Sidst revideret: 13. december 2023
Variationer og makkerøvelser med elastik
Her er 5 variationer over vores 4 standard elastikøvelser til nakke, skuldre og arme. 3 af øvelserne er lavet, så du kan have glæde af at lave dem sammen med en kollega.
X-faktor
Pingvinen
Effektiv øvelse til nakke og skuldre, som også hurtigt kan mærkes i armene.
Ørnen
Øvelsen lindrer og forebygger, hvis du har ondt i nakke, skuldre, arme og ryg.
Dobbelt X-faktor
En øvelse til ryg og nakke, som du kan lave med en kollega.
Cowboy
En makkerøvelse, som minimerer smerter i nakke, skuldre, ryg og arme.
Gode råd til elastik-træningen
- Brug den nemmeste træningselastik i de første to uger.
- Man skifter sværhedsgrad, når man kan udføre den samme øvelse ubesværet og med korrekt teknik 20 gange.
- Hvis man udfører øvelsen korrekt, får man en fornemmelse af, at musklerne "syrer til" på sidste gentagelse i hvert sæt.
- Bliv ikke forskrækket over ømme muskler i begyndelsen. Lyt og mærk efter, om træningen er god for din krop.
- Hvis man ikke kan mærke resultater efter en måned, skal man se sig om efter en anden træningsform.
- Hvis det smerter ubehageligt inde i selve leddet, skal man søge vejledning for eksempel hos en fysioterapeut eller læge.
Kilde: Professor Lars L. Andersen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø