Arbejdsmiljøvejviser til hospitaler

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis der er rod og uorden eller står genstande som fx kasser eller ligger ledninger og slanger på gangarealerne
• Hvis der er niveauforskelle som fx trin eller trapper, eller hvis underlaget er ujævnt
• Hvis der er glat på gulvet, fordi der er spildt vand eller anden væske.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

• Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
• Hvis der er dårligt lys
• Hvis I har travlt eller er trætte
• Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
• Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx ledninger og slanger, må ikke ligge tværs over gangarealer. Sørg for, at der straks bliver tørret op, hvis der er spildt vand eller andre væsker. Sørg for god belysning.
• Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Og sørg for at rydde sne om vinteren.

Faldrisiko på gulv - AT-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed - AT-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx med foroverbøjet ryg eller om I går eller står i mange timer i træk. 
• Arbejde med foroverbøjet ryg er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig arbejder i en fastlåst stilling, som det fx kan være tilfældet ved mikroskoparbejde i laboratorier .
• Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger fx ved operationer og arbejde ved senge kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
• Arbejde med foroverbøjet ryg belaster ryg og nakke. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt forflytter patienter eller tungt hospitalsudstyr. Meget stående og gående arbejde belaster ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Arbejde i dårlige arbejdsstillinger hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen og dårlige pladsforhold fx ved toilettet eller sengen, så medarbejderne ikke kan arbejde fra begge sider, eller så de ikke kan bruge tekniske hjælpemidler.
• Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
• Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. Hvis der er flere brugere om samme arbejdsplads, kan der være behov for, at arbejdspladsen let kan justeres, så den passer til den enkelte.
• Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
• Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler til rådighed som fx justerbare senge, brikse, borde og stole, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de medarbejdere, der skal bruge dem.
• Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
• Sørg for, at medarbejderne har mulighed for at sidde ned, hvis arbejdet uden ulemper kan foregå siddende. Hvis arbejdet foregår stående eller gående skal medarbejderne, så vidt muligt, kunne sidde ned i deres pauser o.l.
• Sørg for, at langvarigt stillesiddende arbejde afbrydes af aktive pauser, fysisk aktivt arbejde eller anden fysisk aktivitet, fx som del af arbejdspladsens sundhedsfremmeaktiviteter.

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside

Forflytning

Når I skal vurdere, om forflytning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme:

• Hvis der ikke er blevet lavet en risikovurdering af forflytningen – fx hvilket teknisk hjælpemiddel, der skal bruges, og om I skal være en eller to personer om forflytningen
• Hvis I ikke er blevet instrueret i, hvordan man forflytter
• Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – fx fordi der ikke er plads til det – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt
• Hvis den vægt, I skal holde eller gribe, uventet bliver større, fordi den patient, I skal forflytte pludselig, ikke selv kan hjælpe til
• Hvis I skal bruge mange kræfter for at forflytte patienten – fx hvis I ikke arbejder med vægtoverføring.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. Sørg for, at medarbejderne har de rigtige tekniske hjælpemidler til rådighed, og at der er tilstrækkelige ressourcer til, at medarbejderne kan være to, når det er nødvendigt.
• Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal minimere den. Sørg for, at der er en opdateret vurdering af den enkelte patients funktionsniveau. Indfør gode rutiner, der udnytter patienternes egne ressourcer.
• Brug tekniske hjælpemidler til forflytning, så medarbejderne kan undgå at arbejde med foroverbøjet eller vredet ryg.

• Sørg for, at patienterne skal forflyttes så få gange som muligt.
• Sørg for, at der er tilstrækkelig plads til forflytningen.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god forflytningsteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt.

Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer - AT-vejledning D.3.3

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Træk og skub af senge, madvogne, kørestole, behandlingsudstyr og andre tekniske hjælpemidler kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
• I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
• Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
• Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende hjælpemidlerne mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
• Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  bure med vasketøj eller affaldscontainere er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte materialer og udstyr flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
• Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Tunge løft af fx hospitalsudstyr, sække med vasketøj og varer i centralkøkkenet kan føre til muskel og skeletbesvær.
• Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
• Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads.
• Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskel og skeletbesvær. I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter mange kasser med varer eller udstyr i løbet af en arbejdsdag.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Brug transportvogne eller andre egnede tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge byrder.
• Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte materialer og udstyr flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
• Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det. Vær særlig opmærksom på unge og nyansattes arbejdsmiljø.
• Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til patienter, der er meget syge eller i krise. Der kan også være behov for hjælp og støtte ved sproglige barrierer og kulturelle forskelle, når I arbejder med patienter og pårørende med anden kulturel baggrund.
• Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.
• Vær særlig opmærksom på unge og nyansattes arbejdsmiljø. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
• Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
• Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
• Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
• Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbejdere, der arbejder uden for dagtimerne eller i weekenden.

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Høje følelsesmæssige krav

Stiller arbejdet store krav til, at I kan sætte jer ind i, rumme eller håndtere andres følelser, tænkning eller adfærd? Eller stiller det store krav til, at I kan håndtere eller skjule egne tanker eller følelser, når I arbejder?

• Arbejde med mennesker kan stille høje krav til jeres indlevelsesevne, jeres evne til at rumme andre menneskers følelser, jeres evne til at håndtere eller skjule jeres egne følelser, eller jeres evne til at tilpasse jeres adfærd og kommunikation til de mennesker, som I arbejder med.
• Høje følelsesmæssige krav forekommer især, hvis I arbejder med mennesker, der er i en svær situation eller har en udfordrende adfærd. Det kan fx være patienter og pårørende i krise, patienter med socia-le eller personlige problemer eller patienter og pårørende, som er grænseoverskridende eller klagende. Om høje følelsesmæssige krav bliver et problem afhænger bl.a. af, hvor komplekse og alvorlige deres livsomstændigheder er, eller hvor udfordrende deres adfærd er.
• Det afhænger også af, hvor meget de høje følelsesmæssige krav fylder for den enkelte medarbejder i det daglige arbejde, hvor længe de har stået på, hvor svære og komplekse de ansattes opgaver er i arbejdet med mennesker, samt hvilke konkrete følelsesmæssige krav kontakten stiller, og hvor høje disse krav er.
• At arbejde med mennesker kan være forbundet med mening i arbejdet, men kan samtidigt indebære en risiko for helbredet. De høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker kan fx føre til stress.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Afklar sammen med dine medarbejdere, hvordan I bedst hjælper de mennesker, I møder igennem jeres arbejde, samtidig med, at I passer på jer selv. Det er vigtigt, I finder en fælles tilgang til, hvordan I går til opgaverne.
• Sørg for, at dine medarbejdere har de nødvendige kompetencer og tiden til at løse de opgaver, der kræver en særlig følelsesmæssige indsats.
• Skab også rum til, at dine medarbejdere kan tale med dig og hinanden om de følelsesmæssige belastninger, de oplever i hverdagen, fx ved møder, supervision Overlap eller overlevering mellem vagter..
• Giv dine medarbejdere mulighed for at bruge deres faglig viden til at tilrettelægge arbejdet, fx at bestemme, hvornår de tager en svær samtale med en patient.

Høje følelsesmæssige krav - Temaside

Høje følelsesmæssige krav - AT-vejledning 4.2.1

Krænkende handlinger

Når I skal vurdere, om krænkende handlinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer i virksomheden groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer i virksomheden for mobning, seksuel chikane, diskrimination eller andre nedværdigende handlinger.
• Der kan være forskellige opfattelser af, om der er tale om krænkende handlinger. Det afgørende er, at den eller dem, som det ’går ud over’, opfatter adfærden som nedværdigende.
• Krænkende handlinger kan være sårende bemærkninger, forskelsbehandling, ubehagelige drillerier, fysiske overgreb eller trusler herom, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale.
• Krænkende handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) er al form for uønsket seksuel opmærksomhed. Det kan fx være berøringer, opfordringer til samkvem, sjofle vittigheder, visning af pornografisk materiale eller nedsættende behandling på baggrund af køn eller seksualitet.
• Ny­ansatte, unge, midlertidige ansatte, etniske minoriteter, elever, studerende og praktikanter kan være i særlig risiko for at blive udsat for krænkende handlinger.
• Reaktioner på krænkende handlinger kan spænde fra svag uro til kronisk stress. Hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige reaktioner. Generne kan blive kroniske, hvis den krænkende handling er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.
• Krænkende adfærd fra mennesker, som ikke er ansatte eller arbejdsgivere i virksomheden, betegnes som fysisk og psykisk vold fra eksterne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Sørg for, at I har fælles og velkendte normer og værdier for god omgangstone og adfærd, og at medarbejderne ved, hvilken adfærd der ikke tolereres. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at krænkende adfærd er uacceptabel.
• Sørg for, at I har klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår krænkende handlinger på arbejdspladsen. Retningslinjerne kan fx være i form af en beredskabsplan.
• Tal om, hvordan I behandler og taler til hinanden, og hvor jeres grænser går. Mennesker er forskellige og har forskellige grænser for, hvad der er krænkende.
• Det er vigtigt, at ledelsen tager henvendelser om krænkende handlinger alvorligt. Sørg for, at krænkende handlinger aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen.
• Vær opmærksom på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå krænkende handlinger. 

Hotline om krænkende handlinger på arbejdspladsen

I kan ringe anonymt til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 12 12 88, hvis I har brug for råd og vejledning om forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.

Krænkende handlinger - temaside

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - AT-vejledning 4.3.1

Spørgeskema fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Syddansk Universitet, som I kan bruge til at undersøge, om der er seksuel chikane på arbejdspladsen

Psykisk førstehjælp

Når I skal vurdere, om manglende psykisk førstehjælp er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Hvis I kommer ud for en traumatisk hændelse som fx et barn, der dør uventet, eller et selvmordsforsøg blandt patienterne – eller er vidne til, at en kollega kommer slemt til skade – skal jeres arbejdsgiver sørge for, at I har adgang til psykisk førstehjælp umiddelbart efter hændelsen. Medarbejdere på akutafdelinger, skadestuer, fødeafdelinger og operationsafdelinger er særligt udsat for traumatiske hændelser.
• Hvis der er risiko for, at I kan komme ud for traumatiske hændelseri arbejdstiden, skal der være udpeget en eller flere personer på arbejdspladsen, der kan yde psykisk førstehjælp, hvis uheldet er ude.
  Personen kan være ansat i virksomheden eller en ekstern person. Arbejdsgiveren skal dog under alle omstændigheder have udpeget en eller flere personer, der kan stå for den indledende psykiske førstehjælp, indtil eventuelle eksterne kan overtage den psykiske førstehjælp.
• Psykisk førstehjælp kan fx bestå i, at hjælperen tager styringen og bevarer overblikket, hvis I er chokerede eller kommet til skade. Hjælperen kan lytte roligt og tålmodigt, når I fortæller om oplevelsen, og sørge for, at I ikke kører alene hjem i chokeret tilstand.
• Psykisk førstehjælp kan også bestå i, at hjælperen lytter roligt og tålmodigt, når I fortæller om oplevelsen – og at I aftaler forløbet for de kommende dage og uger.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Arbejdspladsen skal, hvis der er risiko for, at medarbejderne kan komme ud for traumatiske hændelser og alvorlige ulykker i arbejdstiden, udpege en eller flere personer, der skal oplæres i at yde psykisk førstehjælp.
• Sørg for, at alle medarbejdere ved, at de vil få tilbudt psykisk førstehjælp, hvis de kommer ud for en traumatisk hændelse.
• Få eventuelt de enkelte medarbejdere til at tage stilling til, hvilke kolleger de ønsker at få hjælp fra i en krisesituation, og hvilke pårørende der skal underrettes.
• Udarbejd en liste med telefonnumre på ledere i afdelingen og de personer, der skal stå for førstehjælpen, samt på alarmcentral og politi. Listen kan fx hænges op i et personalerum, hvor alle kan se den. 

Vold – At-vejledning D.4.3

Om forløbet efter voldsepisoder – Temaside

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis I ofte bliver forstyrret, eller hvis I skal udføre mange forskellige opgaver på samme tid. Det kan fx være, når I skal yde intensiv behandling og pleje patienter samtidig med, at I skal udføre administrativt arbejde eller give hjælp og støtte til kolleger og pårørende.
• Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, at I ofte må arbejde over, og at det er vanskeligt at udføre arbejdet i den ønskede kvalitet.
• Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de har mere kontakt med pårørende.
• Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte. Stor arbejdsmængde og tidspres kan også øge risikoen for arbejdsulykker.
• Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor meget I skal arbejde, kvaliteten af jeres arbejde og tidsfrister. Modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer – fx hvis der stilles høje krav til kvaliteten af jeres arbejde samtidig med, at I skal løse opgaverne på kort tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
• Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
• Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne fx i forhold til arbejdsmængde og kvalitetsniveau, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele.
• Sørg for at give konstruktiv feedback og anerkendelse i forhold til de opgaver, som de ansatte udfører.
• Sørg for at medarbejderne trygt kan hente hjælp og sparring, hvis de oplever uklare eller modstridende krav. 
• Sørg for, at både patienter og pårørende ved, hvilke ydelser de kan forvente at få.

Arbejdsrelateret stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres - Temaside

Uklare krav og modstridende krav - Temaside

Vold og trusler

Når I skal vurdere, om vold og trusler er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Vold fra eksterne kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold omfatter fx slag, spark, bid og knivstik. Psykisk vold omfatter fx trusler om vold, ydmygelser, uønsket seksuel opmærksomhed, mistænkeliggørelse, hån eller diskriminerende sprog. Psykisk vold kan også udøves elektronisk via fx sms, e-mail og hjemmesider.
• Fysisk og psykisk vold kan medføre reaktioner som fx vrede, angst, søvnproblemer og svækket selvtillid samt problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Reaktionerne kan opstå uanset, om I er kommet fysisk til skade eller ej.
• Nyansatte, unge, vikarer og ansatte, der har begrænset erfaring med at arbejde, har et særligt behov for oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så de har mulighed for at begrænse alvorligheden af voldsepisoder og håndtere dem bedst muligt.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Organiser arbejdet på en måde, der i sig selv forebygger fysisk og psykisk vold - fx med korte ventetider, faste behandlere og klare regler for visitation og alenearbejde.
• Sørg for klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når patienter eller pårørende er truende eller voldelige. Sørg også for fælles retningslinjer for, hvad I vil acceptere, at patienter og pårørende siger og gør over for personalet.
• Sørg for, at I har de nødvendige tekniske hjælpemidler som fx overfaldsalarmer, kaldesystemer, videoovervågning og sikker opbevaring af medicin. Det kan også være relevant at opsætte og skilte med videoovervågning.
• Tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
• Det er normalt selve arbejdsfunktionen og omstændighederne på arbejdspladsen, der motiverer en patient til at udøve fysisk eller psykisk vold mod medarbejderen. Det gælder uanset, om det sker i eller uden for arbejdstiden. Forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden er ofte den samme, som forebyggelsen af vold i arbejdstiden.

Vold – At-vejledning D.4.3

Vold og trusler – Temaside

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningen til at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

Stoffer og materialer, som fx lægemidler skal ikke faremærkes som andre produkter, der indeholder kemiske stoffer. Her må I finde oplysningerne om farlighed på andre måder fx ved at se på indholdsstofferne, læse indlægssedler eller kontakte jeres leverandør.

I kan komme i kontakt med lægemidler, hvis stofferne udskilles i patienternes urin, afføring, spyt eller gennem sved. Affald også kan indeholde farlige kemiske stoffer og materialer.

På hospitaler skal I særligt være opmærksomme på, at:

• Latexhandsker (naturgummi) ofte er årsag til alvorlig allergi. Det kan være eksem, men også andre symptomer som nældefeber, høfeber og astma. Allergi over for naturgummi kan blive et stort problem for medarbejderne, fordi der er naturgummi mange andre steder som fx i slanger, hætteglas, elastikker og gummimåtter.
• Desinfektions- og konserveringsmidler kan indeholde stoffer som formaldehyd og glutaraldehyd, der kan skade huden og give allergi. Formaldehyd anses også for at være kræftfremkaldende. I kan blive udsat for formaldehyd, når I konserverer biopsier, store vævsprøver mv.
• Laboratoriekemikalier kan indeholde stoffer, der er kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, nerveskadende, allergifremkaldende og skadelige for hud og luftveje. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden.
• Laboratoriekemikalier kan indeholde organiske opløsningsmidler, der kan give hjerne- og nerveskader og luftvejslidelser. Kemikalierne kan affedte huden og føre til hudirritation og eksem, hvis I kommer i berøring med dem. Opløsningsmidlerne bruges bl.a. i klinisk-kemiske laboratorier og histopatologiske laboratorier.

• Knoglecement kan indeholde methylmetacrylat, der er reproduktionsskadende og som kan give allergisk eksem.
• Lægemidler som fx penicillin, steptomycin og klorpromazin kan give allergiske reaktioner. Cytostatika og nogle andre lægemidler kan give kræft og skade evnen til at få sunde børn. I kan blive udsat for lægemidler, når I giver medicin, når I plejer patienter og når I præparerer lægemidlerne.
• Anæstesimidler kan påvirke centralnervesystemet. I kan blive udsat for stofferne i operationsstuer og på opvågningsrum.

For virksomheder, der arbejder med farlig kemi er det lovpligtigt at gennemføre en kemisk risikovurdering. Risikovurderingen skal dække den mulige udsættelse for farlig kemi i de arbejdsprocesser, produkterne indgår i.

Guide: Sådan gennemfører I en kemisk risikovurdering

Arbejdstilsynets værktøj til kemisk risikovurdering (rengøring)

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som mulig. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. (Substitution).
2. Brug et lukket anlæg eller få på anden måde arbejdsprocessen indkapslet, hvis det er muligt. Brug stinkskabe ved fx laboratoriearbejde og ved konservering af biopsier. Præparer cytostatikapræparater i stinkskab eller i sikkerhedskabinet. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. Sørg også for effektiv mekanisk rumventilation til at fjerne små, spredte forureninger. (Tekniske foranstaltninger).
3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder samt ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, klude, redskaber og personlige værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. I kan bruge inderhandsker af bomuld for at undgå at få fugtige hænder i handskerne. Vær opmærksomme på, at opløsningsmidler og andre kemikalier kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder og med lavt indhold af allergifremkaldende protein (hypoallergene handsker). (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Arbejdstilsynets værktøj til kemisk risikovurdering (rengøring)

Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Kræftrisikable stoffer og materialer – At-vejledning C.2.1

Infektionsrisiko

Der er risiko for infektioner som fx forkølelse, hepatitis og luftvejsinfektioner, når I behandler patienter. I kan blive smittet:

• Hvis I har stiksår eller andre sår i huden.
• Hvis I indånder luft, der indeholder mikroorganismer som bakterier og virus.
• Hvis I får sprøjt eller stænk i munden.
• Hvis I ikke vasker hænderne grundigt mellem hver behandling og derfor overfører smitte fra hænderne til munden. Dårlig håndvask kan også give infektioner i øjnene.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

I kan undgå infektioner ved at sørge for:

• Instruktion og sikre arbejdsrutiner – Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret om, hvordan de skal arbejde, så smitterisikoen bliver så lille som muligt. 
  Husk fx at gøre opmærksom på, at medarbejderne skal fjerne ure, ringe o.l., da de kan samle mikroorganismer.
  Indfør sikre rutiner og procedurer, så I får mindst mulig kontakt med blod og kropsvæsker.
  Tilrettelæg arbejdet, så risikoen for at stikke sig er så lille som muligt.
• Ventilation – Sørg for god ventilation, så I undgår at indånde dampe, vandråber (aerosoler) og støv, der indeholder smittefarlige mikroorganismer som bakterier og virus.
• Hvis I ikke kan undgå, at der dannes dampe, støv og aerosoler, skal I overveje, hvordan medarbejderne kan undgå at blive udsat. Det kan være ved at indkapsle processerne eller sørge for, at der er god udsugning. Alternativt kan I planlægge arbejdsprocesserne, så medarbejderne kan undgå eksponeringen, eller det kan være nødvendigt, at medarbejderne bruger åndedrætsværn. 
• God hygiejne – Sørg for, at alle vasker hænder omhyggeligt efter hver behandling, efter toiletbesøg og ved fyraften. Brug engangshåndklæder. Sørg for hygiejnisk og fornuftig omgang med snavset tøj.
• Personlige værnemidler – Brug effektive personlige værnemidler som fx handsker og maske, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde.
  Sørg for, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal bruge de personlige værnemidler, så de virker efter hensigten. 
  Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de passer den medarbejder, der skal bruge dem, så de beskytter ordentligt. Og sørg for, at de er godt vedligeholdt.

Udsættelse for sundhedsskadelige mikroorganismer i arbejdsmiljøet - AT-vejledning C.0.18

Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) - AT-vejledning C.0.15

Generende støj

Når I skal vurdere, om generende støj er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Generende støj stammer typisk fra installationer og støjende maskiner som fx ventilationsanlæg, printere og køleskabe, samt fra andre mennesker. Det kan være kolleger, der snakker i baggrunden, patienter, der ser tv, en telefon, der ikke bliver taget, eller alarmer og kaldesystemer, der ikke er relevante for alle.
• Støjen er særligt generende, hvis lyden ikke betyder noget for én – fx når en kollegas telefon ringer – og når man føler sig presset af stor arbejdsmængde og tidspres.
• Generende støj forværres af dårlig akustik i lokalerne. Dårlig akustik gør lyden ”mudret”, og det bliver sværere at høre, hvad der bliver sagt. Alle i lokalet kommer derfor nemt til at tale højere.
• Der er ikke nogen fast grænse for, hvor meget støjen må genere eller forstyrre. Det skyldes dels, at der er stor forskel på, hvor meget støjen generer den enkelte, dels at det afhænger meget af de konkrete arbejdsopgaver og omstændigheder. 
• Generende støj er sjældent skadelig for hørelsen, men kan give gener som hovedpine, nedsat koncentrationsevne, søvnbesvær, træthed og dårligere trivsel.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Unødig (generende) støj skal dæmpes. Støjniveauet på arbejdspladsen skal holdes så lavt, som det er teknisk rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende.
• Stil krav til maskiner og udstyr, når der skal købes nyt. Oplysninger om støj skal fremgå af leverandørens brugsanvisning. Sørg for at vedligeholde maskiner og udstyr godt.
• Opsæt lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge, så I undgår dårlig akustik. 
• Gulvtæpper kan mindske lyden af trin, men kan give indeklimaproblemer. Hvis I vælger linoleum eller gulvbelægninger af PU, bør I vælge et undergulv, der dæmper lyden af trin mest muligt. 
• Aftal adfærdsregler, der sikrer, at alle kan trives. Sørg for, at reglerne både tillader den nødvendige arbejdskoncentration, giver plads til faglig udveksling af viden og tilgodeser en vis mængde hyggesnak, som kan betyde meget for trivslen på arbejdspladsen.
• Indfør alarmer og kaldesystemer, der kun adviserer de relevante medarbejdere. Begræns unødvendige lyde fra fx telefoner, der ringer uden at blive taget, støjende tastaturer eller unødvendige ”bip”-lyde fra apparater.

Støj – Temaside

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag. Hyppig og intensiv håndvask er også vådt arbejde.
• Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
• Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier som fx rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier som fx rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  Hvis I bruger rengørings- eller desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, kan de erstattes med produkter, som ikke indeholder parfume eller konserveringsmidler, som kan give allergi. (Substitution).
2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsmaskiner eller andre rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Vådt arbejde - AT-vejledning 12.1.1

Hud og kemi - AT-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Luftkvalitet

Når I skal vurdere, om luftkvaliteten på jeres arbejdsplads er dårlig på grund af dårlig rengøring eller ventilation, skal I særligt være opmærksomme på:

• Hvis der lugter, og lugten bliver hængende i lokalerne, er luftkvaliteten dårlig. Tør eller tung luft kan også skyldes dårlig luftkvalitet. Høje temperaturer i lokalerne kan betyde, at I oplever luftkvaliteten som dårlig.
• Dårlig luftkvalitet kan skyldes støv og dårlig rengøring, afgasning fra inventar og byggematerialer eller, at der er mange mennesker i lokalerne. Dårlig luftkvalitet kan også opstå på grund af fx udstyr, printere og kopimaskiner.
• Det kan være ubehageligt og give gener som irritation i øjne og slimhinder, kvalme, hovedpine og træthed at arbejde i rum med dårlig luftkvalitet. Personer med luftvejssygdomme som fx astma og bronkitis kan opleve, at deres symptomer bliver forværret af dårlig luftkvalitet.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Tag stilling til, hvor tit der skal gøres rent i lokalerne, så støv og snavs kan holdes på et lavt niveau.  Meget inventar og rod i lokalerne øger støvproblemerne, fordi det gør det vanskeligere at gøre rent. I kan gøre det nemmere at gøre rent ved at rydde op og fx sørge for, at der ikke er ledninger og slanger, der ligger tværs over gangarealer, Ved ny- eller ombygning er det vigtigt at vælge indretning, udstyr og materialer, der gør det nemt at gøre rent.
• Sørg for at åbne vinduer og døre, så I kan lufte ud, når det er muligt – fx i pauser. Ventilation gennem vinduer og døre er mest egnet i relativt store rum, hvor der kun er få mennesker, og hvor den dårlige luftkvalitet ikke stammer fra fx forurenende arbejdsprocesser eller manglende rengøring.
• I skal installere mekanisk ventilation, hvis I ikke kan forbedre luftkvaliteten tilstrækkeligt ved at lufte ud eller ved at ændre på brugen af lokalet. Erstatningsluften skal have en passende temperatur, og ventilationen må ikke give træk. Sørg for, at udeluften kommer fra områder, der er så rene som muligt.
• Hvis I bruger maskiner som fx netværksprintere og kopimaskiner, bør de altid stå i et separat rum og eventuelt have udsugning direkte på maskinen. Hvis nogle af jeres arbejdsprocesser afgiver generende eller skadelig luftforurening, er det nødvendigt med procesudsugning ved forureningskilden.

Rengøring og vedligeholdelse – At-vejledning A.1.4

Indeklima – Temaside

Temperatur

Når I skal vurdere, om varme, kulde eller træk er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Temperaturen i arbejdsrum bør holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C, bortset fra perioder med varme- eller hedebølge.
• Ved stillesiddende arbejde og ved let fysisk arbejde bør temperaturen ikke komme under 18 °C.
• Kroppen reagerer på træk ved at spænde musklerne. Vær derfor opmærksom på, om der er træk eller fodkoldt i lokalet. 
• Læg også mærke til, om temperaturen stiger meget i løbet af arbejdsdagen, da større ændringer i temperaturen kan føles ubehageligt.
• Det kan være ubehageligt og give gener som hovedpine, træthed og svimmelhed at arbejde i rum, hvor der er for varmt eller for koldt, eller hvor det trækker.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Varme kan komme udefra – fx fra sol gennem store ruder eller fra store tagflader, som er dårligt isoleret. I kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduerne ved at sørge for, at der er solafskærmning. Hvis varmen kommer gennem vægge eller tage, må de isoleres bedre.
• Varme kan også komme inde fra bygningen – fx fra lamper, mennesker og radiatorer samt fra de maskiner, I bruger som fx hospitalsudstyr, køleskabe og computere. Husk at skrue ned for radiatorerne, inden der bliver for varmt. Hvis termostaterne ikke virker, må de repareres. Husk, at et stort antal lyskilder kan være med til at varme rummet op. I kan også begrænse varmen ved at øge ventilationen. 
• Kulde kan komme fra vinduer, døre og dårligt isolerede vægge. Hvis kulden kommer gennem væggene, må de isoleres bedre. Kuldenedfald og kuldestråling kan føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener. Træk kan også stamme fra ventilationen. Flyt medarbejderne væk fra store kuldeflader som fx vindues- eller indgangspartier. Hvis vinduerne giver træk, kan I installere energiruder. Hvis dørene åbner direkte til det fri, kan det give fodkulde. Vindfang eller lufttæppe kan hjælpe på det. 

Indeklima - AT-vejledning A.1.2

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder - AT-vejledning A.1.12

Indeklima – Temaside