Sidst revideret: 1. april 2025
Voldsskadeforsikring
Voldsskadeforsikringen skal sikre, at ansatte har lettere adgang til supplerende erstatning efter erstatningsansvarsloven. Forsikringen kan bruges, når den ansatte har været udsat for en arbejdsulykke som følge af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser forårsaget af personer, den ansatte drager omsorg for på arbejdet.
Visse offentlige og private arbejdsgivere er forpligtede til at sikre sig med en voldsskadeforsikring. Disse arbejdsgivere fremgår direkte af bekendtgørelse nr 1275 af 27/11/2024. Øvrige arbejdsgivere, som ikke fremgår af bekendtgørelsen, kan frivilligt vælge at sikre sig.
Hvad dækker voldsskadeforsikringen?
Hvis en ansat har været udsat for en arbejdsulykke som følge af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser forårsaget af personer, den ansatte drager omsorg for på arbejdet, har den ansatte ret til godtgørelse og erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, såfremt arbejdsulykken giver varige mén.
Voldsskadeforsikringen dækker den ekstra erstatning m.v., som den ansatte kan have ret til efter lov om erstatningsansvar. Det kan fx være tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte.
Eksempler på, hvornår en hændelse vil være omfattet af voldsskadeforsikringen, samt hvornår hændelsen ikke er
Eksempel 1 – omfattet af voldsskadeforsikringen
En situation, hvor en ansat på et plejecenter får et slag i ansigtet af en dement eller psykotisk beboer i forbindelse med personlig pleje og i den forbindelse pådrager sig en skade.
Eksempel 2 – omfattet af voldsskadeforsikringen
En situation, hvor en ansat på en institution kommer til skade i forbindelse med en magtanvendelsessituation med henblik på at beskytte skadevolderen selv, andre beboere eller de ansatte. I sådanne situationer kan det ske, at den ansatte kommer til skade, når skadevolderen i et forsøg på at komme fri slår den ansatte.
Eksempel 3 – ikke omfattet af voldsskadeforsikringen
Et hændeligt uheld, hvor en ansat deltager i boldspil med beboere på et bosted og pådrager sig en skade som følge af et utilsigtet spark over skinnebenet fra en beboer i forbindelse med en beboers tackling efter bolden.
Klagemuligheder
-
Ved uenighed om forsikringspligten mellem arbejdsgiver og tilskadekomne
Hvis der sker en voldsskade ved en arbejdsgiver, der ikke har tegnet voldsskadeforsikring, vurderes forsikringspligten af forsikringsselskabet eller forsikringsenheden.
Hvis arbejdsgiver eller tilskadekommen er uenig i vurderingen, er der klagemulighed til Arbejdstilsynet. Klagefristen er 4 uger fra modtagelse af forsikringsselskabets / forsikrings-enhedens vurdering.
-
Ved udsættelse for vold, som falder ind under straffeloven
Hvis tilskadekomne får afslag på erstatning efter voldsskadeforsikringen, men mener at have været udsat for vold, som falder ind under straffeloven, har tilskadekomne mulighed for at søge om erstatning via Erstatningsnævnet. Der gælder en 2-års frist for indbringelse af sager til Erstatningsnævnet, jf. offererstatningslovens § 13. Der kan læses mere om Erstatningsnævnets virke og praksis på Civilstyrelsens hjemmeside.
Tilskadekomne kan også fortsat rejse et civilt søgemål ved domstolene.
- Manglende overholdelse af arbejdsulykkeforsikring og voldsskadeforsikring
-
Øvrige klager
Der er ikke administrativ klagemulighed i forhold til andre spørgsmål end arbejdsgivers forsikringspligt. Hvis tilskadekomne fx er uenig i en afgørelse om, hvorvidt en konkret hændelse er omfattet af voldsskadeforsikringen, eller om udmåling af eventuelt erstatning m.v., har tilskadekomne mulighed for at rejse kravet over for forsikringsselskabet, eventuelt som civilt søgsmål.
Hvor kan jeg læse mere?
Du kan finde nærmere regler i bekendtgørelsen om ordningen, som kan ses på følgende link:
Voldsskadeforsikring - Bekendtgørelse 1275 - 2024 - Retsinformation
Bekendtgørelsen om voldsskadeforsikring præciserer nærmere, hvilke kriterier arbejdsgiveren skal opfylde for at være forsikringspligtig. Desuden fastsætter bekendtgørelsen regler om, hvordan tilskadekomne gør brug af ordningen, forsikringsselskabernes mulighed for indhentelse af sagsoplysninger, vejledningsforpligtelse, klagemuligheder m.v. Bekendtgørelsen har taget højde for, at nogle af branchekoderne skifter navn pr. 1. januar 2025. Selvom nogle af branchekoderne skifter navn, vil det ikke indebære indholdsmæssige ændringer.
Derudover kan du finde en juridisk vejledning om ordningen her:
Vejledning om voldsskadeforsikring
Webinar om ordningen
Spørgsmål og svar - Arbejdsgiver
-
Hvornår er arbejdsgiver forsikringspligtig?
En arbejdsgiver skal opfylde to betingelser for at være omfattet af forsikringspligten:
Første betingelse er, at arbejdsgiveren er registreret i CVR-registret med sin primære branchekode på p-nummer niveau under følgende 6-cifret branchenomenklatur, jf. Dansk Branchekode DB25:
- 879910 (Drift af døgninstitutioner for børn og unge).
- 873010 (Drift af døgninstitutioner for personer med fysisk handicap).
- 872010 (Drift af døgninstitutioner for personer med psykiske handicap).
- 852020 (Undervisning på specialskoler for børn med funktionsnedsættelser).
- 879990 (Drift af andre former for institutionsophold).
- 881030 (Revalideringsinstitutioner).
- 871010 (Drift af plejehjem).
- 873020 (Drift af beskyttede boliger o. lign.).
- 881020 (Dagcentre m.v.).
- 889990 (Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold).
- 861000 (Hospitalsdrift) for så vidt angår psykiatrisk behandling.
Anden betingelse er, at arbejdsgiveren har ansatte, der er beskæftiget med varetagelse af omsorgs- og undervisningsopgaver, som er knyttet til følgende lovgivning:
- Tilbud efter §§ 103, 104 og 107-110 i lov om social service.
- Tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 6, § 43, stk. 3, og §§ 83 og 84 i barnets lov.
- Botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.
- Leverance af ydelser efter §§ 83-86 og 102 i lov om social service til beboere på plejehjem og i beskyttede boliger efter § 192 i lov om social service, i en almen plejebolig, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, i en friplejebolig, der er omfattet af lov om friplejeboliger, eller tilsvarende boligenheder.
- Den regionale psykiatri, herunder arbejdspladser med ansatte, der arbejder på en psykiatrisk afdeling og de tilhørende arealer, personale som ledsager psykiatriske patienter uden for afdelingen, eksempelvis under udgang og transport, samt ansatte i driftspsykiatrien, som varetager behandling i patienternes eget hjem. Det er ikke et krav, at den ansatte udfører sundhedsfagligt arbejde.
- Specialskoler, jf. § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 20, stk. 3, i lov om folkeskolen, og tilsvarende undervisningstilbud efter lov om kommunale internationale grundskoler og lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine.
- Behandlings- og specialundervisningstilbud, der yder pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, i og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt. og § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen og § 1 i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
- Friskoler og private grundskoler med en særlig specialundervisningsprofil, jf. § 11 b, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
- Institutioner m.v., hvor der foregår undervisning efter lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.
- Institutioner, hvor der foregår undervisning efter lov om specialundervisning for voksne.
En forsikringspligtig arbejdsgiver skal tegne forsikring for hele arbejdspladsens P-enhed. Det betyder, at alle ansatte på arbejdspladsen vil være dækket af voldsskadeforsikringen, uanset hvilke arbejdsopgaver de har på arbejdspladsen.
-
Kan jeg som arbejdsgiver tegne en voldsskadeforsikring, selvom jeg er ikke er omfattet af forsikringspligten?
Ja, arbejdsgivere, som ikke er omfattet af forsikringspligten, kan frivilligt vælge at tegne voldsskadeforsikring, hvis de ønsker det. Ved en frivillig forsikring, er det ikke et krav, at hele arbejdspladsen skal være dækket. Arbejdsgiveren kan vælge, at forsikringsdækningen kun skal omfatte enkelte medarbejdere.
Hvis du er offentlig arbejdsgiver, skal du dog være opmærksom på, at forsikringen kun kan tegnes frivilligt, for medarbejdere, som vurderes at udføre omsorgsarbejde.
-
Hvor kan jeg som arbejdsgiver få vejledning i forhold til, om jeg er forsikringspligtig?
Kriterierne for, hvornår arbejdsgiver er forpligtet til at tegne voldsskadeforsikring, fremgår af bekendtgørelsen om voldsskadeforsikring.
Voldsskadeforsikring - Bekendtgørelse 1275 - 2024
Hvis du er i tvivl, om du er forpligtet til at tegne voldsskadeforsikring, kan du spørge dit arbejdsulykkesforsikringsselskab eller din forsikringsmægler til råds. Du har også mulighed for at ringe til Arbejdstilsynet og få vejledning omkring forståelsen af kriterierne.
Spørgsmål og svar - Tilskadekomne
- Får jeg mere i erstatning end før?
-
Hvordan gør jeg brug af voldsskadeforsikringen? Er det min arbejdsgiver, som skal anmelde?
Hvis du har været udsat for en voldshændelse på arbejdet og ønsker at gøre brug af voldsskadeforsikringen, kan du fremsætte din anmodning direkte til din arbejdsgivers forsikringsselskab eller til din arbejdsgiver.
Din arbejdsgiver har ikke anmeldepligt i forhold til voldsskadeforsikringen.
Du skal inden for 2 år fra hændelsestidspunktet anmode om erstatning efter forsikringsordningen.
- Jeg har været udsat for psykisk vold på mit arbejde. Vil jeg være omfattet af voldsskadeforsikringen?
- Hvordan er retten til erstatning for personer, der ikke er omfattet af voldsskadeforsikringen