Gå til hovedindholdet

Brancherettet tilsyn i nærings- og nydelsesmiddelbranchen

Når Arbejdstilsynet kommer på brancherettet tilsyn i nærings- og nydelsesmiddelbranchen, sætter vi særligt fokus på det ergonomiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet gennemfører brancherettede tilsyn i nærings- og nydelsesmiddelbranchen fra september 2020. Det betyder, at vi vil lave en særlig grundig og målrettet gennemgang af jeres ergonomiske arbejdsmiljø. Vi vil samtidig føre tilsyn med de øvrige væsentlige arbejdsmiljøproblemer.  

Vi sætter særligt fokus på ergonomiske arbejdsmiljøproblemer som fx tunge løft, bæring og arbejdsstillinger og -bevægelser. Formålet er at understøtte forebyggelse af ergonomiske arbejdsmiljøproblemer igennem dialog, vejledning og tilsyn.

Vi sender et informationsbrev om det brancherettede tilsyn til alle virksomheder i branchen, men det er ikke alle arbejdspladser, der får tilsyn. Hvis I er udtaget til tilsyn, får I direkte besked i e-Boks. Vi varsler jer som regel mindst en måned før et tilsynsbesøg, så I har mulighed for at forberede jer. Vi oplyser ikke datoen for besøget.

Læs mere

Sådan forbedrer I det ergonomiske arbejdsmiljø

Bliv klar til tilsyn

I kan få et branchetilsyn, hvis virksomheden hører til en af disse brancher

  • Forarbejdning og konservering af kartofler
  • Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft
  • Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager
  • Fremstilling af olier og fedtstoffer
  • Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer
  • Mejerier samt ostefremstilling
  • Fremstilling af konsumis
  • Fremstilling af mølleriprodukter
  • Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter
  • Industriel fremstilling af brød; kager mv.
  • Fremstilling af friske bageriprodukter
  • Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv.
  • Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lign
  • Fremstilling af sukker
  • Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer
  • Forarbejdning af te og kaffe
  • Fremstilling af smagspræparater og krydderier
  • Fremstilling af færdigretter
  • Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad
  • Fremstilling af andre fødevarer i.a.n.
  • Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr
  • Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr
  • Destillation, rektifikation og blanding af alkohol
  • Fremstilling af vin af druer
  • Fremstilling af cider og anden frugtvin
  • Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer
  • Fremstilling af øl
  • Fremstilling af malt
  • Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af miner
  • Fremstilling af tobaksprodukter
  • Fremstilling af fiskemel
  • Kontrol af levnedsmidler.