Gå til hovedindholdet
Stop passiv svejsning

Stop passiv svejsning – brug punktudsugning

Når man svejser, ryger det - sådan er det! Problemet er bare, at røgen er kræftfremkaldende.

Som medarbejder skal du bruge punktudsugning, når du svejser, både for din egen og dine kollegaers skyld. Du skal bruge punktudsugning, selvom kollegaerne står langt væk, og selvom du kun skal svejse i kort tid. Du skal bruge punktudsugning, selvom vinduer og døre står åbne, og selvom du er nødt til at få fat i en transportabel udsugning.

Svejserøg består både af synlige partikler og usynlige gasser og partikler.­ Svejserøg og -gasser er den hyppigste årsag til anmeldelse af luftvejssygdomme i metal- og maskinindustrien.

Sådan bruger du punktudsugning korrekt

Sugehovedet placeres skråt over arbejdsstedet, hvorved den termiske effekt udnyttes. Fordelen ved lavtryksudsugning er, at forureningen indfanges fra et stort arbejdsfelt.

Ved udsugning gælder som tommelfingerregel, at fangezonen svarer til diameteren af sugemundstykket.

Fordelen ved lavtryksudsugning er, at den kan fange både røg og gasser, fx også ozon, som dannes i nogen afstand fra lysbuen.

I nogle situationer skal punktudsugning kombineres med passende åndedrætsværn.

Sæt fokus på svejserøg. Bestil en plakat – gratis!

Bestil vores kampagneplakat og hæng den op i frokoststuen, værkstedet eller hallen, så hjælper du kollegaerne med at huske punktudsugningen.

Skriv din adresse ind her, så sender vi plakaten direkte til din virksomhed.

Tilbuddet gælder, så længe lager haves. Plakaten er designet til virksomheder i metal- og maskinindustrien.

Du kan også selv printe plakaten:

Hent de to kampagneplakater i en printervenlig version.

Stop passiv svejsning. Det gælder jeres arbejdsliv

Hvorfor er svejserøg farlig?

Svejse- og skærerøg indeholder irritative gasser og en række tungmetaller, der tilsammen kan give kronisk bronkitis, astma og kræft i luftvejene, hvis forureningen ikke fjernes effektivt. Der kan opstå særlig sundhedsfarlig luftforurening, hvis elektroder, grundmateriale eller belægning på grundmateriale indeholder fx zink, kobber, bly, cadmium eller chrom. Særlig sundhedsfare kan også opstå, hvis der anvendes flus- og bejsemidler og CO2-spray.

Læs mere

AT-vejledning Svejsning, skæring mv. i metal

BFA I – Arbejdsmiljø ved svejsning – Gode løsninger

Dansk Metal – Svejsning og arbejdsmiljø

Information om Chrom 6

Særlig tilsynsindsats i metal- og maskinindustrien

Procesudsugning

Punktudsugning er en af flere typer procesudsugning, der har det tilfælles, at de beskytter kollektivt mod svejserøg og -gasser. Punkudsugning har flytbare sugehoveder, så den kan fjerne forureningen, så tæt på udviklingsstedet som muligt. En anden type procesudsugning er for eksempel svejseskab eller svejsebord med udsugning.