Her finder du en kort beskrivelse af de dødsulykker, der er sket i 2025, samt hvad du kan gøre for at forebygge de pågældende ulykkestyper.
Her finder du en kort beskrivelse af de dødsulykker, der er sket i 2025, samt generel vejledning om hvad du kan gøre ift. forebyggelse af lignende ulykker. En dødsulykke beskrives på denne oversigt, hvis den forventes at være anmeldepligtig efter reglerne i arbejdsmiljøloven.
Nogle af teksterne er suppleret med et afsnit om forebyggelse. Det er dog vigtigt at understrege, at de nævnte forebyggelsestiltag ikke nødvendigvis afspejler de præcise omstændigheder i den konkrete ulykke. I stedet tager de udgangspunkt i de overordnede træk ved den hændelse, der er sket, og skal ses som generelle eksempler på, hvordan lignende ulykker kan forebygges.
En chaufførlæring under 20 år er afgået ved døden i trafikulykke. Lærlingen sad med som passager i en lastbil med kollega. Lastbilen kørte i grøften og forulykkede. Afdøde var ansat i branchegruppen Transport af gods. Arbejdstilsynet har endnu ikke færdigbehandlet hændelsen og afventer i øjeblikket yderligere oplysninger.
En ansat i 20’erne er afgået ved døden, mens vedkommende var på arbejde på et landbrug. Her blev afdøde fundet livløs under arbejde med opsætning af foderkasser til smågrise. Afdøde udførte arbejde inden for branchegruppen Landbrug, Skovbrug og Fiskeri. Arbejdstilsynet undersøger ulykken. Der er ikke truffet nogen afgørelser endnu.
En blikkenslager i 70’erne afgået ved døden. Hændelsen skete i forbindelse med inddækning af skorsten på tag. Afdøde blev fundet livløs på terrassen neden for taget, og der var ingen vidner til hændelsen. Afdøde udførte arbejde for en virksomhed i branchegruppen Bygge- og anlæg. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken. Der er ikke afgivet reaktioner.
En person i 60’erne er afgået ved døden i en trafikulykke, hvor afdøde blev påkørt af modkørende bil. Afdøde var ansat i branchegruppen Undervisning. Arbejdstilsynet har endnu ikke færdigbehandlet hændelsen og afventer i øjeblikket yderligere oplysninger.
Lær af ulykken og forebyg, at det sker igen
En person under 18 år er afgået ved døden efter en arbejdsulykke. Ulykken skete i forbindelse med, at afdøde trak to heste, og den ene hest blev skræmt og satte i løb. Ved hændelsen blev afdøde trukket i træktovet over en længere distance efter hesten. Afdøde udførte arbejdsopgaver for en virksomhed i branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og har afgivet strakspåbud og en påtale.
For at forebygge ulykker som denne, er det vigtigt at:
En person i 50’erne er afgået ved døden i en arbejdsulykke, hvor afdøde faldt ca. 2,7 meter ned på det underliggende betongulv på lager i forbindelse med montagearbejde af et indskudt dæk (mezzaninkonstruktion). Afdøde var ansat i branchegruppen Bygge- og anlæg. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og afgivet strakspåbud.
En lastbilchauffør i 50’erne er afgået ved døden i en arbejdsulykke i forbindelse med aflæsning af bundter med rør ved brug af en trailermonteret kran. Ulykken skete under flytning af rørene fra ladet af lastbilen til gulvet i en hal hos en kunde. Afdøde blev ramt af et rørbundt under kraningen og faldt ud over siden på lastbiltraileren. I faldet slog afdøde hovedet mod betongulvet. Afdøde var ansat i branchegruppen Engros. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og afgivet påtale.
For at forebygge ulykker som denne, er det vigtigt at:
En chauffør i 70’erne er afgået ved døden. Ved hændelsen kørte vedkommende i grøften med en fejemaskine. Afdøde var ansat i en virksomhed inden for branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Arbejdstilsynet har undersøgt hændelsen. Der er ikke afgivet reaktioner. Arbejdstilsynet afventer oplysninger fra politiet med henblik på at vurdere, om hændelsen var en arbejdsulykke.
En official i 60'erne er afgået ved døden i en arbejdsulykke, hvor vedkommende blev påkørt af rallybil under rallyløb. Afdøde udførte arbejde indenfor branchegruppen Kontor. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og afgivet strakspåbud.
En person i 50’erne er afgået ved døden i en arbejdsulykke i forbindelse med nedrivning af et skur på en byggeplads. Under udførelse af arbejdet styrtede taget sammen. Afdøde arbejdede på ulykkestidspunktet som frivillig i en forening, inden for branchegruppen Kontor. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet endelige afgørelser i sagen.
For at forebygge ulykker som denne, er det vigtigt at:
Arbejdsmiljøloven omfatter alt arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. Når der er tale om frivilligt arbejde for en forening, er det foreningen, der er ansvarlig som ”almindelig” arbejdsgiver.
En medarbejder i 50’erne er afgået ved døden i en trafikulykke, hvor vedkommende var i færd med at transportere elever fra en skole. Afdøde var ansat i branchegruppen Undervisning. Arbejdstilsynet vurderer ulykken, og afventer aktuelt politiets rapportmateriale.
En person i 20’erne er afgået ved døden i en arbejdsulykke, hvor vedkommende blev påkørt af et tog i forbindelse med udførelse af sporarbejde. Afdøde, der var indlejet ansat, udførte arbejde i en virksomhed i branchegruppen Bygge- og anlæg. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og afgivet strakspåbud.
For at forebygge ulykker som denne, er det vigtigt at:
En lærling i 20’erne er afgået ved døden i en arbejdsulykke, hvor vedkommende blev klemt i forbindelse med udførelse af reparationsarbejde på en metalknuser. Afdøde var ansat i branchegruppen Metal og maskiner. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og afgivet strakspåbud.
For at forebygge ulykker som denne, er det vigtigt:
Vejledning til risikovurdering
En person i 30’erne er afgået ved døden i en arbejdsulykke, hvor vedkommende blev ramt af et bundt jernrør, der faldt ned ved håndtering på virksomhedens lager. Afdøde var ansat i branchegruppen Butikker. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og afgivet en påtale
For at forebygge ulykker som denne, er det vigtigt at:
En chauffør i 20’erne er afgået ved døden i en trafikulykke, hvor vedkommende på vej til arbejde, kolliderede med et træ. Afdøde var ansat i branchegruppen Transport af gods. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken. Der er er ikke afgivet reaktioner.
En chauffør i 20’erne er afgået ved døden i en ulykke, hvor afdøde under transport af en patient til hospital, blev stukket med kniv af patienten. Afdøde var ansat i branchegruppen Transport af passagerer. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og afgivet en påtale.
For at forebygge ulykker som denne, er det vigtigt:
En autoredder i 30’erne er afgået ved døden i en ulykke, hvor afdøde skulle aflæsse en havareret skraldebil fra liften på et bjærgningskøretøj. Afdøde arbejdede alene, og blev i forbindelse med opgavens udførelse fundet livløs under skraldebilen. Der var ikke vidner til selve ulykken. Afdøde var ansat i branchegruppen Transport af gods. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og afgivet en påtale.
For at forebygge ulykker som denne, er det vigtigt at:
En person i 40’erne er afgået ved døden i en arbejdsulykke, hvor vedkommende ved udførelse af fugearbejde under opførelsen af et hus, blev ramt af et nedfaldent betonelement. Det vides ikke, hvad den præcise årsag til ulykken er. Afdøde var ansat i branchegruppen Bygge- og anlæg. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken. Der er ikke afgivet reaktioner.
En lastbilchauffør i 50’erne er afgået ved døden i en trafikulykke, hvor afdøde kørte i lastbil i arbejdstiden, og blev påkørt af en modkørende personbil. Afdøde var ansat i branchegruppen Transport af gods. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, og afventer aktuelt politiets rapportmateriale.
En tømrer i 40’erne er afgået ved døden i en arbejdsulykke, da en nyetableret svalegang styrtede sammen i forbindelse med udlægning af fiberbetonplader som belægning på svalegangen. Ved ulykken arbejdede afdøde under den sammenstyrtende svalegang. Afdøde var ansat i branchegruppen Bygge- og Anlæg. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og afgivet strakspåbud.
En maskinfører i 40'erne er afgået ved døden i en arbejdsulykke, efter at have fået elektrisk stød fra en strømførende kørerledning ved en jernbaneoverskæring. Ulykken indtraf i forbindelse med, at en traktortrukket vogn - med en udkørselsmaskine med kran placeret på vognen - skulle passere en jernbaneoverskæring. Afdøde var ansat i branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og afgivet strakspåbud.
For at forebygge ulykker som denne, er følgende vigtigt:
Hold afstand til luftledninger med kranen og lastvognen
En SOSU-medhjælper i 30’erne er afgået ved døden i en trafikulykke i arbejdstiden, hvor vedkommende under kørsel på vej ud til en borger, ramte en modkørende bilist. Afdøde var ansat i branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken. Der er ikke afgivet reaktioner.
En produktionschef i 40’erne er afgået ved døden i en arbejdsulykke, hvor vedkommende blev klemt mellem en mørtelsilo og løfterammen på en lastbil. Ulykken indtraf i forbindelse med at en ca. 6,5 m høj mørtelsilo skulle påhægtes en lastbilmonteret løfteramme, hvor afdøde havde bevæget sig ind i et området med klemningsfare. Afdøde var ansat i branchegruppen Plast, glas og beton. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og afgivet strakspåbud.
For at forebygge ulykker som denne, er det vigtigt at:
En person i 40’erne er afgået ved døden i en trafikulykke. Ifølge det oplyste er vedkommende kollideret med container på lastbil i glat føre. Afdøde var ansat i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, og afventer aktuelt politiets rapportmateriale.