Ventilation på arbejdspladsen

Ventilation er et vigtigt tiltag, når det handler om at skabe et sundt og behageligt indeklima. God luftkvalitet har positiv indflydelse på medarbejdernes sygefravær, produktivitet og trivsel. Ved arbejdsprocesser, der frigiver farlig kemi til luften, er det afgørende for medarbejdernes sundhed, at forureninger fjernes fra arbejdsluften. 

Vigtige overvejelser, når I indretter eller ombygger arbejdspladsen

Indeklimaet skal tages i betragtning ved indretning af arbejdspladsen, planlægning af nybyggeri, ved ombygning og renovering.

Luften i arbejdsrum kan fx forurenes med afgasning og støv fra byggematerialer, inventar og arbejdsprocesser, lugt, kuldioxid og sved fra mennesker, tobaksrøg samt fugt og varme. Det kan også være de ting, der er i arbejdsrummet og de aktiviteter, der foregår:

• Elektronik fx printere.
• Inventar fx møbler og tæpper.
• Byggematerialer.
• Manglende rengøring kan give støv i luften.
• Affald.

Bygninger og rum skal placeres og indrettes, så eventuelle unødige påvirkninger, gener og farer undgås. Fx skal udvikling af støv eller anden luftforurening, ildelugt, stråling og høje temperaturforhold fra arbejdsprocesserne undgås.

For at få et behageligt og sundt indeklima er det nødvendigt, at den forurenede luft udskiftes med frisk luft. Der skal derfor være et luftskifte, som sikrer en tilfredsstillende luftkvalitet. Luftskiftet er det antal gange, som lokalets luft udskiftes pr. time. Luftskiftet kan ske ved naturlig eller mekanisk ventilation. Det vil sige, at arbejdsrum skal dimensioneres, så de nødvendige tekniske foranstaltninger kan etableres, fx indkapsling, ventilationsanlæg o.l.

Hvor stort og ofte luftskiftet skal være afhænger af, hvor meget der forurenes, og hvad der er årsag til det. For at beregne, hvor ofte og stort luftskiftet skal være, skal den forurening, der belaster lokalet, identificeres. Derefter kan det beregnes, hvor ofte det er nødvendigt at skifte luften. Ventilationen på arbejdspladsen skal tilpasses de aktiviteter, der foregår.

Rumventilation

I arbejdslokaler uden særligt forurenende arbejdsprocesser, som fx kontorer med få personer og lagerlokaler, kan det være tilstrækkeligt med naturlig ventilation, det vil sige ved at åbne vinduer eller døre efter behov. Naturlig ventilation er sjældent tilstrækkeligt til at sikre tilførsel af tilstrækkelig frisk luft af passende temperatur og fugtighed og uden generende træk.

Arbejdsrummet skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden træk, der kan genere medarbejderne. Når der ikke kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse ved naturlig ventilation, skal der indrettes mekanisk ventilation, der tilfører tilstrækkelig frisk luft af passende temperatur og fugtighed. Mekanisk ventilation kaldes også rumventilation.

Rumventilation er en god løsning, når forureningskilderne er mange og spredte eller, hvis det ikke er muligt at skabe tilstrækkelig udluftning ved at åbne vinduer.

Mekanisk ventilation kan hjælpe på luftkvaliteten fx i daginstitutioner, kontorer med meget elektronisk udstyr, på værksteder og lignende, hvor forureningskilderne er små og mange. Effektiv ventilation kan også fjerne bakterier og virus, der svæver i luften, og god ventilation vil derfor kunne medvirke til at reducere smitte.

Undgå træk

Luften skal være komfortabel. Oplevelsen af træk skyldes en lokal afkøling af kroppen. Afkølingen kan skyldes luftstrømme. Nakke og ankler er normalt mest følsomme. Træk fremkaldt af ventilation skyldes en kombination af kold luft og luftens hastighed.

Procesventilation

Hvis jeres kemiske risikovurdering viser, at I har arbejdsprocesser, der udvikler luftforurening, skal I så vidt muligt fjerne forureningen, der hvor den udvikles, fx ved procesventilation.

I skal også fjerne luftforurening i form af ildelugt eller anden generende luftforurening.

I har mulighed for at føre den rensede luft fra udsugningsanlægget tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, når I opfylder en række betingelser, og det er forsvarligt. Det kaldes recirkulation.

Eksempler på situationer hvor forureningen skal fjernes ved kilden, fx ved procesventilation:

• Madlavning i restaurationskøkkener.
• Svejsning (se Figur 1).
• Lodning.
• Kemikalieskabe.
• Boring, slibning, pudsning, skæring af sten og beton eller lignende (se Figur 2).
• Påsætning af negle med fx akrylater.
• Flammeskæring.

Eksempler på udformning af procesventilation

Eksempel på udformning af en punktudsugning fra en indkapslet proces, se figur 1.

Figur 1 - Eksempel på udsugning fra en indkapslet proces.

Eksempler på udsugning, der fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles, er vist i figur 2 og 3.

Figur 2 - Eksempel på udsugning, der fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles.

Figur 3 - Eksempel på udsugning, der fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles.

Eksempel, der viser, hvordan indblæsning kan styre forureningen mod udsugningen. Se figur 4.

Figur 4 - Eksempel på indblæsning, der er brugt til at "styre" forureningen hen mod en udsugning.

Ved varme forureningskilder skal I normalt placere udsugningsåbningen over kilden, så den udnytter den opadstigende luftstrøm.

Ventilation ved svejsning og skæring

Når medarbejderne svejser og skærer, skal svejse- og skærepladsen være velventileret. Den samlede luftforurening - såvel på arbejdspladsen som på andre arbejdspladser i nærheden - skal være så lav som muligt. Der skal også være fokus på at holde koncentrationen af forurenende stoffer i indåndingsluften så lav som muligt.

Det kan arbejdsgiveren gøre ved at installere procesudsugning:

• Enten som punktudsugning med flytbare sugehoveder, så røgen fjernes så tæt på udviklingsstedet som muligt, se eksempler på figur 5.
• Eller som lokaludsugning ved at benytte svejseskab eller svejsebord med udsugning, normalt suppleret med mekanisk ventilation i lokalet på grund af undvegen røg, der ikke fjernes effektivt af procesudsugning.

Figur 5 - Eksempel på punktudsugning ved svejsning.

I forbindelse med den kemiske risikovurdering skal arbejdsgiveren vurdere, hvilken type udsugning, der mest effektivt fjerner forureningen fra jeres proces.

Procesudsugning ved lavtryk, hvor der udsuges store luftmængder i størrelsesordenen 1.000 m3/h, kan i de fleste tilfælde under normal brug effektivt fjerne al forurening fra fx en svejseproces. Sugehovedet placeres skråt over arbejdsstedet, hvorved den termiske effekt udnyttes. Fordelen ved lavtryksudsugning er, at forureningen indfanges fra et stort arbejdsfelt.

Ved procesudsugning ved højtryk, hvor der udsuges mindre luftmængder i størrelsesordenen 150 m3/h, er sugefeltet lille og effektiviteten af udsugningen helt afhængig af, om sugehovedet flyttes med arbejdsprocessen.

Når medarbejderne flammeskærer, så skal det fortrinsvis foregå på et skærebord med effektiv udsugning, og lufthastigheden på skærestedet skal være ca. 1-2 m/s.

Hvad betyder luftstrømme i arbejdsrummet?

Ukontrollerede luftstrømme i arbejdsrummet kan betyde en utilsigtet spredning af luftforureningen. Luftstrømninger opstår på grund af:

• Indblæsning af luft.
• Temperaturforskelle - fx ved varme processer eller i direkte forbundne lokaler.
• Maskiner med bevægelige dele.
• Personer, der bevæger sig.

Luftstrømmene i arbejdsrummet bør måles efter en ny installation eller ved væsentlig ændring af produktionsforholdene. I kan se luftstrømme ved at sprede røg i rummet, fx med en røgpistol.

Er stinkskabet sikkert nok?

Når arbejdsgiveren skal undersøge om et stinkskab eller et sugekabinet er effektivt nok, anbefaler Arbejdstilsynet, at der bliver foretaget en sporgasanalyse efter den europæiske standard DS/EN 14175 og i øvrigt, at skabet bliver vedligeholdt efter leverandørens anvisninger.

Vedligeholdelse og rengøring

Når der skal installeres nyt ventilationsanlæg, skal arbejdsgiveren:

• Have en fyldestgørende brugsanvisning fra leverandøren.
• Sikre, at anlægget er leveret indkørt med måleresultater, der dokumenterer, at det fungerer effektivt, inden det tages i brug eller, der foretages væsentlige ændringer.
• Sørge for, at få ventilationsanlæg kontrolleret og evt. justeret regelmæssigt.
• Sørge for, at anlæggene bliver holdt forsvarligt rene af medarbejdere med særligt kendskab til ventilationsanlæggets funktion og formål.

I skal især være opmærksomme på at rengøre anlægget, hvis:

• Anlægget er tilstoppet.
• Anlæggets funktion i øvrigt er forringet.
• Der i anlægget kan dannes sundhedsskadelige stoffer og materialer, fx mikroorganismer.

Husk at medarbejderne, der udfører indvendig rengøring eller reparation af kanaler o.l., hvor der forekommer skadelige stoffer og materialer, skal benytte egnet åndedrætsværn og eventuelt støvafvisende tøj.

Når processuget ikke er tilstrækkelig effektivt

Hvis luftforureningen ikke kan fjernes effektivt ved arbejdsstedet, skal arbejdsgiveren overveje at flytte arbejdet til et særligt lokale e.l., hvor der ikke udføres andet arbejde og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Arbejdsgiveren skal også overveje, om arbejdspladsen kan afgrænses med gardiner, skærm e.l. for at undgå sidemandspåvirkning af forureninger fra processen.

I områder, hvor det ikke er muligt at installere centrale procesudsugningsanlæg eller anvende transportable procesudsugninger, skal der anvendes egnet åndedrætsværn.

Arbejdsgiveren skal også supplere med egnet åndedrætsværn, hvis de anvendte procesudsugninger ikke effektivt fjerner forureningen, fx inde i en konstruktion.

Recirkulation af udsuget luft fra arbejdsprocesser

Udsuget luft fra arbejdsprocesser må kun recirkuleres, når det er forsvarligt og bestemte betingelser er opfyldt. Der er situationer, hvor recirkulation ikke er tilladt.

Læs mere om betingelser og forbud her