G� til hovedindholdet

Om rød, gul, grøn og kronesmiley

Efter et tilsyn tildeles en virksomhed en smiley, der viser resultatet af tilsynsbesøget. De grønne, gule og røde smileyer giver offentligheden mulighed for at følge med i, hvordan det går med en virksomheds arbejdsmiljø. Kronesmileyen viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Læs om smileyer og find virksomheder med rød, gul eller grøn smiley.

Arbejdstilsynets fire smiley


Der er fire smileyer på arbejdsmiljøområdet: 

Grøn smiley viser, at Arbejdstilsynet på et tilsyn, hvor der er set på de væsentlige arbejdsmiljøproblemer på produktionsenheden ikke har fundet overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen eller kun har fundet formelle overtrædelser, som nu er løst.

Gul smiley viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist eller 'afgørelse uden handlepligt'.

Rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et kompetencepåbud.

En kronesmiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Virksomheden har altså gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard.

 

Smileyerne giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet i de virksomheder, Arbejdstilsynet har besøgt.

Søg efter smiley

Tips til søgningen

  • Vælg branchegruppe, inden du vælger branche.
  • Vælg region, inden du vælger kommune.
  • Du kan indtaste et bynavn eller et postnummer i stedet for at vælge region og kommune.
  • Vælg "Søg produktionsenheder", hvis du fx søger efter en konkret forretning eller virksomhed.

 

Smileyerne giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet i de virksomheder, Arbejdstilsynet har besøgt.

 

- Smiley-ordningen er under udfasning, og vil blive erstattet af en ny ordning, der bla. viser hvilke virksomheder der har haft besøg og hvilke afgørelser Arbejdstilsynet har truffet i den forbindelse.

Henter PDF