Når man arbejder tæt på dieselmaskiner, er der en vis sundhedsrisiko. Derfor er det vigtigt, at arbejdet bliver tilrettelagt, og der bruges de rigtige værnemidler, så arbejdet kan udføres sikkert og sundt omkring udledning (emissioner) fra dieselmaskiner.
Dieseldrevne maskiner forekommer fx på bygge- og anlægspladser, eller ved arbejde tæt op ad en stærkt trafikeret vej e.l. Udsættelsen for udstødning fra dieselmaskiner vil som udgangspunkt være højere, jo nærmere man opholder sig en dieseldrevet maskine eller et dieselkøretøj. Arbejde tæt på udledninger fra dieselmaskiner, kan føre til astma og allergi og være kræftfremkaldende.
Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at medarbejderne ikke bliver udsat for unødig påvirkning fra dieselmaskiners udstødning. Det gælder uanset, om grænseværdien for emissioner fra dieseludstødning er overholdt.
Arbejdsgiveren kan beskytte medarbejderne mod unødvendig påvirkning ved at:
Læs mere om de personlige værnemidler, der kan bruges, når arbejdet foregår tæt på dieselmaskiner
Når du arbejder i nærheden af dieselmaskiner, skal du passe på dig selv. Hvis du kan se eller lugte røg under arbejdet, er der nemlig en risiko for, at du er blevet udsat for sundhedsskadelig udledning. Som medarbejder passer du på dig selv og undgår unødvendig udledning ved at:
I Danmark er grænseværdien for emissioner fra dieseludstødning skærpet til 5 µg EC/m3. Grænseværdien blev skærpet efter anbefalinger fra Arbejdsmiljørådet.
Hvis arbejdsgiveren sikrer medarbejderne mod unødig påvirkning af dieseludstødning, er det normalt også sikret, at den nye skærpede grænseværdi er overholdt. Det kan dog være nødvendigt, at arbejdsgiveren ud over at føre kontrol med, om der er truffet tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger på arbejdspladsen, ved tvivl også foretager luftmålinger af dieseludledningspartikler.
Som en del af grundlaget for skærpelserne af grænseværdien for dieseludledning, har COWI A/S udarbejdet en rapport for Arbejdstilsynet om dieseludstødningspartikler i arbejdsmiljøet. Her kan du blandt andet læse mere om, hvor eksponering for dieseludstødning er mest udbredt i arbejdsmiljøet samt om målinger og måleresultater: