Brug af rengøringsmidler
Målrettet små og mellemstore virksomheder, der udfører almindelig rengøring eller specialrengøring af kontorer, køkkener og fødevareindustri mv.
Kom godt i gang med den kemiske risikovurdering, og få Arbejdstilsynets hjælp til at vurdere, om jeres foranstaltninger beskytter godt nok.
Når der er medarbejdere, som kan blive udsat for farlig kemi, har du som arbejdsgiver pligt til at foretage en vurdering af, om arbejdet udgør en risiko for deres sikkerhed og sundhed – en såkaldt kemisk risikovurdering.
Kravet om kemisk risikovurdering omfatter både de arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med kemiske produkter og dem, hvor der udvikles farlig kemi, som fx træstøv eller svejserøg. For hver arbejdsproces skal du i samarbejde med medarbejderne afdække, hvordan og i hvilket omfang de kan blive udsat for farlig kemi, og I skal vurdere om beskyttelsen er god nok.
Hvis I bruger Arbejdstilsynets værktøj, kommer I omkring de mest almindelige problemstillinger. I får dermed et godt grundlag for jeres videre arbejde. Bemærk, at der kan være konkrete problemstillinger på jeres arbejdsplads, som værktøjet ikke dækker, og som I selv skal skrive ind i risikovurderingen.
Indtil videre understøtter værktøjet 2 arbejdsprocesser: brug af rengøringsmidler og svejsning og termisk skæring i metal.
Målrettet små og mellemstore virksomheder, der udfører almindelig rengøring eller specialrengøring af kontorer, køkkener og fødevareindustri mv.
Målrettet svejsning og termisk skæring i metal på værksteder, i produktionshaller og på bygge- og anlægspladser.
Se hvordan du bruger værktøjet til at risikovurdere to forskellige former for udsættelse for farlig kemi.
Sidst revideret: 16. maj 2024