Kemiske stoffer og materialer kan være skadelige på mange forskellige måder. Bliv klogere på hvad farlig kemi er.
Kemiske stoffer og materialer kan være skadelige på mange forskellige måder. Fx kan det have indvirkning på og skade luftveje, give allergi, skade evnen til at få børn, eller forårsage kræft. Sygdommene viser sig nogle gange med det samme og andre tilfælde først efter mange år. Nogle gange er det let at vide, hvad der er farligt, andre gange er det sværere. Det er let at se, om et stof eller materiale kan være sundhedsskadeligt, hvis der fareetiketter med advarsler på emballagen. Det kan det være sværere at finde ud af, hvis det farlige materiale udvikles, mens man arbejder, som det er tilfældet ved fx svejserøg, eller hvis det er skjult i byggematerialer, som det kan være tilfældet ved asbest eller PCB.
Farlighed og risiko er ikke det samme. I princippet er ethvert stof eller materiale farligt, hvis blot der er nok af det. Det er vigtigt at huske, at selv om man har kemikalier på arbejdspladsen, betyder det ikke, at arbejdet automatisk er farligt. Det er først, når man udsættes for kemikalierne, at der kan opstå en skadelig effekt og påvirkning. Arbejdstilsynet har derfor regler om kemisk risikovurdering, fordi arbejdsgiver skal sikre sig, at der ikke sker en sundhedsskadelig udsættelse af medarbejderne i forbindelse med deres arbejde.
I det daglige er medarbejderes erfaringer vigtige ved risikovurdering af forskellige situationer med brug af farlig kemi, så det er en rigtig god idé, at du som ansat engagerer dig i sikkerhedsarbejdet.