Sidst revideret: 15. april 2025
Arbejdstilsynets APV-værktøj lukker
APV-værktøjet lukker med udgangen af juni 2025, og erstattes af et nyt og mere simpelt værktøj. Det vil være muligt at tilgå og benytte værktøjet frem til lukningen, men er du ny bruger af værktøjet, opfordres du i stedet til at benytte Arbejdstilsynets tjeklister, der ligger frit tilgængeligt her på siden.
Arbejdstilsynets digitale APV-værktøj lukker med udgangen af juni 2025 og erstattes af et nyt og mere simpelt værktøj uden login. Det vil være muligt at tilgå og benytte værktøjet frem til lukningen, men vi opfordrer til, at du henter de oplysninger, I har liggende i arkivet, samt jeres igangværende handlingsplan, ud af værktøjet.
Lukningen sker fordi det nuværende værktøj ligger på en teknisk forældet platform, som ikke længere kan understøttes.
Efter den 30. juni 2025 vil alle data blive slettet og jeres APV vil ikke længere kunne genfindes.
Sådan henter du jeres materialer
Log ind i APV-værktøjet og klik på ”Arkiv” i menuen i øverste højre hjørne.
Klik på navnet på det dokument, som du ønsker at gemme – fx Handlingsplan. Klik herefter på print-ikonet i øverste højre hjørne og vælg ”Gem som pdf”. Så kan du gemme dokumentet på din egen pc.
Få hjælp til jeres APV
Indtil Arbejdstilsynets nye APV-værktøj lanceres september 2025 kan I få hjælp til at vurdere jeres arbejdsmiljø med Arbejdstilsynets APV-tjeklister og arbejdsmiljøvejvisere.
Gennemgå spørgsmålene i APV-tjeklisten og udfyld handlingsplanen, så det er klart, hvordan I vil løse problemerne, hvornår de skal være løst, og hvem der har ansvaret for, at det sker.
Tjeklisterne kan udskrives eller sendes rundt via e-mail og udfyldes digitalt.
Arbejdsmiljøvejviserne er fyldt med konkret hjælp til hvert enkelt arbejdsmiljøproblem, så I både kan overholde loven og skabe en sikker og sund arbejdsplads på samme tid.
Arbejdstilsynets APV-værktøj
Hent jeres APV oplysninger og igangværende handlingsplan via arkivet og gem det hos jer selv.
Efter den 30. juni 2025 vil alle data blive slettet og jeres APV vil ikke længere kunne genfindes.
APV-hotline
Hvis I har brug for hjælp til APV-arbejdet, kan I ringe til Arbejdstilsynet.
Telefontid:
mandag - torsdag kl. 8-15,
fredag kl. 8-14