Gå til indhold

Arbejdstilsynets ulykkesbarometer

Ulykkesbarometeret viser antallet af dødsulykker og det samlede antal arbejdsulykker i år og sidste år. Barometeret omfatter ulykker, der er anmeldt til og med dags dato.

Fejlmelding

Vi er i gang med at opdatere Arbejdstilsynets data- og IT-systemer. Derfor kan du desværre ikke se tal på anmeldte ulykker for 2025 på nuværende tidspunkt. 

Arbejdsulykker har 2 datoer – en ulykkesdato (den dag ulykken er sket) og en anmeldedato (den dag ulykken er anmeldt i EASY). Arbejdstilsynets opgørelsen på barometeret sker ud fra anmeldedatoen. Det betyder, at en ulykke sket i et år (fx 2023) kan tælle med på barometeret over ulykker for det følgende år (fx 2024), hvis ulykken først anmeldes det følgende år (2024).

Hvilke arbejdsulykker er omfattet?

Ulykkesbarometeret viser arbejdsulykker, der opfylder følgende kriterier:

  • Anmeldelsespligtige arbejdsulykker: Barometeret viser anmeldte arbejdsulykker med mindst én dags fravær.
  • Dødsulykker: Barometeret viser dødsulykker, som er sket på grund af arbejdet. Et dødsfald på en arbejdsplads er ikke en arbejdsulykke, hvis dødsfaldet skete af naturlige årsager.
  • Ulykker sket på landjorden: Ulykker sket i luften, til vands eller på boreplatforme indgår ikke. 

Selvstændigt erhvervsdrivende er ikke omfattet af arbejdsmiljøloven og indgår ikke, medmindre ulykken er sket ved brug af et teknisk hjælpemiddel.


Opdatering af dødsulykker kan ske med forsinkelse

Barometret viser kun arbejdsrelaterede dødsulykker, som efter Arbejdstilsynets vurdering er omfattet af arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet have behov for at indhente yderligere dokumentation i forbindelse med sin vurdering, og der kan derfor gå et stykke tid, før dødsulykken eventuelt bliver vist på barometret. Det betyder, at det reelle tal for dødsulykker kan være højere, end det fremgår af barometeret. 

Anmeldte arbejdsulykker i tal

Se anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadestype, hændelse, branche, jobtype m.v. Datavisningen indeholder tal fra indeværende år og 5 år bagud.