Krav til den kemiske risikovurdering

Når I skal vurdere, om der er risiko for, at jeres medarbejdere kan blive udsat for farlig kemi, skal I kortlægge de arbejdsprocesser, hvor I bruger kemiske produkter eller hvor der kan udvikles farlig kemi, som fx træstøv eller svejserøg.

I skal også udarbejde en produktliste over de kemiske produkter, I arbejder med. Produktlisten skal sammen med produkternes sikkerhedsdatablade være tilgængelig for medarbejderne.

Når I gennemfører den kemiske risikovurdering for jeres arbejdsprocesser, skal I, efter reglerne, altid tage stilling til disse syv forhold:

1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten og et sikkerhedsdatablad. I kan bruge sikkerhedsdatabladet til at finde ud af, hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici der er forbundet med at arbejde med produkterne.

Vær også opmærksom på arbejdsprocesser, hvor der ikke umiddelbart anvendes kemi, men hvor der kan udvikles farlig kemi. I begge tilfælde skal I afgøre, hvordan I kan forebygge, at nogen bliver udsat for den farlige kemi.

2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed

I skal som virksomhed vurdere varigheden og intensiteten af udsættelsen for farlig kemi. I skal også se på, hvordan medarbejderne kan blive udsat for farlig kemi.

Medarbejderne kan fx blive udsat ved at:

• indånde gasser, dampe, vanddråber (aerosoler) eller støv
• få stoffer og materialer på huden, fx ved direkte kontakt med hænderne eller ved stænk
• få stoffer og materialer i øjnene, fx ved stænk
• komme til at indtage stoffet, fx på grund af utilstrækkelig håndvask inden spisning.

3. Omstændighederne ved arbejdet med den farlige kemi

Arbejdsstedets indretning og måden, der arbejdes på, har stor betydning for, hvilken form for udsættelse der er risiko for. Der er fx forskel på, om en væske bruges koncentreret eller fortyndet, ligesom tryk, temperatur og mængderne, der frigøres, kan påvirke den samlede udsættelse.

Der kan også være risiko for udsættelse under forberedelsen til arbejdet, fx ved blanding af maling og lignende, og efter arbejdets afslutning, hvis der sker afdampning af farlige gasser ved hærdning.

Endelig skal I se på, hvordan de farlige stoffer og materialer opbevares, og om der er risiko for udsættelse for fx slibestøv eller svejserøg fra andres arbejde mv.

4. Effektiviteten af de forebyggende foranstaltninger

I skal vurdere, hvordan udsættelsen for farlig kemi er forebygget, og hvor effektiv beskyttelsen er. Det er vigtigt at vurdere, hvordan kontakt med de farlige stoffer kan undgås eller minimeres.

Foranstaltningerne til beskyttelsen af medarbejderne skal være i overensstemmelse med STOP-princippet. Det vil sige, at de tiltag, der fjerner eller minimerer udsættelsen generelt, skal iværksættes, før personlige værnemidler, som fx handsker og åndedrætsværn, tages i brug.

5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser

I skal inddrage arbejdsmedicinske undersøgelser, hvis der er gennemført undersøgelser af virksomhedens egne ansatte, eller der findes alment kendte arbejdsmiljøundersøgelser på området.

6. Arbejdstilsynets grænseværdier

Hvis der er en grænseværdi for et eller flere stoffer, skal den indgå i den kemiske risikovurdering.

Når man sammenholder grænseværdien med stoffets virkemåde, flygtighed og andre egenskaber, kan man få et vist indtryk af, hvor stor en risiko der er forbundet med at bruge stoffet.

7. Leverandørens oplysninger om sikkerhed og sundhed

I skal indhente sikkerhedsdatablade fra leverandøren af alle farlige stoffer og materialer – også for stoffer og materialer, som er forsynet med sætningen: ”Sikkerhedsdatablad kan på anmodning rekvireres” på etiketten.

I skal desuden indhente yderligere oplysninger om stoffer og materialer fra leverandøren eller andre let tilgængelige kilder. Det kan fx være, hvis produkterne bruges på en særlig måde, som leverandøren ikke har taget højde for i sit sikkerhedsdatablad.

Skriftlig og tilgængelig for medarbejderne

I skal foretage en risikovurdering for hver enkelt arbejdsproces, hvor der anvendes eller kan udvikles farlig kemi. Risikovurderingen skal være skriftlig og tilgængelig for medarbejderne. Det samme gælder produktlisten og sikkerhedsdatabladene.

I afgør selv, hvordan I gør risikovurderingen tilgængelig for medarbejderne. Det er dog et krav, at den har en form og et indhold, som man kan tage udgangspunkt i ved oplæring og instruktion af de medarbejdere, som kan blive udsat for farlig kemi.

Risikovurderingen skal opdateres, når der sker ændringer i aktiviteterne eller andre forhold, som kan have betydning for det kemiske arbejdsmiljø - dog mindst hvert 3. år.

Brug STOP-princippet, når I forebygger

Hvis jeres kemiske risikovurdering viser, at medarbejderne kan blive udsat for farlige stoffer og materialer på arbejdet, skal I forebygge udsættelsen ved hjælp af STOP-princippet.

STOP-princippet handler om at vælge foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som mulig. STOP står for: Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler.

Substitution

Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige, mindre farlige eller mindre generende. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode.

Tekniske foranstaltninger

Sørg for at indkapsle arbejdsprocessen, hvis det er muligt, fx ved at bruge et lukket anlæg. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at luftforureningen fjernes effektivt med procesudsug.

Organisatoriske foranstaltninger

Begræns udsættelsen for farlige stoffer og materialer ved fx at adskille arbejdspladser eller afgrænse arbejdsområder.

I skal også sørge for grundig rengøring og god arbejdshygiejne ved håndtering af fx affald, klude, håndværktøj og personlige værnemidler.

Personlige værnemidler

Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I fx arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt.