G� til hovedindholdet

Hvad gør Arbejdstilsynet, når en arbejdsulykke er anmeldt?

Formålet med registrering og anmeldelse af arbejdsulykker mv. er at kunne forebygge arbejdsulykker ved at undersøge og analysere årsagerne til de ulykker, der er sket. Anmeldelserne danner således grundlag både for virksomhedens eget arbejde med at forebygge arbejdsulykker og for Arbejdstilsynets mulighed for at føre tilsyn med dem og for i øvrigt via statistikken at målrette forebyggelsesindsatsen.

Arbejdstilsynet tager også stilling til, hvorvidt den enkelte arbejdsulykke giver grundlag for et ekstra tilsyn på virksomheden for at sikre, at lignende ulykker ikke sker fremover, og at afklare, om der er sket overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynets arbejde med arbejdsulykker handler ikke om at finde frem til, hvem der er skyld i arbejdsulykken, men om at bidrage til at skabe læring af ulykkerne, så lignende ulykker ikke sker på andre arbejdspladser.

Når du anmelder en arbejdsulykke, er du derfor med til at forebygge ulykker på både din og andres arbejdspladser.

For at undgå fremtidige ulykker er det vigtigt, at du som arbejdsgiver sikrer at i lærer af jeres ulykker. Det gælder både hvis ulykken er anmeldepligtig, men også for ulykker uden fravær, uden mén mail eller nærved-ulykker. I denne video får du 5 gode råd til at lære af arbejdsulykken: 

Lær af arbejdsulykken - her er 5 gode råd

 

Du kan registrere alle typer af ulykker i selvbetjeningsløsningen EASY. Nærved-ulykker er ikke anmeldepligtige, men de indeholder ofte et ligeså stort læringspotentiale, som anmeldepligtige ulykker. Det gør eventuelle mønstre mere tydelige og viser, hvor det vil være mest effektfuldt for jer at arbejde med forebyggelse af ulykker. Hvis I får forebygget hændelserne, mens de er nærved-hændelser, forebygger i også det fravær en ulykke kan medføre.

Læs mere:

Hvilke arbejdsulykker skal anmeldes?

Anmeld arbejdsulykken

Du anmelder arbejdsulykken via EASY

Forebyg de typiske ulykker

Henter PDF