Kan jeg klage over en afgørelse/anmode om fristforlængelse i lukkeperioden?
Ja, I har stadig adgang til selvbetjeningsløsningen Arbejdsmiljø i din virksomhed (ADVI), hvor I bl.a. kan klage over en afgørelse fra Arbejdstilsynet og bede os om at forlænge en frist. Klager dateres den dato, I klager i ADVI. Klager/anmodninger sendes via e-Boks, og vi får derfor først jeres klage/anmodning, når e-Boks åbner igen den 21. marts. Det vil sige, at vi tidligst kan tage stilling til jeres henvendelse på dette tidspunkt.