Gå til indhold

Krav til den kemiske risikovurdering

Har I medarbejdere, som kan blive udsat for farlig kemi? Så skal I foretage en kemisk risikovurdering af jeres arbejdsprocesser. Læs her, hvordan I kan gribe processen an, og hvilke krav en kemisk risikovurdering skal leve op til.

I skal som virksomhed foretage en kemisk risikovurdering, hvis I arbejder med farlige kemiske produkter, fx rengøringsmidler, eller har arbejdsprocesser, hvor der kan udvikles farlig kemi, fx i form af byggestøv eller svejserøg. Den kemiske risikovurdering er en del af jeres arbejdspladsvurdering (APV).

Formålet med den kemiske risikovurdering er at afdække, hvordan og i hvilket omfang jeres medarbejdere kan blive udsat for farlig kemi, så I kan fjerne eller forebygge risikoen for udsættelse.

I skal også bruge den kemiske risikovurdering, når I tilrettelægger arbejdet og instruerer jeres medarbejdere. Den skal derfor have en form, der gør, at den kan bruges i forbindelse med oplæring og instruktion af jeres medarbejdere. Derudover skal den være skriftlig.

Trin for trin: Sådan gennemfører I en kemisk risikovurdering

I skal vurdere alle arbejdsprocesser, hvor I enten bruger farlig kemi i produktform, eller hvor der kan udvikles farlig kemi i forbindelse med arbejdet, fx røg, dampe, gasser eller støv.

Hvis I bruger kemiske produkter, skal I begynde med at udarbejde en produktliste. Når den er på plads, er de resterende trin i risikovurderingen de samme, uanset om I arbejder med produkter eller har arbejdsprocesser, hvor der kan udvikles farlig kemi.

Når det gælder farlig kemi, skal de fleste arbejdsmiljøproblemer løses med det samme. Hvis det ikke er muligt, fx fordi det tager tid at installere et ventilationsanlæg, skal I beskrive problemet i APV’ens handlingsplan med løsning og tidsfrist. Samtidig skal I sørge for midlertidig beskyttelse af medarbejderne.

I kan med fordel dele processen op i 3 trin:

Trin 1: Kortlæg alle arbejdsprocesser

I skal kortlægge alle arbejdsprocesser, dvs. finde de opgaver, hvor der kan udvikles farlig kemi, eller hvor der er medarbejdere, som bruger kemiske produkter.

Eksempler på arbejdsprocesser:

  • Brug af rengøringsmidler, maling, smøremidler mv.
  • Svejsning og termisk skæring i metal
  • Bearbejdning af træ og beton
  • Processer, hvor der udvikles gasser, fx håndtering af gylle
  • Opblanding, opvarmning, for- og efterbehandling og tørring af emner
  • Rengøring af arbejdsområder
  • Brug af personlige værnemidler
  • Reparation og vedligeholdelse af udstyr
  • Håndtering af affald

TIP
Det kan være en god idé at gennemgå jeres processer systematisk, fra kemien kommer ind på virksomheden og opbevares, til den bruges i en arbejdsproces og til sidst forlader virksomheden, når den fx bliver solgt eller bortskaffet.

Trin 2: Vurder risikoen ved hver enkelt arbejdsproces

Når I har kortlagt alle jeres arbejdsprocesser, skal I vurdere risikoen ved arbejdet:

  • Hvilke sundhedsfarer er der forbundet med jeres produkter og processer?
  • Hvordan bliver medarbejderne udsat? Er der fx risiko for indånding, stænk eller hudkontakt?
  • Hvor store mængder og koncentrationer kan medarbejderne blive udsat for?
  • Hvor ofte udfører de arbejdsprocessen, og hvor længe varer udsættelsen?
  • Er der forhold, som indebærer en øget risiko, fx høj varme eller tryk?
  • Hvordan er udsættelsen for farlig kemi forebygget?
  • Oplysninger om produkternes sundhedsfarer findes i deres sikkerhedsdatablade.

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt I overholder relevante grænseværdier, skal I foretage målinger.

Hvis jeres egne medarbejdere er blevet undersøgt, eller der findes alment kendte arbejdsmiljøundersøgelser, kan de også bidrage med viden om sundhedsfarer ved jeres arbejde.

TIP
Hvis I har arbejdsprocesser, hvor der kan udvikles farlig kemi, vil I ofte kunne finde relevant viden i BFA’ernes branchevejledninger.

Trin 3: Vurder, om beskyttelsen af medarbejderne er god nok

I skal nu vurdere, om foranstaltningerne beskytter medarbejderne godt nok, og undersøge om I kan begrænse risikoen eller fjerne den helt.

Det er vigtigt, at I vælger at beskytte jer i den rigtige rækkefølge, så I forebygger så effektivt som muligt. Det betyder, at I altid skal vælge beskyttelse, der fjerner risikoen, frem for beskyttelse, der kun begrænser den. Den rigtige rækkefølge er også kendt som STOP-princippet. Det står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler.

Tjek her, om I har valgt den mest effektive beskyttelse:

  1. Kan I erstatte farlige produkter og arbejdsprocesser med mindre farlige, så medarbejderne ikke bliver udsat for en unødvendig risiko?
  2. Findes der tekniske hjælpemidler, som kan begrænse udsættelsen? Fx et effektivt procesudsug eller et lukket, automatiseret anlæg?
  3. Er det muligt at begrænse udsættelsen ved at adskille arbejdsområder eller ændre arbejdsgange?
  4. Har medarbejderne adgang til egnede personlige værnemidler, fx åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og handsker?

Næste skridt: Brug risikovurderingen i det daglige

Når I har gennemført den kemiske risikovurdering og har håndteret de arbejdsmiljøproblemer, som den peger på, skal I bruge den i jeres forebyggende arbejde.

I skal tage udgangspunkt i den kemiske risikovurdering, når I:

  • Planlægger og tilrettelægger arbejdet.
  • Oplærer og instruerer jeres medarbejdere.
  • Fører tilsyn med arbejdets udførelse.

Hvis jeres medarbejdere har risiko for at blive udsat for særlig farlig kemi, skal I understøtte den mundtlige instruktion med skriftligt materiale. Det gælder fx, hvis I arbejder med kemi, som kan give kræft.

Ved væsentlige ændringer i arbejdet, fx når I tager nye produkter i brug eller ændrer på arbejdsprocesser, som udvikler farlig kemi, skal I opdatere jeres risikovurdering. Den kemiske risikovurdering er en del af virksomhedens APV og skal som minimum revideres hvert 3. år.

TIP
Den mundtlige instruktion kan fx foregå på tavlemøder, ved runderinger, opstart af nye processer eller oplæring af nye medarbejdere. Skriftlige og visuelle materialer, der viser, hvordan jeres medarbejdere skal beskytte sig, kan med fordel placeres i de områder, hvor arbejdet foregår.

Trin 1: Kortlæg alle arbejdsprocesser

I skal kortlægge alle arbejdsprocesser, dvs. finde de opgaver, hvor der kan udvikles farlig kemi, eller hvor der er medarbejdere, som bruger kemiske produkter.

Eksempler på arbejdsprocesser:

  • Brug af rengøringsmidler, maling, smøremidler mv.
  • Svejsning og termisk skæring i metal
  • Bearbejdning af træ og beton
  • Processer, hvor der udvikles gasser, fx håndtering af gylle
  • Opblanding, opvarmning, for- og efterbehandling og tørring af emner
  • Rengøring af arbejdsområder
  • Brug af personlige værnemidler
  • Reparation og vedligeholdelse af udstyr
  • Håndtering af affald

TIP
Det kan være en god idé at gennemgå jeres processer systematisk, fra kemien kommer ind på virksomheden og opbevares, til den bruges i en arbejdsproces og til sidst forlader virksomheden, når den fx bliver solgt eller bortskaffet.

Trin 2: Vurder risikoen ved hver enkelt arbejdsproces

Når I har kortlagt alle jeres arbejdsprocesser, skal I vurdere risikoen ved arbejdet:

  • Hvilke sundhedsfarer er der forbundet med jeres produkter og processer?
  • Hvordan bliver medarbejderne udsat? Er der fx risiko for indånding, stænk eller hudkontakt?
  • Hvor store mængder og koncentrationer kan medarbejderne blive udsat for?
  • Hvor ofte udfører de arbejdsprocessen, og hvor længe varer udsættelsen?
  • Er der forhold, som indebærer en øget risiko, fx høj varme eller tryk?
  • Hvordan er udsættelsen for farlig kemi forebygget?
  • Oplysninger om produkternes sundhedsfarer findes i deres sikkerhedsdatablade.

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt I overholder relevante grænseværdier, skal I foretage målinger.

Hvis jeres egne medarbejdere er blevet undersøgt, eller der findes alment kendte arbejdsmiljøundersøgelser, kan de også bidrage med viden om sundhedsfarer ved jeres arbejde.

TIP
Hvis I har arbejdsprocesser, hvor der kan udvikles farlig kemi, vil I ofte kunne finde relevant viden i BFA’ernes branchevejledninger.

Trin 3: Vurder, om beskyttelsen af medarbejderne er god nok

I skal nu vurdere, om foranstaltningerne beskytter medarbejderne godt nok, og undersøge om I kan begrænse risikoen eller fjerne den helt.

Det er vigtigt, at I vælger at beskytte jer i den rigtige rækkefølge, så I forebygger så effektivt som muligt. Det betyder, at I altid skal vælge beskyttelse, der fjerner risikoen, frem for beskyttelse, der kun begrænser den. Den rigtige rækkefølge er også kendt som STOP-princippet. Det står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler.

Tjek her, om I har valgt den mest effektive beskyttelse:

  1. Kan I erstatte farlige produkter og arbejdsprocesser med mindre farlige, så medarbejderne ikke bliver udsat for en unødvendig risiko?
  2. Findes der tekniske hjælpemidler, som kan begrænse udsættelsen? Fx et effektivt procesudsug eller et lukket, automatiseret anlæg?
  3. Er det muligt at begrænse udsættelsen ved at adskille arbejdsområder eller ændre arbejdsgange?
  4. Har medarbejderne adgang til egnede personlige værnemidler, fx åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og handsker?

Næste skridt: Brug risikovurderingen i det daglige

Når I har gennemført den kemiske risikovurdering og har håndteret de arbejdsmiljøproblemer, som den peger på, skal I bruge den i jeres forebyggende arbejde.

I skal tage udgangspunkt i den kemiske risikovurdering, når I:

  • Planlægger og tilrettelægger arbejdet.
  • Oplærer og instruerer jeres medarbejdere.
  • Fører tilsyn med arbejdets udførelse.

Hvis jeres medarbejdere har risiko for at blive udsat for særlig farlig kemi, skal I understøtte den mundtlige instruktion med skriftligt materiale. Det gælder fx, hvis I arbejder med kemi, som kan give kræft.

Ved væsentlige ændringer i arbejdet, fx når I tager nye produkter i brug eller ændrer på arbejdsprocesser, som udvikler farlig kemi, skal I opdatere jeres risikovurdering. Den kemiske risikovurdering er en del af virksomhedens APV og skal som minimum revideres hvert 3. år.

TIP
Den mundtlige instruktion kan fx foregå på tavlemøder, ved runderinger, opstart af nye processer eller oplæring af nye medarbejdere. Skriftlige og visuelle materialer, der viser, hvordan jeres medarbejdere skal beskytte sig, kan med fordel placeres i de områder, hvor arbejdet foregår.

Lav en produktliste

Hvis I bruger kemiske produkter i jeres arbejde, skal I udarbejde en produktliste og indhente de nyeste sikkerhedsdatablade. Sikkerhedsdatabladet rummer information om, hvordan produktet er farligt, og hvilke forholdsregler I skal træffe, når I arbejder med det. Sikkerhedsdatabladene er derfor et vigtigt udgangspunkt for den kemiske risikovurdering.

Det er leverandøren, der skal udlevere sikkerhedsdatabladet, hvis produktet er faremærket. Der findes også farlige produkter, der ikke er faremærket, og hvor I selv skal bede om at få sikkerhedsdatabladet udleveret. Det fremgår i så fald af etiketten.

Produktlisten og sikkerhedsdatabladene skal findes på skrift, og medarbejderne skal have mulighed for at se begge dele.

TIP
Start med at rydde op I de kemiske produkter, som I har. Har I fx produkter, I ikke længere bruger? Har I forskellige produkter, som I bruger til det samme? Kan I erstatte nogle af de farlige produkter med mindre farlige?

7 vigtige forhold, alle virksomheder skal overveje

Når I gennemfører den kemiske risikovurdering, er der 7 forhold, som I altid skal tage stilling til for at kunne forebygge alle risici effektivt.

mand kigger på telefon

LÆS MERE

Vil du vide mere om sikkerhedsdatablade?

Sikkerhedsdatabladet indeholder vigtig information om stoffers og materialer, krav til ventilation, grænseværdier, brug af værnemidler m.m. I skal også bruge den kemiske risikovurdering som grundlag, når I tilrettelægger arbejdet og instruerer jeres medarbejdere.