Er I en vvs-virksomhed med 1-9 ansatte? Har I ofte opgaver, hvor I skal transportere toiletter og andre tunge hvidevarer på trapper fx ved renovering af badeværelse i etagebyggeri? Har I opgaver, hvor I skal montere radiatorer manuelt? Ønsker I at ændre denne praksis, som slider unødigt på kroppen? Så har I muligheden nu. Hjælpen kommer i form af denne "Forebyggelsespakke om tunge løft".
Forebyggelsespakken om tunge løft vil hjælpe jer med at ændre rutiner og vaner sådan, at det fremover bliver naturligt at planlægge arbejdet, så at I undgår selv at løfte tunge ting. I vil også få mulighed for at afprøve tekniske hjælpemidler, fx en trappekravler eller radiatorvogn.