Gå til hovedindholdet

Bekendtgørelser

Bilag 1 - Prøvningsorgan

Bilag 1 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1997 af den 9. december 2020 om ombygning og væsentlig reparation af elevatorer mv. med senere ændringer – ikke autoriseret sammenskrivning

Prøvningsorganet skal være akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Akkrediteringsområdet skal omfatte modul G (EF-enhedsverifikation), jf. bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF, jf. bilag 1 og bilag 2 til bekendtgørelse om indretning af elevatorer samt verifikationsopgaver i denne bekendtgørelse.

Prøvningsorganet skal opfylde minimumskravene i direktivets bilag VII.

Prøvningsorganet skal herudover råde over kvalificeret personale, som er i stand til at vurdere, om årsagen til en ombygning eller en væsentlig reparation er begrundet i konstruktionsmæssige fejl, som skal udbedres. Sådanne fejl kan være uhensigtsmæssigt konstruktionsgrundlag, herunder valg af materialer, fremstilling, opstilling, anvendelse m.m.

Indhold

Indhold

Henter PDF