Gå til hovedindholdet

Særligt fokus på ergonomi i dagligvarebutikker og supermarkeder i 2022

Fra 15. marts 2022 fører Arbejdstilsynet en særlig tilsynsindsats i dagligvarebutikker og supermarkeder med fokus på ergonomi.

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø mindsker risikoen for at butiksmedarbejdere udvikler muskel- og skeletbesvær som fx ondt i nakke, skuldre eller ryg.

Fra 15. marts 2022 har vi ekstra fokus på det ergonomiske arbejdsmiljø i dagligvarebutikker og supermarkeder. På vores tilsyn kigger vi ud over det særlige fokus også bredt på arbejdsmiljøet i butikkerne.

Sådan forbedrer I jeres ergonomiske arbejdsmiljø

Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær kan forebygges med enkle tiltag ved, at I starter med at gennemgå jeres arbejdsprocesser trin for trin. Find de steder, hvor I kan forbedre arbejdsmiljøet med fx hjælpemidler, planlægning eller indretning af butikkens arbejdsstationer:

Brug egnede tekniske hjælpemidler – i stedet for at løfte og bære

Hvor: Medarbejdere, der løfter eller bærer tunge byrder som fx frugt- eller mælkekasser i forbindelse med opfyldning eller varemodtagelse.

Hvordan: Brug tekniske hjælpemidler som eksempelvis palleløftere eller rulleborde og placér dem så tæt på hylden som muligt. Juster om muligt arbejdshøjden.

Oplær medarbejderen i korrekt anvendelse af tekniske hjælpemidler

Hvor: Det kræver oplæring at bruge tekniske hjælpemidler korrekt. Oplæring er særligt relevant, når nye medarbejdere starter, når medarbejdere skifter arbejdsopgaver eller ved indkøb af nye tekniske hjælpemidler. Det er også vigtigt løbende at følge op på, at medarbejderne anvender de tekniske hjælpemidler korrekt.

Hvordan: Giv oplæring og instruktion i, hvor de tekniske hjælpemidler skal bruges, og hvordan de fungerer.

Indret arbejdspladsen til medarbejderen

Hvor: Pladsmangel og arbejdsstationer, som ikke passer til den enkelte medarbejder. Det kan fx være, når medarbejdere ikke har plads til at bruge tekniske hjælpemidler, eller arbejder ved kassen uden mulighed for at indstille arbejdsstationen, så den passer til den enkelte.

Hvordan: Indret arbejdspladsen til den enkelte medarbejder. Vær opmærksom på, hvordan I indretter jer ved eksempelvis udgangskasser, fx om det er muligt at indstille arbejdshøjden, så den kan tilpasses til hver medarbejder. Vær desuden opmærksom på at indrette butikken med tilstrækkeligt brede gangarealer, så tekniske hjælpemidler nemt kan anvendes.

Varier arbejdet ved at skifte imellem arbejdsopgaver

Hvor: Arbejdsopgaver som fx kassebetjening, hvor bevægelser gentages mange gange.

Hvordan: Planlæg arbejdet, så medarbejderne kan skifte mellem forskellige arbejdsopgaver i løbet af deres arbejdsdag. Ved at rotere mellem arbejdsopgaver som eksempelvis opfyldning af frugt og grønt og kassebetjening, over en arbejdsdag mindskes risikoen for at medarbejderne belaster de samme dele af kroppen over længere tid.

Unge under 18 år

Unges arbejdsopgaver skal tilrettelægges, så der tages hensyn til de unges begrænsede erfaring og bevidsthed om sundhedsrisici, samt at de unge endnu ikke er fuldt fysisk udviklede.

Arbejdssituationer, som er særligt risikofyldte for unge, er bl.a. løft og bæring af byrder, samt manuelle træk og skub.

Unge skal have en grundig oplæring og instruktion i deres arbejdsopgaver, og I skal effektivt og løbende føre tilsyn med, at de unge udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Sådan fører vi tilsyn med ergonomi

Tunge løft

Når vi kommer på tilsynsbesøg, undersøger vi fx de arbejdsopgaver, hvor medarbejdere løfter, fx frugt- eller mælkekasser.

Det kan nemt give skader, hvis medarbejderne løfter med ryggen bøjet eller vredet eller hvis løftet foregår over skulderhøjde eller under knæhøjde, hvilket fx kan skyldes pladsmangel i gangarealer.

Løft, træk og skub - AT-vejledning D.3.1

Bæring

På et tilsynsbesøg ser vi på opgaver, hvor medarbejderne bærer fx sodavands- eller mælkekasser. På besøget er vi interesseret i, hvor langt medarbejderne bærer. Afstanden der bæres over, pladsmangel, niveauforskel og ujævnt underlag øger belastningen, og risikoen for en uventet belastning stiger.

Løft, træk og skub - AT-vejledning D.3.1

Arbejdsstillinger og -bevægelser

Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Vi har fokus på dårlige arbejdsstillinger og -bevægelser, når vi kommer på tilsynsbesøg. I indsatsen har vi fokus på, hvordan ryg, skuldre og arme bliver belastet.

Ryggen bliver belastet, hvis medarbejderne arbejder med foroverbøjet og/eller vredet ryg, fx ved opsætning af varer under hoftehøjde. Nakke og skuldre kan blive belastet, hvis medarbejderne arbejder med armene løftede eller langt fra kroppen i en stor del af arbejdsdagen. Det kan fx være tilfældet ved opsætning af varer på hylder over skulderhøjde. Kroppen kan desuden belastes, hvis medarbejdere arbejder ved arbejdssituationer, der ikke er indstillet korrekt til den enkelte. Det kan fx være når medarbejdere arbejder ved kassen uden mulighed for at indstille arbejdsstationen.

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - AT-meddelelse 4.05.3

Unges arbejde

På tilsyn er der fokus på arbejdssituationer, som er særligt risikofyldte for unge. Det er bl.a. løft og bæring af byrder, samt manuelle træk og skub. Vi kigger også nærmere på, om de unge arbejder i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Ikke undervisningspligtige unges arbejde - AT-vejledning E.0.2

I kan få et branchetilsyn, hvis virksomheden hører til en af disse brancher

  • Købmænd og døgnkiosker
  • Discountforretninger
  • Supermarkeder
  • Lotteri- og anden spillevirksomhed
  • Tobaksforretninger
  • Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger


Henter PDF