndleds-belastende arbejde.	F.eks. udskæringsarbejde, hvor specielt håndled og/eller underarm belastes med vridebevægelser under samtidig anvendelse af betydelig muskelstyrke.
13.	Slidgigt i begge hofteled (arthrosis coxae primaria bilateralis)	Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække.

Gruppe F
Kræftsygdomme, som ikke er nævnt andetsteds:
Kræftsygdomme forårsaget af et stof eller en påvirkning, der er optaget på IARC's liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker, jf. bilag 2.
Det betyder, at for kategori 1's vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og påvirkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker.

Gruppe G
	Sygdomme i tænder og tandkød:	Risikoområder:
1.	Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader (forflader). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års samlet arbejde i sukker- og melbranchen inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.	Mel- og brødfabrikker, kiks- og vaffelfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier o. l.
2.	Tandslid (abrasion) af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udviklet efter mindst 5 års samlet produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.	Klinke- og lervareindustrien, isolationsmaterialeindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning.

Gruppe H
	Fosterskader:	Sygdommens art:
	Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1, under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens § 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt:
1.	Infektioner:
	a) Cytomegalo-virus.	Kongenit cytomegalvirusinfektion.
	b) Hepatitis B-virus.	Neonatal hepatitis B virusinfektion medførende kronisk bærertilstand.
	c) Herpes simpleks-virus.	Neonatal herpes.
	d) Human immundefekt-virus (HIV).	Kongenit eller neonatal HIV-infektion.
	e) Listeria.	Hjernebetændelse.
	f) Parvo-virus B-19.	Kongenitinfektion.
	g) Kongenit rubellasyndrom (røde hunde-virus).	Kongenit rubellasyndrom.
	h) Toxoplasmose (haresyge).	Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse.
	i) Varicella zoster-virus (skoldkopvirus).	Kongenit varicellasyndrom eller neonatalvaricella.
2.	Kemiske stoffer:
	a) Methylkviksølv.	Microcephali, mental retardering.
	b) Bly.	Hjernebetændelse, retarderet udvikling.
3.	Andre skadelige påvirkninger:
	a) Stråling (radioaktivitet).	Microcephali, maligne sygdomme.
	b) Ekstrem fysisk arbejdsbelastning.	For tidlig fødsel og komplikationer hertil.
4.	Fysiske traumer (ulykker og vold).	For tidlig fødsel og komplikationer hertil.

Gruppe I
	Psykisk sygdom:	Påvirkning:
1.	Posttraumatisk belastningsreaktion (når symptomer på sygdommen opstår senest inden for 6 måneder, og sygdommen er fuldt til stede inden for få år).	Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.
2.	Depression med debut i nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen	Krigsdeltagelse som har indebåret enten traumatiske begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Bilag 1 - Tabeller

Indhold

Henter PDF

Bilag 1 - Tabeller

Hvad er en AT-vejledning?

Er en AT-vejledning bindende?

Indhold

Indhold

Hvad er en AT-vejledning?

Er en AT-vejledning bindende?

Henter PDF