I skal have kompetencer til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø og afdække, om der er problemer, samt udarbejde en redegørelse for resultater og anvendte undersøgelsesmetoder. I skal også have kompetencer til at rådgive og støtte virksomheder, som ikke selv har den nødvendige sagkundskab i at arbejde forebyggende med det psykiske arbejdsmiljø.
Derudover skal I som rådgivningsvirksomhed have kompetencer og viden om både belastninger og god forebyggelse i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan fx være ift. krænkelser, høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker eller arbejdsrelateret stress.