Hvad sker der, hvis virksomheden har en grøn smiley og får et påbud fra Arbejdstilsynet?
Når en virksomhed har en grøn smiley og får et påbud fra Arbejdstilsynet, bliver den grønne smiley erstattet af en gul, når høringsperioden er udløbet, og hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen.
Den gule smiley bliver vist i 6 måneder med mindre der er tale om en formel afgørelse om APV eller AMO. Her vil den gule smiley blive vist i 3 måneder. Det gælder uanset, om virksomheden har efterkommet påbuddet inden da.
Den gule smiley bliver herefter vist på hjemmesiden, indtil de arbejdsmiljøproblemer, der har udløst den, er blevet løst.