På arbejdspladser, hvor chrom 6 er en del af arbejdsgangen, er det meget vigtigt at have særligt fokus på arbejdsmetoder og sikkerhed for at beskytte medarbejderne.
Chrom 6 kan dannes, når chromholdige materialer udsættes for høje temperaturer, fx ved svejsning eller anden termisk bearbejdning af rustfrit stål. En udbredt anvendelse af chrom 6 er ved hårdforkromning.
Chrom 6 kan være sundhedsskadeligt. Det kan give allergi ved direkte kontakt med huden, astma og i værste fald lungekræft, hvis medarbejdere kommer i kontakt med chrom 6 gennem indånding.
Derfor er det også særligt vigtigt at bruge de rigtige arbejdsmetoder, værnemidler og procesventilation for på bedst mulig måde at beskytte medarbejderne.
Arbejdsgiveren har altid pligt til at sikre sine medarbejdere mod unødig påvirkning fra chrom 6. Det gælder også, når grænseværdien for chrom 6 er overholdt.
Som udgangspunkt skal risikoen for chrom 6 på arbejdspladsen fjernes eller minimeres. Hvis ikke chrom 6 helt kan undgås, skal arbejdsgiveren beskytte medarbejderne ved at:
Det er vigtigt at iværksætte de forebyggende tiltag i den rækkefølge, som følger af det såkaldte STOP-princip.
Bliv klogere på brug af værnemidler
Du skal sørge for at beskytte dig mod udsættelse for chrom 6 fra fx svejsning, termisk skæring og slibning i rustfrit stål eller andre metaller, der indeholder chrom, og hårdforkromning. Når du arbejder med processer, hvor der kan frigives chrom 6 til luften, eller hvis du kan blive udsat for chrom 6 ved hudkontakt, skal du gøre følgende: