Gå til hovedindholdet

Kan skader fra vaccination for coronavirus (covid-19) anerkendes som en arbejdsskade?

For at en vaccinationsskade kan anerkendes som en arbejdsskade, er det en forudsætning, at alle følgende tre forhold er til stede:

  1. Vaccinationen har ført til en personskade.
    Personskader i form af gener og bivirkninger m.v. som følge af covid-19-vaccination kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er dog ikke alle forbigående gener, der kan udgøre en personskade, så en vaccinationsskade kan anerkendes. Fx vil et mindre blåt mærke, ømhed, en overfladisk rift efter vaccinationen eller en forskrækkelse over vaccinationen ikke umiddelbart kunne anses for en personskade.
  2. Vaccinationen og dermed vaccinationsskaden er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under.
    For at en vaccinationsskade kan anerkendes, er det er en forudsætning, at vaccinationen og dermed vaccinationsskaden er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under. Et eksempel på en vaccinationsskade, der anses for at være en følge af arbejdet, kan være, hvor arbejdsgiveren og/eller sundhedsmyndighederne er kommet med en opfordring til eller har anbefalet vaccinationen til de ansatte, og hvor det skyldes de ansattes specifikke arbejdsfunktioner.
  3. Der skal være årsagssammenhæng mellem vaccinationen og tilskadekomnes personskade.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tager stilling til, om den enkelte skade som følge af covid-19-vaccination opfylder de tre kriterier – og altså om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade.

Henter PDF